Den første tur kom sig af at Johan Nielsen havde inviteret mig (og nogle andre) til Tromsø hvor han var i gang med at færdiggøre et semester på biologistudiet. Jeg var først lidt i tvivl om det nu var en god idé, men det endte med at jeg kunne få en uge passet ind 7-14 juni 2007. Det skulle jeg ikke fortryde.
Undervandsjagt i Tromsø
Jeg blev hentet af Jacob Hjort i lufthavnen og vi tog straks ud og dykkede. Meget spændende! Store muslingeskaller, koldt, klart vand og op til 10 meter lange snørebåndstangplanter lavede en meget spændende undervandsjungle og her gik der torsk mellem de langer tangstængler. På 3-8m vand dykkede jeg ned og svømmede rundt gennem tangen, og ind i mellem fik jeg med et snigskytte skud taget en torsk. De var mellem 1 og 2 kg, men det var et meget spændende dyk.
Koldt, nye omgivelser og lidt strøm… og mange fisk. Vi havde allerede fanget en god håndfuld torsk og vi havde smagt lidt af det kolde salte Atlanterhav. Men det skulle blive endnu mere vildt. Nordnorge har muligvis Europas mest spektakulære undervandsjagt. Det er koldt. Men fiskene er store, de smager godt og selv en begynder har en fair chance for at skaffe sig aftensmaden og måske skyde en trofæfisk eller flere. Dertil kommer at omgivelserne er enormt smukke.
Havkatte i strømmen ved Hella
Dagen efter tog vi til Hella. En kraftig tidevandsstrøm. Her vrimlede det med små sej og enkelte lidt større sej omkring kiloet, men dem gik vi ikke efter. Her var håbet at finde, fotografere og skyde havkat! Og det gjorde vi så. Hurtigt fandt jeg en kat og Jacob fotograferede ivrigt mens jeg skød den og kæmpede med den i overfladen. Den vejede 8 kilo. Jeg fandt to til på samme størrelse og begyndte at lægge mig ud midt i strømmen og dykke dybt (10-12m). Ret spændende.
Store tangplanter med mange sej og lidt torsk ind i mellem. Jeg kiggede efter stortorsken (ugen inden var der blevet nakket en på 8 kilo), men fandt den ikke. Da jeg skulle på land tog det mig 10 minutter at svømme 200 meter ind igen på grund af den kraftige strømmen og havkattene på slæb, men det lykkedes at komme ind før tidevandsstrømmen virkelig tog fat… Man skal have respekt for strøm i Nordnorge. Meget respekt.
Helleflyndere i Kvalsundet
Nu skulle vi ud på Kvalsundet. 4 dykkere i en båd og en bådfører. Vi drønede rundt og prøvede rigtig mange forskellige steder i “Kvalsundet”, men efter en hel dag var den eneste fisk den kuller som bådføreren havde fanget fra sin stang, og det endte med at de slagne fiskere måtte samle muslinger for at få noget med hjem… Hjem til festen på det kollegie, hvor Johan boede.
Dagen efter var også en dag uden fangst. Sammen med Jacob dykkede vi tæt på Hella, men selvom vi både så torsk, sej og havkat så var de enten for små eller for sky til at vi fik noget med hjem. Til gengæld fik vi en karruseltur i en malmstrøm bare 30 meter fra land. Det var en mærkelig oplevelse og understregede at her er det altså strømmen der bestemmer!
Torsk og havkat ved Lufthavnen
Nu skulle jeg ud selv og fange fisk. Jeg dykkede alene rundt i snørebåndsjunglen i Sandnessund. Jeg havde lånt Johans kniv for at se om jeg evt. ville bytte med min… Jeg var ikke særlig god til de torsk. Jeg så mange, men fik ofte skræmt dem eller simpelthen skudt forbi. Så jeg var glad da jeg så en stor tyk havkat ligge på bunden… den skulle jeg da nok kunne ramme.
Da den så ud til at ville blive skræmt og svømme væk, skød jeg lidt hurtigt ind i siden af dens grimme hoved. Spyddet gik kun 3-5 cm ind og modhagen rørte slet ikke fisken. Jeg svømmede hurtigt ned og fik lidt hold på dyret, men det dårlige skud gjorde at jeg ikke havde så meget kontrol så det var en lidt hektisk aflivning med Johans kniv og en lidet elegant håndtering af det hele.
Nå, men på stringeren kom den da. Jeg svømmede videre og et par minutter efter opdagede jeg, at jeg havde tabt Johans kniv… Åh…. Nå, men jeg kunne da lige vende tilbage til Havkatområdet og se om jeg kunne være heldig. Måske var det i første dyk, eller i det andet… men det virkede fuldstændigt vildt at jeg rent faktisk genfandt kniven på bunden og kunne så sætte den ordentlig på plads i knivholderen.
Tunge havkatte og koldt vand
Sidste fiskedag var jeg ude efter helleflynder, men trods mange dyk så fandt jeg ingen. Til gengæld fik jeg mange sjove møder med havkat og torsk. Bland andet to små torsk der fulgte efter mig (under mig) som sharksuckers under en haj. Det har jeg alligevel ikke prøvet før.
Der var også rigtig mange sej, og jeg fik prøvet lidt aspetto (vente) teknik på bunden omgivet af fiskestimer og på udkig efter den store rovfisk. Jeg havde været i vandet i 3-4 timer da det skete at jeg rev hul på buksen.
Nu blev jeg for alvor kold i vandet som var 6 grader “varmt”, men det var virkelig et spændende sted og så fik jeg mig også 2 pæne havkatte til sidst. Efter 5 timer var jeg helt og aldeles kold og min hud i ansigtet der ikke havde været tildækket var blevet usmidig, rynket og pergamentagtig og farveforladt… Begyndende forfrysning?
Det hjalp lidt at skulle posere med de tunge havkatte og få lidt tøj på. Den største kat vejede 13-15 kilo og jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde min vægt ved hånden, så jeg kunne få en præcis vægt på min hidtil allerstørste fisk.
Kongekrabber fra Murmansk
De sidste to døgn jeg var i Nordnorge, lavede vi en krabbetur til Murmansk ovre østpå. Her satte russerne nogle kæmpekrabber ud kaldet “Kamchatkakrabber”, “Kongekrabber”, eller “Dræberkrabber” for nogle år tilbage. Denne kæmpekrabbe formerer sig helt vildt og ødelægger bevoksningen i fjorden og æder fiskenes æg… så efter 12 timer i bil var det med god samvittighed at vi fik en omgang krabberklør, kæmpeskjolde og lange tornede ben.
At fange kongekrabber er nemt. De er store og drabelige at se på, men de er sløve og nemme at stikke med harpunen (man behøver ikke engang at affyre harpunen). Efter fangsten fandt vi noget sne og kølede krabbekødet ned og kørte hjem til Tromsø igen… i midnatssol gennem Finland og undervejs så vi rener, elg, ræv, tjur og havørn.
På denne tur i 2010 var vi heldige at fange både store torsk, helleflyndere, havkatte og storsej. Det er bestemt ikke sådan at man kan tage 5 dage til Nordnorge og fange så meget som vi gjorde, men jeg var afsted med nogle af de mest erfarne danske uvjægere (med særlig stor erfaring fra det område), og så var vi nok også lidt heldige…
Undervandsjagt i strømmen
Mine uv-jagt buddies havde allerede været deroppe i 8-9 dage da jeg landede og kunne konstatere at min bagage (for Gud ved hvilken gang) ikke var nået frem samtidig med mig. Da jeg kun havde 5 dages dykning at gøre godt med, var det lidt kritisk. Men selv samme aften blev jeg genforenet med min dragt, finner, harpun og alt det andet udstyr. Dejligt.
Næste dag skulle vi ud efter helleflyndere i strømfyldt fjordområde. At fridykke og undervandsjage i Nordnorge – når man kommer fra de lunkne danske indre farvande – er et chok! Vandet er uhyrligt koldt. Måske er det 10 grader i overflade, men så snart man er fra 8-10m og dybere så er det højest 6 grader.
Aircondition i flyet havde gjort mine slimhinder tørre og irritable, så min trykudligning var besværet og det kostede også en masse overskud at jeg samtidig havde fået mig en grim hoste. Det må have lydt sjovt gennem snorkelen, men der er fisk og så er alt andet jo så godt som ligegyldigt!
Video fra uvjagt i Nordnorge
Musikken i videoen er venligst lånt ud af wakemeforcoffee
Småsej og små helleflyndere
Næsten alle steder er det små sej der svømmer frit rundt i vandet – og små torsk der smyger sig rundt langs bunden… Jeg stødte også på havkatten – nordens grimmeste fisk – der i vanlig stil lå ubevægelig på bunden og stirrede med øjne så store som tekopper og tænder så voldsomme at man forstår dens norske navn “Steinbitt”. Havkat smager ok, men er en meget nem fisk at fange og jeg havde ikke i sinde at fylde fryseren med “kat” når der var så mange andre spændende og mere udfordrende arter at jage!
Af helleflyndere så vi den første dag 4 i alt på hele dagen, men ingen rigtig store (og da mindstemålet er 80cm = ca 8kg) – så lod vi dem ligge. Til gengæld blev der fanget et par fine torsk. Jeg fik en på 7kg. Helt pænt.
Senere tog vi et strømdyk hvor jeg fik en sej på 5kg – på trods af de fysiske problemer. En helt god start, men altså fortsat ingen helleflyndere på spyddet.
Natdyk uden lygter
Dagene og dykkene derefter flyder ud i ét, men en nat hvor Johan og jeg var ude efter storsejen står særlig stærkt indprentet i hukommelsen. I det allernordligste Nordnorge foregår natdyk uden lygter da solen står højt på himlen – og det allerhøjest bliver en anelse mere dunkelt omkring kl 01.00. Efter mange dyk blandt stimer af 2-3kilos fisk (pollachius virens – mørksej) fandt jeg en god klippehylde på 12 meters dybde. Her kunne jeg holde fast i sukkertangen og derved undgå at blive hevet med af strømmen.
Ud af øjenkrogen kommer der pludselig en Zeppeliner af en Storsej (!) cruisende gennem stimen af 2 kilos fisk. Wow… På grund af et lidt tøset hensyn til mine fingre, havde jeg kun ladt harpunen (Cayman 2000 110cm) i første hak. Jeg ved derfor at det bliver kritisk med et langt skud på en sådan størrelse fisk – med reduceret power – men jeg tager højde for at spyddet sikkert vil dale lidt og sigter efter hovedet. Piv…. Spyddet mister alt for hurtig kraften og daler allerede inden det nærmer sig den store fisk og går durk forbi. Jeg bander i overfladen – råber lidt til Johan – lader igen ( nu i 2. hak) trækker vejret dybt og dykker ned.
Storsejen kommer
Nu ved jeg hvad der venter mig og hvad jeg skal kigge efter. Og efter blot 15 sekunders venten (nede på min hylde i sukkertangen) ser jeg hele 4 Storsej komme sejlende op mod strømmen gennem myriader af mindre slægtninge. Jeg venter.
De passerer på 6-7 meters afstand og den nærmeste vender sig og svømmer lidt nysgerrig hen imod mig. Jeg tør ikke at skyde den frontalt, men på ca. 3,5 meters afstand drejer den siden til og skal til at stikke af… POW! Spyddet går hele vejen igennem den tromletykke fisk og jeg er indstillet på en hård kamp – og konstaterer hurtigt med tilfredshed at begge modhager sidder rigtigt udfoldet. Men der sker ikke så meget.
Den tykke fisk “sitrer” bare i vandet, og jeg begynder at svømme op mod overfladen. Her kan jeg se at fisken er ramt lige i sidelinien og jeg har derfor knækket rygsøjlen på dyret og lammet næsten hele dens 13 kg tunge torpedoformede krop. Wow.
Torsk på dybt vand
Den sidste dag skulle vi have tiden til at gå indtil strømmen vendte. Vi lagde os og dykkede i et ukendt område, og meningen var at vi skulle hyggedykke lidt. Jeg ville gerne have et par fisk til fryseren og fik mig hurtigt en 3kg torsk og en fin havkat.
Vandet var roligt og der var næsten ingen bølger. De første 15m på vej ned mod bunden var præget af ret dårlig sigt, men på 15meters dybde åbnede det sig fuldstændigt op og man kunne se langt ned på en skrænt der fortsatte jævnt nedad og opad så langt sigten rakte.
Det var et spændende område og jeg nød til at dykke lidt dybt – nu hvor forholdene var til det.
Jeg så at de andre ville videre og var på vej for at hente mig i båden, men jeg skulle lige have endnu et dybt dyk. Nedad, i den dårlige sigt, gik det indtil jeg nåede springlaget og kunne se en fin torsk der stod et stykke nede af skrænten. Den stod helt stille og sov. Jeg lod mig falde langsomt ned imod den, men synes godt nok at der var langt derned.
Da jeg var sikker på at være på skudhold satte jeg en sikker træffer i hovedet – og vendte med det samme om og svømmede op mod overfladen igen. Jeg forsøgte at hive torsken med mig op, men den viste sig at være tung så jeg slap harpunen og linen (den sidder fast i overfladebøjen) og koncentrerede mig om at komme “hjem” igen. De andre i båden var nu kommet, og jeg fik pustende fortalt at jeg havde skudt en 7kgs torsk som jeg lige skulle have hevet op.
Da jeg langt om længe fik hevet torsken og mig selv op i båden, kunne jeg se at dykket havde varet 1:09 minutter, været 21.4m dybt og at torsken vejede 13.5kg
Helleflynder på harpunen
Resten af dagen gik med søgning efter helleflyndere, men vi havde mindre held. Der var udmærket fiskeri helt generelt dagen igennem, men vi ville have mere. Efter at der var blevet fanget en flot flynder havde vi alle fået fornyet gejst – og den blev yderligere forstærket da Johan – umiddelbart inden strømskiftet – havde skræmt en pæn helleflynder op fra bunden hele 2 gange (!!) uden at komme på skudhold. Vi samledes alle i det pågældende område hvor fisken sidst var set, og dykkede igen med fornyet kraft. Men efter 20 minutter var vi trætte og havde mistet modet. Jeg skød en mindre kuller og begyndte igen at lade harpunen i kun første hak.
Pludselig i et tangbælte ser jeg en stor flad brun skygge svømme dovent afsted. Sigten er kun på 3-4m og dybden kun 6-7m, men jeg reagerer nærmest helt uden at tænke og “PIW” placerer et skud lige i nakken på fladfiskenes konge! Jeg kan ikke helt forstå hvad der er sket, men hurtigt i overfladen råber jeg “Kveite” ( Helleflynder på Norsk) og bådføreren kommer til og holder linen stramt. Den store fisk kæmper en kamp dernede – og jeg dykker ned langs linen for at sikre fangsten. På 7m dybde finder jeg fisken – jeg slår begge arme omkring den i en omfavnelse, og svømmer den op mod overfladen. JUHUUU! Den er min!!! I båden kan jeg se at den under kampen fik bøjet mit spyd.
Dagen skulle vi igen have været ud at dykke. Men vi var i virkeligheden mætte. Så vi ryddede op. Drak en øl, gik en tur, pakkede taskerne, ryddede hytten og slappede af i den Nordnorske højfjeldssol. En helt god dykkertur.
Undervandsjagt i Nordnorge
Gode ting at huske på, når du planlægger en ferie med undervandsjagt i Nordnorge:
Nye sokker og handsker som er 100% vandtætte og varme
Minimum 7mm dragt som sidder tæt og godt (helst målsyet og med glatskind yderst)
Termodragt (flydedragt/overlevelsesdragt) som kan holde dig varm mellem dykkene
Sandaler eller “clocks” til at bevare en smule varme i tæerne når man ikke er i vandet
En varm vind og vandtæt hue og evt. øredråber for at beskytte mod swimmers ear
Flamingokasse til at transportere frossen fisk med hjem og evt. gaffertape til at forsegle
Masser af fryseposer og en god filetkniv
I samme forbindelse skal det nævnes at man kun må udføre 10kg fiskefilet.
Mulighed for at dykke fra en båd kan være altafgørende, kun ganske få steder kan man dykke fra land med samme udbytte som ved brug af båd. Man kan leje både flere steder (dykkerklubber, fiskecamps etc.)
Har man en bil kan man godt køre rundt og finde fine steder at dykke, men har man hverken båd eller bil så er det svært rent praktisk at komme rundt og finde gode steder
Harpun 90-130cm og opkobling til bøjen (med god opdrift) da det er realistisk at skyde fisk man ikke kan svømme til overfladen med i samme dyk som man skyder dem.
Strøm er godt – og bropiller med strøm omkring kan være helt fantastiske.
Gode steder jeg har dykket i Norge: Tromsø lufthavnsbro, Straumhella, Bodø, Misvær, Murmansk, Kristiansund (hele området) og flere steder omkring Bergen.
Enkelte steder hvor der er scubaturisme bør man undgå at skyde havkatte da de områder med havkatte er meget attraktive for scubaturister. Der kan også være konfliktintersser mht. helleflyndere der hvor der er fiskecamps.
Det bedste er altid at have kontakt til de lokale undervandsjægere, og endnu bedre hvis man kan få dem til at guide en hen til de gode spots.
Vær opmærksom på at Helleflynderen er en sårbar art. Mindstemålet er på 80 cm – svarende til ca. 8 kg. En helleflynder skal altså være ret stor for at den kan fanges. Billederne her på siden viser helleflyndere fra 11,5kg.
Godt skrevet – planlægger en tur til Norge – hvad gør du med bly i lufthavnen?
Hej Peter,
Tak!
Blyet plejer jeg at have i min indtjekkede bagage, men hvis det er blyhagl (til blyvest og lign) har jeg haft det et par gange med i håndbagagen.
God tur!
Morten