Fridykning og undervandsjagt på vrag
Vrag af sunkne skibe kan få eventyreren op i de fleste mennesker.
Hvilke historier gemmer sig bag skibsforliset? Overlevede alle besætningsmedlemmer? Hvad var der i lasten? Er lasten sidenhen blevet bjærget? Er der endnu værdigenstande ombord? Måske en skat?
Vrag stiller ofte flere spørgsmål end de besvarer og der findes vragentusiaster verden over der har dedikeret deres liv til at finde nye vrag og opstøve historierne bag de allerede kendte.
Vrag for fridykkere og uvjægere
For undervandsjægeren og fridykkeren er vragene en kæmpe mulighed. En legeplads, et fangstterræn, men også en risiko…
At fridykke og undervandsjage på vrag hører til blandt de mere risikable former for fridykning og bør derfor altid udføres med forsigtighed og omtanke. Men hvis man går forsigtig frem, undlader at gå helt ind i selve vraget og vælger sig et vrag der ligger på en komfortabel dykkedybde, så kan fridykning og undervandsjagt på vrag give sikre, store og stærke oplevelser – og tilmed gode fangster!
At finde et vrag
Fridykning på vrag vil i de fleste tilfælde være med udgangspunkt i en båd. Dog ligger enkelte vrag i svømmeafstand fra kysten, men en båd øger din rækkevidde og bådens instrumenter (GPS, Ekkolod og Side-scan sonar) øger dine muligheder for at finde de sunkne skibe. Det er ikke altid let at finde et vrag, selvom man ved præcis hvor det ligger.
I de fleste søkort er der markerede vrag, men disse positioner vil ofte være for upræcise til faktisk at kunne finde dem. På et par af de danske vrag er der udlagt markeringsbøje således man let kan finde dem igen, hvis man ellers ved hvor man skal lede. Ellers er den normale fremgangsmåde at have en GPS position (i det rigtige format!) som man har fået givet af andre der har besøgt vraget.
I Danmark findes mange positioner på vragguiden.dk. I andre lande må man ofte i kontakt med den lokale dykkerklub, som oftest ligger inde med præcise positioner. Når man har en position er det vigtigt at kende formatet på positionen. WGS84 og ED50 er to almindelige formater, (men der findes over 100 formater) og selv hvis man har den rigtige position vil man aldrig finde vraget hvis man ikke også kender positionens format.
Når man så er sejlet ud på sin position skal man have medbragt markeringsbøjer (gerne flere). Når vraget viser sig på ekkoloddet smider man en markeringsbøje (tungt blylod med præcis tilpasset line tilkoblet en synlig overfladebøje). Det vil ofte lette orienteringen betydelig dersom man smider 2-3 bøjer forskellige steder på vraget. Nu er vi klar til at dykke.
At dykke ned på et vrag
Vrag ligger oftest ganske dybt. De lavest liggende er ofte sprængt væk af farvandsvæsenet. De ligger ofte steder hvor der er meget strøm. De er desværre også ofte udsat for dårlig sigtbarhed. Dette giver en fridykker nogle udfordringer der gør at man må tage sig nogle forholdsregler. Tydelige præcist placerede markeringsbøjer er en stor hjælp i forhold til at ”ramme” vraget der hvor man ønsker at ramme det.
Dette er i særdeleshed vigtigt hvis det er strømfyldt farvand. At ramme et vrag og time sin neddykning gør også at man ikke kan slappe af i overfladen før man dykker, men hele tiden må bruge energi på at orientere sig og placere sig rigtig i forhold til sin neddykning.
Dette kræver meget træning og det er ikke unormalt at uøvede vragfridykkere rammer ved siden af vraget gentagne gange til at begynde med, eller stresser over forholdene i så stor grad at dykket ikke bliver afslappet og må afbrydes.
Set-up og sikkerhed til vragdykning
Når man fridykker på vrag fra en båd, er det en fordel ikke at have nogle former for liner på sig. Enhver line er en risiko for at sidde fast. Tilmed er mange vrag ofte udsat for fiskeri, hvorfor man i forvejen skal holde øje med tabte fiskeliner og fiskenet. Det siger sig selv at man skal dykke med kniv og måske også en backup-kniv.
Det vigtigste er dog at knivene er hensigtsmæssigt placerede så de ikke i sig selv udgør en risiko for at sidde fast. Indersiden af underbenet er en god knivplacering. Det er også afgørende at man har et blysystem, hvor man let kan frigøre sig fra blyet – også selvom pladsen skulle være trang og man kun har den ene arm til brug.
Harpunen til vragfiskeri skal ofte være ganske kort 75cm-90cm og helst med hjul. De fisk man skyder inde i et vrag vil ofte sætte sig fast, derfor er det den klogeste beslutning at skyde fisken med et dræbende skud i første dyk og derefter hente fisken i det næste dyk. I overfladen kan man evt. række harpunen til ens dykkerbuddy, eller koble den til en overfladebøje (hvis disse har en passende opdrift).
Hvor finder man fiskene på vraget?
Hvis du har et vrag på 15m dybde med mange torsk, så er det ikke nok blot at kunne dykke til 15m og løsne et skud. Fiskene har nemlig ofte gemt sig. Når man i Danmark fisker på vrag, så vil man ofte fiske efter torsk. Andre steder kan man finde havkat, lange, sej og lubbe, og på vestkysten vil man også kunne finde havbars. Den mest almindelige fangst er dog torsken.
Torsken er allerlængst inde
Torskene søger ofte ind i vraget for at stå i læ af strømmen og for at gemme sig til de natlige ædetogter. Ofte vil man derfor opdage at vragene kan være tomme for fisk i perioder uden strøm, men hvis der er fisk hvor finder man dem så? Svaret er: Allerdybest inde, længst væk og mest utilgængeligt.
Ofte vil man finde fiskene langt inde under selve vraget, i lastrummet under plader, spanter og spær. Ved den første neddykning kan der godt være mange fritsvømmende fisk, men hurtigt trækker fiskene ind i hulerne i vraget.
Det er derfor afgørende at man har en god kraftig dykkerlygte med. Det er også afgørende at man i denne situation ikke lader sig friste til at svømme uforsvarligt langt ind i vraget. Tag bare hovedet og lidt af overkroppen ind og kig i hullerne, (hvis de er store nok) men undlad at gå ind i vraget med mere end halvparten af kroppen.
Fangster på vrag
Dobbeltskud med to store torsk fra vrag i Langelandsbæltet
Det er noget særligt at fange fisk på et vrag. Særligt spændende er at man ofte kan finde særlig store fisk på vragene.
Således er flere tidligere danmarksrekorder for torsk fanget inde i vrag i Langelandsbæltet. Det er også ofte at man kan være heldig at fange to torsk med bare et enkelt skud fra harpunen.
Min største vragtorsk
I foråret 2010 skulle jeg med min kammerat Knud, ud for at fange os nogle store vragtorsk. Vi har et vrag ud for København vi ofte besøger, og som ganske tit holder fine fisk. Desværre er vraget ofte plaget af dårlig sigtbarhed og meget strøm, men i dag var vi heldige. Svag strøm og god sigt.
Vi kastede markeringsbøjen og kunne næsten følge snoren med øjnene 10 meter ned oppe fra overfladen. Vraget ligger ikke så dybt og er ikke så vældig stort. I starten fangede vi hver en 2 kilos torsk, men på et tidspunkt kommer jeg ned til en åbning til en hule jeg ikke har set før. Jeg lyser ind i vraget og ser tydeligt en stor torskehale. Jeg kan desværre ikke se mere af fisken, men har en god fornemmelse af hvor den står så jeg skyder, udløser mit linehjul og går i overfladen.
At hente torsken ud
Jeg fortæller Knud, at jeg har skudt en god torsk og beder ham holde linen stram fra harpunen til torsken inde i vraget. I det næste dyk følger jeg linen ned til torsken og følger den med hænderne ind i hulen. Torsken har med sine bevægelser gjort sigten dårlig herinde og jeg må føle mig frem til fisken. Jeg får fat i halen på fisken og hiver den ud. Det er en flot fisk og jeg holder den i favnen mens jeg forsøger også at få spyddet med ud. Spyddet sidder dog fast – og da jeg endelig får vristet det fri af vraget ser jeg at der sidder endnu en torsk for enden!? Og den er endnu større end den jeg har i favnen!
Med den nye torsk mellem benene svømmer jeg akavet op mod overfladen, hvor Knud med store øjne følger mig mens jeg kommer op mod ham. Torskene vejede henholdsvis 5.7kg og 9.5kg, og den sidstnævnte (som jeg ikke havde set da jeg skød på torsk nummer ét) blev den største torsk fanget i Danmark i 2010.
Vrag er kunstige rev
Vrag i Danmark fungerer som kunstige huledannende rev. Dette tiltrækker fisk fra store områder. Tilmed er det svært for erhvervsfiskere at fange fisk på vrag. Så det er næsten kun dykkere som har mulighed for at komme ind og fiske i nogle af fiskenes sidste skjulesteder. Derfor er det vigtigt at man som dykker og fridykker er bevidst om at udvise respekt og god etik når man undervandsjager på vrag. Skyd ikke alt, vær selektiv og gem en trofæfisk til næste gang også.
Fra en tur tilbage i 2009 i Øresund
God jagt!
Vandtæt kamera til 15 meters dybde. En forbedret version af det kamera jeg havde med til en 
GoPro er efterhånden en fast del af alle fridykkeres og undervandsjægeres udrustning. De små hårdføre kameraer tager altså blændende videoer og kan holde til at blive spændt fast på harpuner og dykke dybt.
Hvis du har en iPhone 5 eller iPhone 6 så kan du altså forvandle din telefon til et HD undervandskamera og optage med din Iphone under vandet. Temmelig heftigt produkt, der netop er kommet til Danmark.
Jeg mangler faktisk en filetkniv som KUN er til fisk og til at lave fiskefiletter. Det er vigtigt med et langt, tyndt og bøjeligt blad – og så skal kniven være til at slibe op igen.
Jeg har haft en del våddragter og de plejer at holde 3-4 årfør de er slidt op og neoprenen er blevet skør og skrøbelig – eller sammenpresset. Med jævne mellemrumm køber jeg derfor nye 5mm og 7mm dragter. Når jeg køber dragter så er det næsten altid målsyede. Det gør en kæmpeforskel på hvor godt isolerende de er. Polosub Forza 3 har været min tro følgesvend på de kolde dyk de seneste år.
De sidste gange jeg har været til konkurrencer, har jeg kigget langt efter de undervandsjægere der havde svømmebøjer. En svømmebøjer kan bruges til at transportere fangsten på (uden at den skal trækkes gennem vandet), man kan have mad og drikke og reservedele med ud på havet og så er den meget effektiiv og hurtig hvis man lægger sig op på den og skal fra A til B.
Jeg synes at kitesurfing ser for fedt ud. Det smarte ved kitesurfing er at det ofte er bedst når det blæser, mens uvjagt er bedst når det ikke blæser.
På samme måde som ved Snekkersten, så begynder der først at være torsk på +5 meters dybde på ydersiden af ålegræsbæltet. Her er mørkere tang (sukkertang og blæretang) og lidt muslinger og sten.
Det blev til en kort tur på i alt 1,5 time og 65 neddykninger, men på vej ind ville jeg undersøge nogle lerhuler som jeg havde en forventning om kunne være gode til torsk. Hulerne skuffede ikke, de var faktisk dybere og størrere når man fik peget dykkerlygten helt ind i bunden end jeg havde troet. På mange måder var hulerne perfekte til torsk, borset fra at de nok er på lidt for lavt vand, lidt for tæt på kysten. Så vi fandt og fangede ingen torsk her.
Jeg blev hentet af Jacob Hjort i lufthavnen og vi tog straks ud og dykkede. Meget spændende! Store muslingeskaller, koldt, klart vand og op til 10 meter lange snørebåndstangplanter lavede en meget spændende undervandsjungle og her gik der torsk mellem de langer tangstængler. På 3-8m vand dykkede jeg ned og svømmede rundt gennem tangen, og ind i mellem fik jeg med et snigskytte skud taget en torsk. De var mellem 1 og 2 kg, men det var et meget spændende dyk.
