Dykkerudstyr

Undervandsitetet tester, omtaler og anbefaler dykkerudstyr vi har haft i hænderne og har haft i vandet. Vi beskriver produkterne og anbefaler dem, men kun hvis de er gode.

Undervandsitetet sælger IKKE dykkerudstyr direkte og vi har ikke selv et lager med udstyr til uv jagt eller andet dykkerudstyr. Vi henviser i stedet til en masse andre webshops og dykkerbutikker – og de produkter der sælges her.

Se de testede og anbefalede produkter her!

Er dette en webshop med dykkerudstyr?

Nej.

Vi tester og anbefaler dykkerudstyr til snorkling, fridykning, dykning og undervandsjagt.

Undervandsitetet modtager en kommision for at henvise kunder til de webshops du finder produkterne i og du støtter indholdet og anmeldelserne her på siden ved at benytte dig af vores anbefalinger.

Undervandsitetet har enkelte EGNE produkter; Vi sælger bøger, e-bøger, kurser, undervisning, træning, foredrag og digitale produkter.

Se Undervandsitets egne produkter her

Herunder finder du guides til køb af dykkerudstyr med særligt fokus på fridykning og undervandsjagt. Læs også artikel om snorkeludstyr.

Du finder guides til køb af  dykkerudstyr herunder:

Det rigtige dykkerudstyr

Undervandsjagt og fridykning er aktiviteter som kan være meget udstyrskrævende.Den romantiske drøm om at glide nøgen (stort set) gennem vandet kun iført en maske falder lige så stille til jorden efterhånden som man begynder at fryse, mangler fremdrift, er ude af stand til at fange fisk og i øvrigt ikke kan se noget…
Det rette udstyr til undervandsjagt og fridykning hjælper dig med at forblive varm, se det hele klart, giver dig fart, komfort og fremdrift og hvis du vil fange fisk – så kræver det ofte også mere end de bare næver!

Udstyr til undervandsjagt og fridykningGod vejledning

Der findes kun få butikker som kender det udstyr som fridykkere og undervandsjægere har brug for.

Ofte kommer begyndere hjem fra en dykkerbutik med forkert (og for dyrt) udstyr som hurtigt skal skiftes ud når man finder ud af at der faktisk findes billigere (og bedre) udstyr til fridykning og undervandsjagt og at det er forskelligt fra det udstyr man bruger til scubadykning.

Udstyr og butikker jeg linker til er butikker og udstyr jeg anbefaler og har erfaring med at bruge. Det er ikke sikkert du har samme oplevelse, men hvad du finder her er mine personlige erfaringer.

Fridykkere og undervandsjægeres udstyrsguideVerdensmestre og begyndere

Jeg har selv undervandsjaget og fridykket på landsholdet i flere år og været til en lang række af internationale konkurrencer og mesterskaber, sat danmarksrekorder og vundet medaljer og jeg har set hvilket udstyr verdens bedste fridykkere og undervandsjægere bruger.

Jeg har certificeret og undervist flere hundrede begyndere og ved også hvilket udstyr man som begynder får størst glæde af.

Det siger sig selv at verdensmestre og begyndere skal ikke bruge samme type udstyr – og det dyreste dykkerudstyr er sjældent det bedste. Men hvad er så det bedste udstyr?

Value for money

“Value for money” har hele tiden været det vigtigste for mig. Jeg startede med at undervandsjage som studerende og har hele tiden skulle afveje om jeg ville få mest ud af at investere i en ny dragt, en ny harpun eller noget helt tredje.

Når man har begrænsede ressourcer så er “value for money” nok det vigtigste parameter.

Anbefalinger på baggrund af erfaring

Jeg vil på denne side give anbefalinger og anmeldelser af udstyr og fortælle hvor du kan købe det. Det er nemlig en anden udfordring! Hvor skal man købe udstyret? Her på Undervandsitetets udstyrsguide vil jeg komme med mine udstyrsanbefalinger baseret på erfaring og med links til de butikker hvor du kan købe udstyret.

Jeg vil kun omtale og anmelde dykkerudstyr jeg kan stå inde for og enten selv har købt eller ikke ville tøve med at købe – og jeg vil kun henvise til webshops hvor jeg selv har gode oplevelser med at handle. Bemærk at Undervandsitetet.dk i nogle tilfælde modtager en mindre kommision for salg der bliver genereret via links på siden. Det betyder også at du (uden at det koster mere for dig) kan støtte at der bliver skrevet flere lignende artikler og guides til udstyr hvis du vælger at købe dit dykkerudstyr via undervandsitetets links. På forhånd tak for opbakningen og interessen.

Har du spørgsmål til udstyr kan du stille dem her.

Dykkerbutikker i København, Odense og Århus

Hvis du vil gå direkte til en webshop Kan jeg anbefale følgende:

Sportsbutikken.dk – Albertslund (webshop og fysisk butik)
sportsbutikken logoWebshop – der længe har været favoritten – med stort udvalg til fridykning, uv jagt, snorkling og uv rugby. Der er åbent i butikken i Albertslund et par gange om ugen hvor man kan få god rådgivning (se åbningstider)  og se udvalget af varer her.

Kingfish.dk – Frederiksberg (webshop og fysisk butik)
Dykkerudstyr og dykkerrejser. Webshop og fysisk butik i Tullinsgade på Frederiberg. Kingfish har et stort udvalg af dykkerudstyr og udstyr til undervandsjagt fridykning, snorkling og andre vandaktiviteter. Butikken er åben man-lør og du kan besøge webshoppen her.

Diving2000 – Odense (webshop og fysisk butik)
Diving 2000 har et stort udvalg af udstyr til dykning og af deres uvjagt udvalg forhandler de mærkerne blandt andet Beuchat, Seac sub og Riffe.

Besøg deres webshop her.

Dykker-butikken – Århus (webshop og fysisk butik)
dykker-butikkenDykkerbutikken forhandler dykkerudstyr og har også snorkling og undervansjagt produkter. De laver kurser i undervandsjagt i og omkring Århus.

Besøg Dykker-butikken