Undervandsjagt i Panama, Stillehavet

Panama. En tynd stribe land der forbinder Sydamerika med Mellemamerika. Midt mellem Columbia og Costa Rica.

Ordet ‘panama’ betyder “en mangfoldighed af fisk, træer og sommerfugle”. Det er en god start når man vil på eventyr med harpun under vandet. Vi var i Panama, marts 2014.

Caribien eller Stillehavet?

I Panama har man to muligheder. Det Caribiske hav eller Stillehavet.

Det Caribiske hav ved Panama – og særligt øgruppen San Blas – er berømt for det klare blå vand, uberørte palmeøer, upræcise søkort, hvide sandstrande, kokosnødder, lokale indianere og koraller.

Men desværre også næringsfattigt vand, en del turister og få, små fisk.

Bevares, ikke få og små fisk sammenlignet med Danmark eller Middelhavet, men få og små fisk sammenlignet med den anden side af Panama, nemlig Stillehavssiden.

Stillehavet

Stillehavet ved Panama er kendt for kraftige bølger, gode surfspots, dårlig sigtbarhed, få turister, ufremkommelige jungleøer, forladte fængselskolonier og et VIRKELIG godt fiskeri.

Vi drømte om de helt store fisk og det VIRKELIG gode fiskeri.

Så vi tog selvfølgelig til Stillehavet.

At arrangere en rejse med uv jagt

Det er ALTID en kæmpe opgave at arrangere en undervandsjagtrejse og det kræver ofte rigtig mange timers research, mange mails rundt til andre der har været i området, uendelige google søgninger, gennemtrawling af tråde i Facebookgrupper, Airbnb osv osv. før man endelig finder alle de ting der er behov for.

At finde det gode set-up

Vi havde 40 kg is med i to store coolers til fiskene

Vi havde brug for mange ting: Bly, båd, mad, is (mindst 40 kg), lokalkendt skipper og en fornuftig pris.

Det lykkedes efter en del dage og mange forgæves mails at skabe kontakt til en amerikaner der lever af at sejle turister rundt på booze cruises, men som også havde en forkærlighed for eventyr og som vi fik arrangeret en god pris med.

Så var det bare at arrangere indkøb, vand, æg, pandekagemel, frugt og lige dobbeltchecke alting – og det viste sig at vi på nogle områder (brændstof eksempelvis) burde i også have haft tripple-checket – og så afsted!

Se video med sammendrag fra turen

Øde øgrupper i Stillehavet syd for Panama

Vel ankommet til Boca Chica i mangroveskoven kunne vi høre brøleaberne om morgenen på øerne omkring os.

Vi havde provianteret ananas, bananer, æg, pandekageblanding, vand, isblokke, spam, (yes, spam!), kylling og diverse sushi gear i rå mængder. Vi skulle nu i alt 9 dage ud på Stillehavet og besøge øgrupperne: Islas Secas, den oceaniske Isla Montuosa, Isla Parida, Regnskovsøen Isla Coiba og de øde øer Islas Ladrones.

Isla Secas og Isla Bruja

Islas Secas er nogle tørre øer hvor et større resort har lavet en base. Her er dog få besøgende og spørgsmålet er om det er en god forretning. Det er ihvertfald isoleret og midt ude i havet. Vi fangede de første fisk, kiggede på pelikaner og fregatfugle, og kom i gang med at undervandsjage.

Vi så også de første langustere og fik smagt saltvandet. Sigten her kun 10-20 km fra land var stadig ret dårlig, men vi havde også retning ud, længere ud i havet og var sikre på at vi nok skulle møde blåt vand derude.

Det var første gang jeg dykkede i Stillehavet – og det er altid en kæmpe oplevelse at stikke hovedet under overfladen i et havnatur man ikke kender i forvejen. Fisk, skaldyr, koraller, gopler og tang er alt sammen nyt, eller har et twist som gør at det virker nyt i forhold til det man kender. Johan var veteran og havde været på Fiji og flere andre stillehavsøer tidligere.

Stillehavet skuffede ikke.

At undervandsjage når der er hajer

Hajer er ikke bare hajer. Der er harmløse hajer (de allerfleste), og så er de få arter som man skal være opmærksom på.

De arter som du typisk skal undgå er tyrehajer, oceanic white tipped, black tipped, oceanic black tipped, makohajer, tigerhajer og hvidhajer – men der er selvfølgelig altid lokale forskelle. Typisk kan man se det på hajerne.

Ser de store, fede, tykke og muskuløse ud – så skal du passe på. Er de små, tynde og blyantsagtige eller ligger dovent på bunden, så kan du tage det mere roligt.

Hvidhajer jager sæler i koldt vand, så dem ville vi ikke støde på i Panama hvor havtemperaturen i marts var 29 grader – og hvor der ikke er sæler. Men de øvrige arter var en mulighed.

På turen så vi næsten hajer hver dag, men kun hvidtippede revhajer (ufarlige i udgangspunktet) og kun en enkel gang så vi en større haj (uidentificeret).

De hvidtippede hajer er knap 2 meter lange og opholder sig ofte i halvåbne huler ved bunden, de ligger ofte et par stykker sammen og er flotte rovfisk som man selvfølgelig skal undgå at provokere. Det er også klogt at holde døde fisk væk fra dem, men ellers er det blot at nyde synet (som i videoen herover).

Store Tropiske fisk på øde øer

Vi var især ude efter Cubera Snappers, Amber Jacks, Tun og Groupers. De store tropiske fisk. Selvfølgelig var vi også intereseret i alle de andre lækre spisefisk, langustere osv. men vi var særligt på jagt efter de store.

Derfor havde vi store harpuner med. 120cm-140cm længde og enten forsynet med hjul eller forbundet til store bøjer.

Sigtbarheden var ikke så god som Middelhavet. Ofte var den kun 5-10 meter, men andre gange havde vi 15-20 meter. Jo længere fra fastlandet, jo bedre sigt.

De store fisk fandt vi på revspidser der stak ud i havet, helt klassisk (som i Danmark og alle andre steder). Der hvor vi fandt et rev med lidt strøm og bølger, der var fiskene også.

Vi fandt et godt samarbejde hvor den der havde skudt fisken hvilede i overfladen, mens den anden (der havde fulgt det hele på kameraet) dykkede ned og aflivede og hentede fisken op til overfladen.

Den største amber jack fik vi i rigtig dårlig sigt tæt på land, ved en revspids med virkelig meget strøm og mange mange fisk. Jeg nåede ikke at filme selve skuddet, men du kan se hvordan vi hentede den op til overfladen på videoen her.

At undervandsjage fra en sejlbåd

Jeg har i forskellige sammenhænge undervandsjaget fra sejlbåde og det er en meget romantisk måde at tranportere sig rundt på, men ikke særlig velegnet og effektiv til uv jagt. Katemaraner er en lille smule bedre en sejlbåde, men det fungerer faktisk bedst når vind og hav er stille eller man ligger for anker (og der ikke er strøm).

Alle der har prøvet at lave mand over bord øvelser, ved hvor svært det kan være at fin manøvrere med en sejlbåd. Hvis man absolut vil sejle for sejl, kan jeg anbefale at man i det mindste har en god gummibåd (dinghy) at undervandsjage fra.

Vi lavede nogle enkelte driftdives med en lang line efter båden og det fungerede nogenlunde. Det bedste var når vi tog gummibåden og sejlede rundt på egen hånd mens katemaranen lå for svaj.

Den store Cubera Snapper

Vi så flere Cubera snappers og vi fik også begge ram på en. Min var dog afgjort størst. Vi vejede den ikke, men +20kg var den ihvertfald. Jeg skød den på 8-9 meters dybde i brændingen på spidsen af et stenrev, der gik 500m ud i Stillehavet på vestsiden af øen Montuosa.

Det tog mig næsten en halv time at få fisken ud af hulen og viklet linen ud af klipperne, hvor min bøje (og jeg selv) blev kastet rundt i brændingen. Vandet var 28-29 grader varmt, jeg storsvedte og var vanvittig forpustet da jeg endelig fik fisken op i båden.

Der var en del white-tipped revhajer i området, og jeg så også en lidt større uidentificeret haj, men ingen af dem viste sig (heldigvis) mens jeg kæmpede med at få fisken bjærget. Fisken er min største fisk, so far…

Du kan se hvor forpustet og lykkelig jeg var efter have fanget fisken på denne video som ligger på Facebooksiden her

Anbefaler jeg Panama til uv jagt?

Der er ingen tvivl om at undervandsjagt i Panama er det bedste jeg har oplevet, men det er også noget af det mest utilgængelige jeg har oplevet. Vi brugte lang tid på at finde en mulighed for at komme ud til øerne som ikke var vanvittig dyr, og som virkede nogenlunde sikker og pålidelig.

Jeg vil ikke sige at vi fandt den bedste løsning, men det lykkedes. Vi fik nogle super fede oplevelser – og vi slap hjem i god behold.

Man skal huske på at det er lidt ‘wild west’, med alt hvad det indbærer. Så man skal selv være klar på at hustle for at få aftaler i hus, hustle for at lave gode deals og dobbeltcheke alting hele vejen igennem. Sikkerheden, hygiejnen og ordnede forhold er ikke noget der ligger på et europæisk niveau. Så er det sagt.

Firmaet Spearfishingpanama.com ser ud til at have et (dyrt) set-up, men jeg har hørt at folk har gode oplevelser med dem. Vi mødte dem på havet, de var direkte uvenlige og opførte sig dårligt. Så jeg vil ikke anbefale dem, men de er det bedste bud på de kanter. Ellers så er der bare tilbage at hustle…