Undervandsjagt i ferskvand
Brakvandsgedde fra Sydsjælland
En dag hvor det virkelig blæser på kysten og sigtbarheden er dårlig i havet, ville det være herligt hvis man havde muligheden for at gå til den lokale sø, kante sig mellem træerne ned til bredden og lydløst glide ned i det bløde ferskvand og fange et par lækre aborrer, gedder eller måske sandarter med sin harpun og sit snorkeludstyr.
Men ak. Det må man ikke. Det er helt og aldeles forbudt. Undervandsjagt er kun tilladt i saltvand. Det troede jeg i hvert fald. Det har altid været sådan at man ikke må undervandsjage i ferskvand, og som grundregel gælder det fortsat. Uvjagt i vandløb er i hvert fald no-go.
Det er ikke tilladt at undervandsjage i ferskvand, og dog…
En vedholdende Mikkel Riber gik i 2008 fiskerikontrollen lidt på klingen for at høre om der virkelig ingen muligheder var, nu hvor hans ven havde en grusgrav og alle var indforstået med ordningen. Det viser sig – til alle garvede undervandsjægeres overraskelse – at der faktisk findes en åbning.
Svaret med den citat fra lovteksten kan downloades her.
For at spare os alle sammen for at gå dybt ned i jura og paragraffer, så har fiskerikontrollen selv i svaret til Mikkel nævnt at man faktisk godt kan undervandsjage i ferskvand når bestemte kriterier er opfyldt.
Citat:
For at en søs oprindelse er relevant i forhold til emnet undervandsfiskeri, skal følgende 3 punkter alle være opfyldt:
1. Den skal være kunstigt skabt, f.eks. ved tørvegravning, råstofindvinding eller lignende. Søen kan også være gravet på bar mark med det direkte formål at lave en sø.
2. Den skal være fuldstændig isoleret fra andre vande, dvs. der må ikke være afløb af nogen art. Et rørlagt afløb betragtes normalt som passabelt for fisk, med mindre det ender i en egentlig kloak.
3. Der må kun være én lodsejer, som skal eje jorden rundt om hele søen. Lodsejeren kan godt være en virksomhed eller det offentlige.
Det vil sige at f. eks. opstemmede søer, der som oftest har tilløb og altid afløb, ikke kan betragtes som isolerede. Det samme vil normalt gælde regnvandsbassiner, som har afløb. De to eksempler opfylder ikke punkt 2. Og for branddammes vedkommende ligger de ofte midt i en by og har flere lodsejere og opfylder dermed ikke punkt 3.
Det er således et meget begrænset antal af Danmarks søer og kun ganske bestemte typer af søer som falder ind under fiskerilovens § 42, stk. 2, hvor reglerne om hvilke fiskeredskaber der er forbudt, ikke gælder.
Citat slut.
Hvilke søer er det så?
Det vil være de fleste Put and take søer og faktisk også langt de fleste grusgrave.
De er kunstige, ofte kun en ejer, ingen tilløb og afløb – men om man kan få tilladelse er lidt anden sag (enkelte gange har der afhdog væretoldt Uvjagt events i nogle P&T søer).
Den løftede pegefinger
Der er dog et problem. Ikke kun undervandsjægerne har troet at undervandsjagt var forbudt i ferskvand partout. Også blandt lystfiskere (og alle andre) er dette den gængse opfattelse og tolkning af loven. Lad os forestille os dette:
Hvis en lystfisker pludselig ser en undervandsjæger komme op af sin lokale yndlingssø med en god blandet fangst af aborrer og gedder, og bagefter sætter sig ned ved sin pc – fuld af forargelse – så er mit bud at der er en risiko for en stor konflikt blandt forskellige interessegrupper (lystfiskere og undervandsjægere) og andre brugere af naturen. Det er der ingen som ønsker.
Lystfiskeren vil sandsynligvis i situationen, med de bedste intentioner, forsøge at belære uvjægeren omkring lovgivningen (man kan jo ikke forvente at alle lystfiskere i DK læser med her – selvom de er velkomne), og undervandsjægeren vil muligvis føle sig uretfærdig behandlet og udtrykke sin frustration over dette. Efterfølgende vil de udkæmpe en krig på ord, og på politisk indflydelse via internettet…
Prøv at undgå en sådan situation opstår. Prøv at være lidt diskret med din fangst. Den er ikke ulovlig, og du må godt fange fisk i ferskvand (så længe du overholder lovgivningen har du intet at skamme dig over eller at skjule), men det kan provokere nogle og skabe en unødig konflikt. Vis for alt i verden hensyn og respekt overfor den lystfisker der evt. også fanger fisk i samme sø. Sørg for at orientere dig grundigt, og undgå at svømme ind på “andres fiskeområde”.
Tag initiativ til dialog (allerbedst inden du går i vandet) hvis du ser lystfiskere eller andre naturbrugere i området. Fang kun til eget forbrug, og undgå at lade dig friste af at skyde mange fisk eller store fisk hvis du skulle have en heldig dag. Med mindre du er 100% sikker på at du har familie eller appetit til at få dem spist.
Har du i øvrigt endnu ikke downloadet DSFs harpunfolder, så kan den hentes her (klik)
Husk i øvrigt på at ferskvand ikke har den samme opdrift som saltvand. Ofte vil man skulle tage 1-2 kg af sit blybælte for at opnå den samme opdrift som i havet. Når man kigger på sin dykkercomputer efter et dyk, kan man i øvrigt lægge 3% til den viste dybde pga. ferskvands mindre massefylde.
Hvad kan man fange i ferskvand?
I de fleste danske søer er der en del karpefisk. Karpefisk er flotte og potentielt meget store plantespisende og smådyrsspisende fisk, og betegnelsen dækker over skaller, karudser, karper, rimter og brasen. I udgangspunktet bliver de af rigtig mange betragtet som dårlige spisefisk (skønt man tidligere har spist dem i stor stil og fortsat kan, trods de mange ben). Karpe er fortsat en festret i Tyskland og Østeuropa hvor man spiser karpe til jul og nytår (med rigeligt smør!). Som udgangspunkt vil de fleste undervandsjægere dog ikke fange karpefisk og andre plantespisere. Søernes rovfisk er langt mere interessante i forhold til deres værdi som spisefisk og selve undervandsjagten. De mest almindelige rovfisk er aborrer og gedder.
Undervandsjagt efter aborre (percha fluviatilis)
Især aborren er en af ferskvandets lækreste spisefisk, men desværre vokser den sig kun meget sjældent større end 2 kg. Aborren har et fast hvidgulligt kød, er nem at rense og giver nogle fine filetter. Aborren findes dels langs kanterne mellem siv, men går også i store stimer i mere frit vand. Aborre er en meget nysgerrig fisk som man med fordel kan benytte ”Aspetto” teknikken for at fange.
Det handler om at man ligger sig til rette på bunden, ganske stille, holder vejret og venter. Snart vil man – hvis der er aborrer i nærheden – have stimen helt henne foran masken. Så vælger man sig det fineste eksemplar og sikrer sig fisken. Aborren har et meget fast skind, og næsten ethvert skud har et enormt godt hold i fisken.
Aborre har en forkærlighed for overhæng, åbne hulelignende strukturer og markante strukturer på 3-12m dybde. Badebroer, vrag, betonklodser, pontonbroer, både der ligger for anker og langs havnemoler er gode steder at kigge efter aborrer.
I saltvand (brakvand) kan man også finde aborrer. Det er ofte i de sydlige dele af landet hvor saltholdigheden er lav og/eller i fjorde og beskyttede bugter med ferskvandsudløb. Stevns, Køge bugt, Københavns havnemoler, Smålandsfarvandet, Bøgestrømmen, Guldborgsund, Bornholm, Fjorde og bugter i Sønderjylland og Vestjylland kan være gode steder at fange aborrer. Man siger at brakvandsaborrer smager bedst og bliver større end dem der lever i søer og åer.
Link til artikel om aborrens biologiske betydning for en sø
Undervandsjagt på gedder (esox lucius) i ferskvand
Det skal siges med det samme, at gedder ikke har det samme gode ry som aborrer som spisefisk. Mange siger at gedder er gode til at lave fiskefrikadeller og fiskefars af, men det er også en måde at sige på at det er svært at lave gode filletter af dem pga. de mange ben.
Jeg har smagt gedder der var fantastiske (især fra brakvand), men lystfiskere beklager sig ofte over at gedder smager af “mose” eller “mudder”. Geddder kan blive meget store (op til 15-20kg), og det er derfor vigtigt at man kun skyder hvad man kan spise. Så prøv med en enkelt fisk først – og ikke de helt store der skal sikre søens population af fremtidige rovfisk.
Skal du fange en gedde i en sø i Danmark, så skal du finde siv eller anden tæt bevoksning. Der er ingen tvivl om at her er den største koncentration af gedder. Gedder er vældig godt camouflerede og står ofte fuldstændig stille. Når man opdager dem vedbliver de med at stå stille indtil de føler sig truet og forsvinder pludseligt med et enkelt slag med halen.
Et godt råd til at fange gedder…
Et godt råd er derfor aldrig at kigge direkte på gedden, eller at svømme direkte mod den. Prøv at ignorere den og drej forsigtigt harpunen i stilling. Geddens styrke gør også at man skal ramme dem præcist, og gerne i selve hovedet eller lige bag hovedet. Gedder kan også fanges i brakvand. Bornholm, Sydsjælland, Møn, København og i flere fjorde og vige landet over.
Læs om undervandsjagt i brakvand i Finland
Uvjagt på sandart og knude
Sandarten er nok den fornemmeste spisefisk i ferskvand. Ihvertfald den dyreste. Sandarten er ikke særlig udbredt i Danmark, men kendes fra Furesøen, Haraldsteds Sø, Arresø, Mossø, Tystrup Sø og enkelte flere dybe søer. Sandarten klarer selv at jage i dårlig sigtbarhed, og har et ry for at luske rundt i dybet hvor den ikke har konkurrence fra andre af søens rovfisk. Fiskens kød er hvidt og relativt fast – og meget eftertragtet.
Personligt har jeg aldrig set en sandart, og jeg kender kun ganske få danskere der har set en i Danmark (eller andre steder, for den sags skyld). At finde en sø der overholde kriterierne for at man må undervandsjage – og at der i den sø er en forekomst af sandart må siges at være meget usandsynligt.
Knuden er den eneste torskefisk der lever i ferskvand. Den har skægtråd og minder lidt om en lille brosme. Knuden bliver ikke særlig stor i de danske søer, men enkelte eksemplarer på et par kilo kendes (blandt andet fra Furesø – hvor uvjagt ikke er tilladt). Knudens kød har et godt ry, men forekomsten af denne fisk er så lille at det aldrig er blevet udbredt at spise knude. I Furesø har jeg set en meget lille eksemplar en enkelt gang, men generelt er knuden ikke noget man skal regne med at se og opleve – og slet ikke i en sø hvor uvjagt er tilladt. Knuden lever ofte dybt.
Biomanipulation – af den negative slags
Lad os sige at vi virkelig finder en sø der overholder alle kriterier. Hvis den så også er klarvandet, så stiller det en ny udfordring. Biomanipulation. De fleste kender muligvis begrebet fra avisartiklerne angående oprensningen af de københavnske søer. Kort sagt, så gælder det at mange karpefisk skaber uklart vand og dårlig vandkvalitetet. Derimod hjælper mange rovfisk på at holde karpefiskebestanden nede, sådan at vandet forbliver klart.
Hvis man som undervandsjæger fjerner en vis procentdel af rovfiskene, har man altså en potentiel påvirkning af søen i negativ retning. Negativ biomanipulation. Mådehold må derfor – også af disse årsager – være en dyd. Dertil kommer at søer med god sigtbarhed i reglen vil være næringsfattige (næring = alger = dårlig sigtbarhed. Se bare de danske fjorde der bliver næringsforurenede af landbrug). Når en sø er næringsfattig vil fiskene vokse langsomt, og bestanden vil reproducere sig selv langsommere. Alt dette medfører at undervandsjægeren også af den grund skal fiske meget forsigtigt.
Man kan diskutere (og nogen vil utvivlsomt) om man overhovedet skal fiske i de næringsfattige søer, da de i sig selv er en truet og sjælden naturtype (kaldet lobeliesøer pga. vandplanten tvepibet lobelie der ofte vokser i sådanne næringsfattige søer). Det er i hvert fald vigtigt at man er klar over den påvirkning man som undervandsjæger altid har, er særlig stor i når det gælder klarvandede næringsfattige ferskvandssøer.
Søens fisk smager af mose eller mudder (?!)
Fisk fra søer i Danmark (og mange andre lande) har ofte en bismag som man kalder for smagen af mose eller af mudder. Det er dog ikke mudderbunden eller mosen der giver fisken den kedelige smag (smagen kendes også fra mange klarvandede søer). Det er enten nogle bakterier kaldet Streptomyces bakterier, eller også er det algen Fossombronilla pusilla. Algens koncentration i fisk bliver (ligesom tungmetaller) stærkere op gennem fødekøden og de sidste led (rovfiskene – og især gedderne) har derfor den kraftigste bismag.
Algen lever kun i stillestående ferskvand, hvorfor der er overhængende risici for at netop de fisk der bliver fanget ved undervandsjagt i ferskvand smager dårligt. Dog er det ikke sikkert. En metode til evt. at kunne fjerne lidt af bismagen er ved at salte filletterne i 2-3 timer inden tilberedning. Aborre har en tendens til ikke at smage af mudder selvom andre fisk gør det. Regnbueørreder/søørreder og gedder er derimod bedre til at optage smagen,oOg smager sandsynligvis dårligere. Er du i tvivl om hvad der helt generelt smager bedst – så er det sikrest at gå efter aborren.
Hvilke søer kan man undervandsjage i?
Selvom der kun er ganske få søer i Danmark der matcher ovenstående kriterier (som er nødvendige for at kunne undervandsjage), så må der alligevel være et par stykker hvor det er muligt? Den første mulighed der springer i øjnene er de private Put and Take søer som kunne være en mulighed. Det vil nok kræve forsigtig kontakt og hensynsfuld optræden (evt. med baglimit – en daglig max. grænse for fangst) og en god samtale med ejerne, men så kunne man sikkert få sig nogle spændende oplevelser!
Ja… hvis man ellers kan finde en Put and Take med god sigtbarhed. Derudover findes der en del grusgrave hist og pist – og enkelte har både fisk og relativ god sigtbarhed.
HUSK dog grundigt at tjekke at ALLE ovenstående kriterier er opfyldt – ellers bedriver du ulovligt fiskeri, og som undervandsjæger repræsenterer du sporten når du udøver den. Sørg for at komme i kontakt med relevante myndigheder, ejeren og evt. brugere, opsynsmænd mm. inden du dykker.
Hej Morten,
Tak for en super god artikel.
Kan du forklare hvorfor der er disse regler for uv-jagt når det er tilladt at fiske fra båd og kyst i søer generelt?
Hilsen Jannik
Hej Jannik,
Lovgivning er sjældent lavet med den slags logik.
Jeg tror i det her tilfælde at det handler om at man for mange år siden ville forbyde ålestangning og derfor lavede man et forbud mod stangende redskaber, hvor harpuner tilfældigvis falder ind under.
Men jeg skal ikke kunne sige det 🙂
Morten
Det er en god pointe men mon ikke også at man har kigget lidt på at uv-jagt var og er relativ ukendt blandt den gængse befolkning af friluftsmennesker og ildsjæle.
UV-Jagt kredsen er som jeg forstår det på maksimalt et par tusind herhjemme så den er relativ ukendt, dermed er det frivillige arbejde meget minimalt og repræsentationen i de grønne organisationer ikke tilstedeværende. Man skal nok nærmere vende den om og sige .. repræsentation og befolkningskendskab er nøgleordet hvis man som frilufts sports vil have separate regler!.
Hej Morten
Har i undersøgt om Fredericia’s voldgrave opfylder kriterierne? Mig bekendt er der hverken til eller afløb fra dem og hele vold anlægget er kommunalt ejet.
Hej Morten!
Tak for en rigtig fed artikel, med en masse brugbar viden for en nybegynder til denne sport!
Der ligger en større grusgravssø på fyn ved navn davinde sø, som jeg vil mene opfylder alle krav!
K.h David
Kære uvjægere
Karper er i 99% udsatte fisk, og yngler kun yderst sjældent. Det betyder at hvis i skyder en vil der være en mindre og i ødelægger det for andre der har brugt tid og penge på at udsætte dem. Derudover er catch and release meget udbredt iblandt lystfiskere, specielt af de store eksemplarer. Derfor vil der nok blive set rimeligt skævt til en uvjæger, der kommer op m en gedde på 10kg+. Nøjes i stedet m en gedde under 5, der som oftest vil være 70-90 cm og dermed ganske pæn. De smager i øvrigt fortrinligt fileteret og på grillen, bortset fra hvis de har muddersmag?