Home / Blog / Midt i Atlanterhavet
OLA0511 620x330 - Midt i Atlanterhavet
Wahoo 17kg - fanget af Johan Nielsen

Midt i Atlanterhavet

Jeg har netop været på Azorerne, nærmere bestemt, øen Faial, i en god uges tid med min kammerat Johan Nielsen. Azorerne er muligvis det sted i Europa hvor undervandsjagten er mest varieret, artsrig og udfordrende – og Johan er sandsynligvis Danmarks bedste undervandsjæger.

Wahoo 17kg - fanget af Johan Nielsen

Wahoo 17kg – fanget af Johan Nielsen

Horta og halvøen Monte Guia

Horta og halvøen Monte Guia. Foto: Morten Rosenvold Villadsen

Undervandsjagt på Azorerne

I strømkanalen mellm Pico og Faial havde vi netop haft nogle spændende dyk i strømmen på udkig efter Amber Jacks og andet pelagisk. Vi lå i overfladen og talte sammen om det næste træk da jeg pludselig ser en stime sølvtorpedoer nærme sig. Jeg tror først det er barracudaer, men de er alt for store til at det kan passe…

Wahoo i strømkanalen

Jeg peger forbi Johan, der drejer sig rundt, og pludselig har vi en flok wahoos helt tæt på. Den forreste har en parasit ved øjet og er på vej direkte mod mig, mens den holder det raske øje vendt mod Johan uden at ænse mig. Jeg tør ikke skyde på den frontalt (kebab-skud), så jeg venter til den vender siden til. Den får pludselig øje på mig, det rykker i hele fisken og den smutter hurtigt væk, jeg bliver stresset og forsøger et refleks skud som glider henover ryggen på fisken. Arrgh! Jeg kigger op og ser Johans bøje langt fra land ud i strømkanalen. Jeg skynder mig at genlade og svømmer alt hvad jeg kan ud i hans retning. Ude ved bøjen forklarer Johan at han har skudt fisken lidt langt nede, så den skal skydes igen. Ingen af os kan dog se fisken, kun den spændte line Johan holder i hænderne og som går i 45 grader vinkel nedad og udad i retning mod Portugal. Jeg svømmer, Johan holder linen stramt og forsøger at vinde nogle meter. Der er 20-30 m sigtbarhed og vi kan stadig ikke se fisken. Stadigt svømmende op mod strømmen ser jeg fisken og Johan får hevet den lidt op. Jeg dykker. Da jeg nærmer mig fisken begynder den igen at svømme nedad – og jeg tør ikke skyde før jeg er 100% sikker på at jeg har en god vinkel. Hjertet sidder oppe i halsen da jeg endelig føler mig tæt nok på, affyrer, tjekker at skuddet sidder – yes! – og svømmer opad. På overfladen lyder sejrsbrøl og vi giver mandekram inden Johan foreslår at vi vist også skal til at svømme ind mod kysten igen…

Island grouper og Amber Jack, Morten Villadsen

Island grouper og Amber Jack. Foto: Johan Nielsen

Undervandsjagt efter groupers

På Azorerne er den store grouper, “Mero”, totaltfredet i forbindelse med undervandsjagt. Vi så mange store meros hvor vi dykkede, bestanden ser heldigvis ud til at have det godt. Med lidt træning kan man skelne de forskellige arter fra hinanden, men jeg tøvede længe med at skyde den første Island Grouper  og havde været hele tjeklisten igennem (spids næse, tjek, lige eller svagt kløftet hale, tjek, slankere, tjek osv) før jeg trykked på aftrækkeren. Jeg skulle nødig risikere at skyde en fredet fisk! Jeg fangede to groupers på 17 og 26m dybde ved at jeg dykkede og ventede, hvilende på en stor sten i et område med mange huler – så kom de frem og undersøgte hvad jeg dog var for noget… Fisken går som den mest delikate fisk blandt de lokale undervandsjægere. Den største fisk fangede jeg mens vi var ved at lokke amberjacks til med en hjemmelavet flasher. Flasheren (Johan lavede den af 5 tomme dvd´er, 3 plastikblæksprutter og en pirk) var et særdeles effektiv til at lokke amber jacks ud af det store blå.

 

Orange Vildsvinefisk (Bodianus Scrofa)

Orange Vildsvinefisk (Bodianus Scrofa). Foto: Morten Rosenvold Villadsen

Orange vildsvinefisk

I løbet af ugen fangede vi i alt 14 forskellige arter. En særlig art som det kun lykkedes at fange to af (begge gange af Johan) var den lokalt endemiske Orange Vildsvinefisk som er en art af berggylte, men meget værdsat på spisebordet (modsat den alm. berggylte som kun franskmændende spiser). Vildsvinefisken holder til i strømfyldt vand på dybder mellem 20 og 200m. Maks størrelsen er 43-65cm alt efter hvilke kilder man konsulterer. Jeg lå i overfladen og kunne følge med i fangsten af dette flotte eksemplar selvom den foregik på 22-23m dybde, hvordan harpunen blev rettet ind, Johan gled langsomt henover klippen og til sidst ramte spyddet midt i fisken og undervandsjægeren svømmede roligt op.

Uvjagt under bølgerne

Undervandsjagt i brændingszonen under skummet fra bølgerne er actionfyldt og anstrengende jagtteknik. Under bølgerne finder man ofte multer, sargos, salpa og på azorerne: bluefish. Bluefish minder mest af alt om en meget grov ørred med grumme tænder. Den jager i stimer under bølgerne og den reagerer godt på at man ligger stille og venter. Udfordringen ligger i at det stort set er umuligt at ligge stille der hvor havet hiver dig, din harpun og alt det andet udstyr mange meter frem og tilbage for hver bølger der møder skæret. Men det lykkedes et par gange.

Undervandsjagt under bølgerne

Undervandsjagt under bølgerne. Foto: Morten Rosenvold Villadsen

Espumateknikken har jeg for alvor lært sammen med Johan i Bretagne hvor den franske mester, Ludovic Herpe, viste os hvordan undervandsjagten foregår dér. Espumafiskeri er det abolut mest brugte dér. I Danmark er teknikken mest oplagt i sensommer efter ørreder og multer ved havnemoler i pålandsvind. Desværre er den ikke ligeså udbytterig som på Azorerne eller i Bretagne, men til gengæld er bølgerne mindre kraftfulde i Danmark.

Multer, skråper og delfiner

En dag var vi ude at træne dybdefridykning. Det er jo en god mulighed når man har en uddannet sikkerhedsdykker at dykke med – og masser af blåt vand. Vi kom ned og havde et par gode dyk til 43-46m, så nu mangler vi bare at kunne nå de samme dybder med overskud til at kunne have harpun med. Da vi kom op fra dykket og skulle skifte efterfølgende havde vi knapt stukket de bare tæer ned i en lille naturlig rock-pool før en lille horde af multer kastede sig over dem. Det gav nogle morsomme fotos. Sidste dag var vi på hvalsafari efter kaskelothvaler. Vi måtte dog nøjes med et par hundrede delfiner og skråper (havfugl, der minder om albatrosser).

Praktisk omkring uvjagt på Azorerne (Faial)

  • Fisketegn koster 10 euro for en måned og vi fik det i “Club Naval” som var det lokale maritime hus. man må max. skyde 10 fisk om dagen. Det er rigeligt.
  • Vi jagede med 120cm harpuner med dobbeltelastikker. Det passede fint til forholdene. 110cm-130cm harpuner er nok det bedste til den form for undervandsjagt vi dyrkede.
  • Mero – stor grouper – “dusky grouper” – er totalt fredet.
  • På øen Faial i byen Horta lånte vi bly af en dykkerinstruktør der hed Norberto. Han er kendt lokalt af alle, men man kan også vælge at have bly med. At leje bly hos det lokale Central Sub er også en mulighed.
  • Vi boede i et hus vi lejede af Leslie fra http://www.azoreshigh.com/ – og vi byttede lidt fisk med hende for noget (lækker) chokoladekage.
  • Vi købte flybilletterne på nettet og de kostede ca. 5500kr tur-retur med mellemlanding i Lissabon. Vi var dog kræsne med datoerne og ikke ude i så god tid, så i mange tilfælde vil man kunne få dem billigere. Vi søgte på afgange mellem  CPH og HORTA, men at flyve til Ponta Delgada på øen Sao Miguel vil oftest være billigst.

Hør også podcast om at rejse med undervandsjagt.

Spotted atlantic dolphin. Foto: Morten Villadsen

Spotted atlantic dolphin. Foto: Morten Villadsen

Læs mere om undervandsjagt

Shearwater and Pico, Azores, Foto: Morten Villadsen

Shearwater and Pico, Azores, Foto: Morten Villadsen

 

About Morten Rosenvold Villadsen

Morten Rosenvold Villadsen er en af Danmarks bedste fridykkere og undervandsjægere. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og kan dykke til 80 meters dybde og holde vejret i mere end 7 minutter. Morten har siden 2007 været på landsholdet i enten fridykning eller undervandsjagt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*