Dykkerhandsker er selvfølgelig vigtige i forhold til ikke at fryse om fingrene, men det er også et stykke vigtigt sikkerhedsudstyr. Når du har neoprenhandsker på er fingrene beskyttede mod skarpe klipper, kniv, spidse rygfinner og vigtigst af alt wishbone på din harpun (hvis du er undervandsjæger).  Selv hvis du dykker i varmt vand eller i Danmark om sommmerne, vil jeg altid anbefale brug af dykkerhandsker.

Om vinteren hvor det er ekstra koldt, vil det være et varmere valg af vælge 3-finger handsker, og selvom man er lidt fummelfingeret med den type af dykkerhandsker, så opvejer den øgede temperatur klart ulemperne.

 

Se testede dykkerhandsker

Artiklen fortsætter under dykkerhandskerne


Hvor tykke skal dine dykkerhandsker være?

Handsker kommer i forskellige tykkelser neopren som passer til forskellige vandtemperaturer. Det er ligesom tykkelsen af våddragt. Folk er meget forskellige med hvor meget de fryser om fingrene, men ingen synes det er sjovt at have kolde hænder.

Jeg anbefaler 5mm neoprenhandsker til dykning i Danmark i alle måneder undtagen Januar, Februar, Marts hvor temperaturen godt kan være 5 grader eller derunder. I de koldeste måneder skal man op og have 7mm handsker, men det bliver meget fummelfingeragtig oplevelse at have så tykke handsker på, så det er kun til de koldeste måneder.

Vandtemperaturer der er mellem 5 og 15 grader er 5mm et godt valg. Varmere end 15 grader kan man godt nøjes med 3mm handsker og det er heller ikke så vigtigt om de er vandtætte når vandet er så varmt.

I meget varmt vand +23 grader kan man godt nøjes med 1-2 mm tykke neoprenhandsker, men hver opmærksom at det stadig er nødvendigt at have handsker på af sikkerhedsmæssige årsager. Så du skal ikke undlade at bruge dykkerhandsker, bare fordi det er varmt vand.

Trefinger-handsker eller femfinger-handsker?

Trefinger-handsker er til de koldeste måneder, og altså ikke nødvendigt når temperaturen er over 10 grader. De er bøvlede at arbejde med, men unægteligt noget varmere end 5 fingerhandsker.

Brug tre-fingerhandsker om vinteren eller i Norge og arktis – men ellers så er femfinger handsker helt fine.

Kan man bruge neoprenhandsker til en tørdragt?

Nej, ikke uden at der kommer vand ind. En tørdragt gør at man har brug for nogle særlige handsker der sikrer at intet vand overhovedet kommer ind. Handsker til tørdragter koster omkring 1000kr for et sæt, men sikrer dig til gengæld mod at blive våd og kold.

Dykkerhandsker er også sikkerhed

Når du har varme fingre er du sikker på at kunne betjene dit udstyr korrekt. Kolde fingre har ikke den samme følsomhed og kan finkordinere på samme måde som varme fingre kan.

Handskerne beskytter dig også mod brandmand, ildkoraller, skarpekanter, dykkerknive, torne, pigge, spyd, klosaksen fra en hummer og wishbonet fra din harpun.

Hummer languster

Fryser du om fingrene?

Ofte når man fryser, så fryser man om fingrene når man dykker. Det betyder ikke nødvendigvis at man skal have tykkere handsker på – det kan også være at man skal have en tykkere dykkerdragt på i stedet.

Næsten lige meget hvor tykke handsker og sokker du har på, så vil det alligevel altid være fødder og hænder du bliver koldest på da de er længst væk fra resten af kroppen. Så du skal primært fokusere på ikke at fryse i stedet.

E-bog: Uv-jagt udstyr : 0 kr

  • Tjeklister til når du vælger udstyr 
  • Personlige anbefalinger 
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få den nu

E-bogen sendes til din inbox uden betaling. Du kan selvfølgelig altid afmelde din email senere.