Fridykning og undervandsjagt på vrag

Det er vigtigt at medbringe en lygte så man kan oplyse huler og sprækkerVrag af sunkne skibe kan få eventyreren op i de fleste mennesker.

Hvilke historier gemmer sig bag skibsforliset? Overlevede alle besætningsmedlemmer? Hvad var der i lasten? Er lasten sidenhen blevet bjærget? Er der endnu værdigenstande ombord? Måske en skat?

Vrag stiller ofte flere spørgsmål end de besvarer og der findes vragentusiaster verden over der har dedikeret deres liv til at finde nye vrag og opstøve historierne bag de allerede kendte.

Vrag for fridykkere og uvjægere

For undervandsjægeren og fridykkeren er vragene en kæmpe mulighed. En legeplads, et fangstterræn, men også en risiko…

At fridykke og undervandsjage på vrag hører til blandt de mere risikable former for fridykning og bør derfor altid udføres med forsigtighed og omtanke. Men hvis man går forsigtig frem, undlader at gå helt ind i selve vraget og vælger sig et vrag der ligger på en komfortabel dykkedybde, så kan fridykning og undervandsjagt på vrag give sikre, store og stærke oplevelser – og tilmed gode fangster!

At finde et vrag

Fridykning på vrag vil i de fleste tilfælde være med udgangspunkt i en båd. Dog ligger enkelte vrag i svømmeafstand fra kysten, men en båd øger din rækkevidde og bådens instrumenter (GPS, Ekkolod og Side-scan sonar) øger dine muligheder for at finde de sunkne skibe. Det er ikke altid let at finde et vrag, selvom man ved præcis hvor det ligger.

I de fleste søkort er der markerede vrag, men disse positioner vil ofte være for upræcise til faktisk at kunne finde dem. På et par af de danske vrag er der udlagt markeringsbøje således man let kan finde dem igen, hvis man ellers ved hvor man skal lede. Ellers er den normale fremgangsmåde at have en GPS position (i det rigtige format!) som man har fået givet af andre der har besøgt vraget.

I Danmark findes mange positioner på vragguiden.dk. I andre lande må man ofte i kontakt med den lokale dykkerklub, som oftest ligger inde med præcise positioner. Når man har en position er det vigtigt at kende formatet på positionen. WGS84 og ED50 er to almindelige formater, (men der findes over 100 formater) og selv hvis man har den rigtige position vil man aldrig finde vraget hvis man ikke også kender positionens format.

Når man så er sejlet ud på sin position skal man have medbragt markeringsbøjer (gerne flere). Når vraget viser sig på ekkoloddet smider man en markeringsbøje (tungt blylod med præcis tilpasset line tilkoblet en synlig overfladebøje). Det vil ofte lette orienteringen betydelig dersom man smider 2-3 bøjer forskellige steder på vraget. Nu er vi klar til at dykke.

At dykke ned på et vrag

Vrag ligger oftest ganske dybt. De lavest liggende er ofte sprængt væk af farvandsvæsenet. De ligger ofte steder hvor der er meget strøm. De er desværre også ofte udsat for dårlig sigtbarhed. Dette giver en fridykker nogle udfordringer der gør at man må tage sig nogle forholdsregler. Tydelige præcist placerede markeringsbøjer er en stor hjælp i forhold til at ”ramme” vraget der hvor man ønsker at ramme det.

Dette er i særdeleshed vigtigt hvis det er strømfyldt farvand. At ramme et vrag og time sin neddykning gør også at man ikke kan slappe af i overfladen før man dykker, men hele tiden må bruge energi på at orientere sig og placere sig rigtig i forhold til sin neddykning.

Dette kræver meget træning og det er ikke unormalt at uøvede vragfridykkere rammer ved siden af vraget gentagne gange til at begynde med, eller stresser over forholdene i så stor grad at dykket ikke bliver afslappet og må afbrydes.

Set-up og sikkerhed til vragdykning

Når man fridykker på vrag fra en båd, er det en fordel ikke at have nogle former for liner på sig. Enhver line er en risiko for at sidde fast. Tilmed er mange vrag ofte udsat for fiskeri, hvorfor man i forvejen skal holde øje med tabte fiskeliner og fiskenet. Det siger sig selv at man skal dykke med kniv og måske også en backup-kniv.

Det vigtigste er dog at knivene er hensigtsmæssigt placerede så de ikke i sig selv udgør en risiko for at sidde fast. Indersiden af underbenet er en god knivplacering. Det er også afgørende at man har et blysystem, hvor man let kan frigøre sig fra blyet – også selvom pladsen skulle være trang og man kun har den ene arm til brug.

Harpunen til vragfiskeri skal ofte være ganske kort 75cm-90cm og helst med hjul. De fisk man skyder inde i et vrag vil ofte sætte sig fast, derfor er det den klogeste beslutning at skyde fisken med et dræbende skud i første dyk og derefter hente fisken i det næste dyk. I overfladen kan man evt. række harpunen til ens dykkerbuddy, eller koble den til en overfladebøje (hvis disse har en passende opdrift).

Hvor finder man fiskene på vraget?

Hvis du har et vrag på 15m dybde med mange torsk, så er det ikke nok blot at kunne dykke til 15m og løsne et skud. Fiskene har nemlig ofte gemt sig. Når man i Danmark fisker på vrag, så vil man ofte fiske efter torsk. Andre steder kan man finde havkat, lange, sej og lubbe, og på vestkysten vil man også kunne finde havbars. Den mest almindelige fangst er dog torsken.

Torsken er allerlængst inde

torsk vragTorskene søger ofte ind i vraget for at stå i læ af strømmen og for at gemme sig til de natlige ædetogter. Ofte vil man derfor opdage at vragene kan være tomme for fisk i perioder uden strøm, men hvis der er fisk hvor finder man dem så? Svaret er: Allerdybest inde, længst væk og mest utilgængeligt.

Ofte vil man finde fiskene langt inde under selve vraget, i lastrummet under plader, spanter og spær. Ved den første neddykning kan der godt være mange fritsvømmende fisk, men hurtigt trækker fiskene ind i hulerne i vraget.

Det er derfor afgørende at man har en god kraftig dykkerlygte med. Det er også afgørende at man i denne situation ikke lader sig friste til at svømme uforsvarligt langt ind i vraget. Tag bare hovedet og lidt af overkroppen ind og kig i hullerne, (hvis de er store nok) men undlad at gå ind i vraget med mere end halvparten af kroppen.

Fangster på vrag

Torskevrag

Dobbeltskud med to store torsk fra vrag i Langelandsbæltet

Det er noget særligt at fange fisk på et vrag. Særligt spændende er at man ofte kan finde særlig store fisk på vragene.

Således er flere tidligere danmarksrekorder for torsk fanget inde i vrag i Langelandsbæltet. Det er også ofte at man kan være heldig at fange to torsk med bare et enkelt skud fra harpunen.

Min største vragtorsk

I foråret 2010 skulle jeg med min kammerat Knud, ud for at fange os nogle store vragtorsk. Vi har et vrag ud for København vi ofte besøger, og som ganske tit holder fine fisk. Desværre er vraget ofte plaget af dårlig sigtbarhed og meget strøm, men i dag var vi heldige. Svag strøm og god sigt.

Vi kastede markeringsbøjen og kunne næsten følge snoren med øjnene 10 meter ned oppe fra overfladen. Vraget ligger ikke så dybt og er ikke så vældig stort. I starten fangede vi hver en 2 kilos torsk, men på et tidspunkt kommer jeg ned til en åbning til en hule jeg ikke har set før. Jeg lyser ind i vraget og ser tydeligt en stor torskehale. Jeg kan desværre ikke se mere af fisken, men har en god fornemmelse af hvor den står så jeg skyder, udløser mit linehjul og går i overfladen.

At hente torsken ud

Jeg fortæller Knud, at jeg har skudt en god torsk og beder ham holde linen stram fra harpunen til torsken inde i vraget. I det næste dyk følger jeg linen ned til torsken og følger den med hænderne ind i hulen. Torsken har med sine bevægelser gjort sigten dårlig herinde og jeg må føle mig frem til fisken. Jeg får fat i halen på fisken og hiver den ud. Det er en flot fisk og jeg holder den i favnen mens jeg forsøger også at få spyddet med ud. Spyddet sidder dog fast – og da jeg endelig får vristet det fri af vraget ser jeg at der sidder endnu en torsk for enden!? Og den er endnu større end den jeg har i favnen!

Torsk med uvjagt

Med den nye torsk mellem benene svømmer jeg akavet op mod overfladen, hvor Knud med store øjne følger mig mens jeg kommer op mod ham. Torskene vejede henholdsvis 5.7kg og 9.5kg, og den sidstnævnte (som jeg ikke havde set da jeg skød på torsk nummer ét) blev den største torsk fanget i Danmark i 2010.

Vrag er kunstige rev

Vrag i Danmark fungerer som kunstige huledannende rev. Dette tiltrækker fisk fra store områder. Tilmed er det svært for erhvervsfiskere at fange fisk på vrag. Så det er næsten kun dykkere som har mulighed for at komme ind og fiske i nogle af fiskenes sidste skjulesteder. Derfor er det vigtigt at man som dykker og fridykker er bevidst om at udvise respekt og god etik når man undervandsjager på vrag. Skyd ikke alt, vær selektiv og gem en trofæfisk til næste gang også.

Fra en tur tilbage i 2009 i Øresund

God jagt!

Uv Jagt og fridykker ønskeliste

Morten Rosenvold Villadsen

Morten Rosenvold Villadsen

Jeg har personligt altid vanskeligt ved at finde på ønsker til både fødselsdage og jul. Typisk når jeg mangler noget, så køber jeg det (eller glemmer at jeg mangler det).

Jeg er 100% sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan, så derfor har jeg lagt mig lidt i selen i år og lavet en rigtig ønskeliste – og hvis du kan lade dig inspirere af den så er det alle tiders.

Nogle ønsker er mine egne – andre er nogle som jeg har fået via Facebook på denne. Bemærk at jeg kan have en fordel hvis du køber via links på listen herunder og at min egen bog og kursus er med på listen.

Gaveidéer til undervandsjægere og fridykkere

Jeg har fundet i alt 16 ønsker og jeg har givet alle ønskerne numre sådan at du kan sende linket her til din kæreste, venner og familie og sige hvis du ønsker dig nummer 2,3, 8 og 11.

Der er ønsker i alle prisklasser og til enhver smag, men de har alle sammen noget med vand, dykning, fridykning undervandsjagt, fisk osv. at gøre.

Jeg  fik blandt andet noget inspiration her da jeg spurgte ud på Facebook:

Herunder er den samlede liste – men jeg er frisk på at udvide den hvis du har forslag til tilføjelser!

Bøger om vand, fisk og havet

1. Naturen i Danmark: Havet (set til 639kr)

havetDenne bog er bind 1 i et kæmpe værk om Danmarks natur. 516 sider om havet i Danmark. Jeg har endnu ikke læst i bogen, men den ser vanvittig flot ud og vil helt sikkert gøre det lettere at komme igennem januar, februar og marts, når vinteren er hårdest.

De øvrige bind i serien ser også meget spændende ud og står helt klart også på min ønskeliste i fremtiden, men først skal jeg have bind 1, der handler om naturen i havet omkring Danmark.

Bogen om havet kan købes her.

[divider]

2. Sushi – Lidenskab, Videnskab og Sundhed (set her til 259kr)

Anmelderrost bog om Sushi på dansk, der kommer hele vejen rundt om historien og hvordan man behandler råvarer og laver de mest almindelige former for sushi. Jeg kan virkelig godt lide sushi, men mangler stadig at få det ordentlig indbygget i min madlavning – så når jeg alligevel fanger fisk og ofte har de gode råvarer klar så bør jeg også lave noget god og spændende mad ud af dem.

Bogen kan købes her.

[divider]

3. Hold Vejret – en bog om fridykning (set til 349kr)

Hold-Vejret-forsideHvis du endnu ikke har købt den endnu, så er denne bog også et godt gaveønske. Den udkom i september 2014 og har virkelig fået gode anmeldelser. Du kan læse mere om bogen og endda downloade en miniudgave af den her, hvis du skulle være i tvivl og vil prøvelæse lidt først. En gennemarbejdet, flot og grundig bog om fridykning.

Al teori forklaret og gennemgået så man forstår det. 50 øvelser med videoeksempler, lige til at gå igang med. Interviews med verdens bedste fridykkere om hvordan de træner og har fået deres største gennembrud.

Bogen har fået gode anmeldelser fra både læsere, dykkerblade og atleter.

 

Du kan læse anmeldelser her.

Bogen kan købes her.

[divider]

Elektronik, kameraer med mere

4. Olympus Tough TG-4 (set til her 2895kr)

VandtætVandtæt kamera til 15 meters dybde. En forbedret version af det kamera jeg havde med til en dykkertur til Panama og kan holde til at man taber det, fryser det og dykker med det. Billedkvaliteten har fået et par hakker op af og det kan også optage video i HD. Det gode ved denne type af kameraer er at man ikke skal spekulere på om det holder og om man vil tage det med. Man kan hænge det i en strop, så er det klart når der er action.

[divider]

5. GoPro 5 (set her til 3659kr)

gopro 5 blackGoPro er efterhånden en fast del af alle fridykkeres og undervandsjægeres udrustning. De små hårdføre kameraer tager altså blændende videoer og kan holde til at blive spændt fast på harpuner og dykke dybt.

Den seneste version af GoPro (Gopro 5  har endnu højere framerate (billeder per sekund) og endnu bedre billedkvalitet end forgængeren.

Jeg har SELV lige købt Gopro 5 og det fedeste er (foreløbig):

  • Meget bedre lyd
  • God skærm på bagsiden
  • SELVE kameraet er vandtæt til 10 meters dybde
  • Selvfølgelig skarpe videoer og fotos (men det siger sig selv)

Se aktuelle priser her:

[divider]

7. Vandtæt hus til Iphone 5 og 6 (set til 1199kr)

watershot_pro_front_greyHvis du har en iPhone 5 eller iPhone 6 så kan du altså forvandle din telefon til et HD undervandskamera og optage med din Iphone under vandet. Temmelig heftigt produkt, der netop er kommet til Danmark.

Læs anmeldelse af Watershot her

Jeg har set nogle optagelser fra Øresund som var meget overbevisende, men jeg har endnu ikke afprøvet kamerahuset selv.

Vandtæt hus til iPhone kan købes her

 

[divider]

8. Aeris fridykkercomputer F10 eller F11 (fra 2199kr)

Jeg har længe brugt Suunto fridykkercomputere og jeg mangler (helt ærligt) nok ikke en ny fridykkercomputer, men jeg læste fornyligt min kammerat Jakobs anmeldelse af netop Aeris F11 og siden har jeg gået og overvejet om det måske bliver mit næste fridykkerur. Det er i hvert fald helt sikkert at jeg ville blive glad hvis jeg fik det i julegave!

Fridykkercomputeren kan købes her.

[divider]

Køkkengrej til fisk mm.

9. Filetkniv Fiskars (set til 239kr)

fuzion_yanagiba_largeJeg mangler faktisk en filetkniv som KUN er til fisk og til at lave fiskefiletter. Det er vigtigt med et langt, tyndt og bøjeligt blad – og så skal kniven være til at slibe op igen.

Det gode ved lige denne kniv er at den også kan gå i opvaskemaskinen – og så ser den rigtig godt ud.

Filetkniven kan købes her.

[divider]

10. Sushi knive (set fra 119kr)

Jeg er helt vild med skarpe lækre knive. Jeg fik fornyligt en foræret (tak, Søren) og det er ligesom om at det blive ekstra fedt at lave mad når man har nogle gode redskaber. Jeg har en ok filetkniv, men jeg mangler nogle virkelig skarpe knive til sushi – og så synes jeg at keramiske/porcelænsagtige knivblade er lidt seje. Ret billige også.

Sushiknivene kan købes her.

[divider]

Grej til fridykning og undervandsjagt

11. Målsyet våddragt fra Polosub (set fra 2200kr)

Matti PykkoJeg har haft en del våddragter og de plejer at holde 3-4 årfør de er slidt op og neoprenen er blevet skør og skrøbelig – eller sammenpresset. Med jævne mellemrumm køber jeg derfor nye 5mm og 7mm dragter. Når jeg køber dragter så er det næsten altid målsyede. Det gør en kæmpeforskel på hvor godt isolerende de er. Polosub Forza 3 har været min tro følgesvend på de kolde dyk de seneste år.

Målsyet våddragt kan købes her.

[divider]

12. Svømmebøje (set til 625kr)

Johan NielsenDe sidste gange jeg har været til konkurrencer, har jeg kigget langt efter de undervandsjægere der havde svømmebøjer. En svømmebøjer kan bruges til at transportere fangsten på (uden at den skal trækkes gennem vandet), man kan have mad og drikke og reservedele med ud på havet og så er den meget effektiiv og hurtig hvis man lægger sig op på den og skal fra A til B.

Læs om svømmebøjen her.

[divider]

13. Dykkerlygter til undervandsjagt og vragdyk

I Danmark findes der 2 lygter der stråler over alle de andre Kina-kopier og billige upålidelige produkter.

1. Bifrost lygterne fra Ragnaroksub er billige (særligt tilbud kører nu!) og giver fantastisk meget lys. Top elektronik, god service og meget holdbare. Lyser er kraftigt (2000/3600 lumen) og lyskeglen er designet til uvjagt og giver god oversigt på et vragdyk.

Se priser på Bifrost lygterne her

2. WiseOne fra Wiseled overgår Bifrost i både kraftigere lysstyrke, større batteri og højere pris. Lygten er super lækker og virker enormt holdbar. Wiseled har tidligere haft en dårlig service (fabrikken brændte ned og alle måtte gå hjem) men nu er der nye takter og god (skriftlig) kommunikation med serviceafdelingen.

Se priser på Wiseled lygter

Oplevelsesgaver

14. Restaurantbesøg

Noget af det fedeste er at få gavekort til restaurantbesøg. Gerne steder hvor ens venner og familie har været og har fået en god oplevelse. Jeg har ingen konkrete anvisninger eller anbefalinger, men de fleste restauranter udsteder gavekort. Det kunne også være et Gourmetophold som dette.

[divider]

15. Kitesurfing kursus (set til 995kr)

2016-11-28_1121Jeg synes at kitesurfing ser for fedt ud. Det smarte ved kitesurfing er at det ofte er bedst når det blæser, mens uvjagt er bedst når det ikke blæser.

På den måde bliver man mindre afhængig af vejret hvis man gerne vil ud i/på vandet.

Kursus i kitesurfing kan købes her

[divider]

16. White water kayaking (set til 1995kr)

Jeg har ofte roet havkajak og det er virkelig noget som virker afstressende på mig. Det er en god måde at få naturoplevelser på og komme lidt ud og væk. White-water kayak er helt modsat: intenst, hårdt, adrenalin og actionpacked. Jeg tror det vil være en fed oplevelse. Man kan købe et gavekort på et kursus i Sydsverige her.

[divider]

17. Session i fridykning (2850kr)

Morten Villadsen holder vejret i mere end 6 minutterHvis  du vil lære at holde vejret i længere tid og finde ro under vandet så kan du booke en session hvor jeg lærer dig alt hvad jeg kan på tre timer og følger op på dig efterfølgende. Flere gange er det lykkedes at rykke selv begyndere så meget at de har opnået at holde vejret i mere end 4 minutter, men der gives ingen garantier udover at du helt sikkert vil udvikle dig og lære nyt.

Dette produkt er en ret populær gave så hvis du kender en fridykker eller undervandsjæger der vil sætte pris på at få en session, så tag kontakt. Læs mere her

Du kan booke en session (3 timer + mails før og efter) ved at sende mig en mail.

Hvad ønsker du dig?

Det kunne være fedt at udvide denne liste med flere forslag på gode ønsker der på en eller anden vis har lidt relation til vand, mad, det at fange sin egen mad, naturoplevelser eller lignende.

Skriv gerne en kommentar herunder hvis du har nogle gode idéer.

Undervandsjagt ved Knud Rasmussen, København

Bedste vindretning

Knud Rasmussen statuen i fralandsvind.

Dette sted er en klassiker når det handler om dykning og undervandsjagt ved København.

Dykkerspottet er meget populært fordi det er nemt at komme til. Helt ærligt så er der sjældent en masse fisk ved Knud Rasmussen, men dermed ikke sagt at der er tomt og ikke noget at kigge på.

Spottet er bedst i april-maj og september-november. Sommermånederne kan være noget ‘døde’.

Godt uv jagt spot til begyndere ved Købehavn

Jeg har selv arrangeret en del undervandsjagt introduktioner her, og til dette formål er spottet rigtig godt. Der er et fint stenrev, der er sandbund – og lerhuler – og man har mulighed for at se meget liv.

Så selv om det ikke er altid at kursisterne fanger skrubber (der sker dog jævnligt at begyndere også fanger fisk her), så har man ofte en god oplevelse fordi terrænet er godt – og området er til at overskue.

Typiske fisk her er ål (som vi ikke fanger), små aborrer, hornfisk og ørreder (på revet foran statuen), skrubber og torsk. Jeg har også stødt på småsej og ising, men det er ikke almindeligt. Sammenlignet med Snekkersten er det ikke lige så godt, men nærhed i forhold til København taget i betragtning er det et udmærket spot. I tæt konkurrence med Strandmøllen et par kilometer nord på.

Er der torsk ved Knud Rasmussen?

Efter jeg havde en del succesfulde ture sidste år (2013) til Snekkersten efter kysttorsk, havde jeg fået en fornemmelse af at der også ville være torsk tæt på land længere nede af kysten i år (2014). Så da en motorvejsbro på helsingørmotorvejen var faldet sammen, skulle området ved Klampenborg uden for Knud Rasmussen prøves af i forhold til at fange lidt torsk med harpunen.

Fra en YouTube video (se her) kunne jeg se at der nogle gange var fine torsk om foråret – så mon ikke også om efteråret?

Valg af harpun

Hele sommeren 2014 har jeg jaget med harpunen Exclapez Exium G2, men min oplevelse var at til torsk (der ofte står i stenhuler) ville det være et bedre valg med et spyd der var mere robust. Så valget i dag faldt på min Rob Allen harpun, da jeg regnede med at skyde torsk der stod ved og i stenbund. Rob Allen har nogle meget robuste spyd og harpuner.

God sigtbarhed og torsk ude på +5 meters dybde

IMG_1576På samme måde som ved Snekkersten, så begynder der først at være torsk på +5 meters dybde på ydersiden af ålegræsbæltet. Her er mørkere tang (sukkertang og blæretang) og lidt muslinger og sten.

Her håbede vi at finde torsk. Og det lykkedes! På 6 meters dybde 150 – 200 meter fra kysten ved en gul bøje fandt jeg et stenrev, og snart havde jeg set en torsk som desværre også havde set mig. Den begyndte at bevæge sig, jeg skød desværre henover den og torsken forsvandt.

Jeg mindede mig selv om at sigte lavere på fisken næste gang (Rob Allen skyder altid højere end jeg forventer). Den næste torsk spottede jeg kun 2 minutters senere, men også denne torsk blev misset med et lang skud, henover fisken. (“sigt lavere, Morten”).

Det var ved at blive pinligt, og snart havde endnu to torsk blevet skræmt op af min makker og jeg – uden at vi fik dem på sigtekornet og fanget fiskene. Det skulle åbenbart ikke lykkes i dag…

Huler på 4 meters dybde, tæt på land

IMG_1577Det blev til en kort tur på i alt 1,5 time og 65 neddykninger, men på vej ind ville jeg undersøge nogle lerhuler som jeg havde en forventning om kunne være gode til torsk. Hulerne skuffede ikke, de var faktisk dybere og størrere når man fik peget dykkerlygten helt ind i bunden end jeg havde troet. På mange måder var hulerne perfekte til torsk, borset fra at de nok er på lidt for lavt vand, lidt for tæt på kysten. Så vi fandt og fangede ingen torsk her.

Men jeg skal huske at besøge dem igen – det er også et godt sted for begyndere at få en fornemmelse af hvor langt man skal have hovedet ind i en hule for at have afsøgt den ordentligt. Lidt samme teknik som at dykke på torskevrag, bare på lavt vand.

Knud Rasmussen dykning

Det endte faktisk med at blive en nultur, men det positive ved turen var at jeg fik bekræftet at det er til at fange fint med torsk ved Knud Rasmussen statuen i efteråret (hvis ellers man kan ramme). Da Klampenborg jo ligger tættere på København end Snekkersten kommer jeg nok tilbage (og har fået lavet noget sigtetræning så længe).

Om at ramme ved siden af

Det er selvfølgelig ikke godt nok at skyde efter fisk og ramme så dårligt som tilfældet var i dag. Heldigvis ramte jeg blankt forbi de gange jeg trykkede på aftrækkeren. Min udfordring var at jeg havde skiftet harpun og ikke helt forstod hvorfor jeg ramte så dårligt. Normalt plejer mine skud nemlig at sidde ret godt. Så lektien må være IKKE at skifte harpun. Og hvis man skifter harpun, skal man huske at “skyde sig ind” med det nye våben før man begynder at undervandsjage efter levende fisk der flytter sig (og er levende væsener). Det mindste man kan gøre er at have styr på at man rammer dem godt og derved sikrer at de hurtigt bliver aflivet.

Kort fakta om turen

Dato 28/9-2014

Sted: Knud Rasmussen Statuen nord for Skovshoved havn

Dykkermakker: Carl Gustav

Fangst: ingen verdens ting

Fisk set: 3 skrubber, 1 stor ål og 5 torsk på 1,5 time (ca 1kg – 1,5 kg).

Udstyr

Harpun: Rob Allen 90 cm

Våddragt: Polosub Forza tre 7 mm

Bly og blybælte: Her

Dykkerhandsker: Salvimar 5mm

Dykkerbøje: Klassisk Torpedobøje

Svømmefødder: Anax XXOne

Neoprensokker: 3mm fra Omer

Dykkerkniv: Omer Laser


Læs om en langt mere succesfuld tur efter torsk i øresund her

Uvjagt

Torsk fra kysten i Øresund

Tidlig fri fra arbejde, høj blå septemberhimmel med sol, kølig luft og svag vind. Forventningerne var store da vi kørte ud af byen og nordpå langs vandet – sidst vi var her havde vi set torsk og Casper havde fanget en rødspætte på 1,4kg da han havde været her for et par dage siden. Jeg kunne slet ikke vente med at komme i vandet.

Turen kort

Undervandsjagt i Øresund

Dato: 26.09.2013

Sted: Øresund nord for København

Vind: 5 s/m nordvestlig

Sigtbarhed: 4-6m

Jagtdybde: 4-8m

Dykkermakker: Casper.

 

Læs mere

Multe uvjagt harpun

Multer og tykke skrubber fra Storebælt

Dette er den første af denne type fangstrapport jeg skriver på Undervandsitetets blog. Hidtil har jeg holdt lidt igen med at skrive om fangster og tænkt at det var uinteressant at læse om, men nu giver jeg det et skud.

Så jeg hører meget gerne din kommentar herunder!

Turen kort

Dato: 25. august 2013

Sted: Storebælt, nord for Reersø

Vind: 7 s/m østlig

Sigtbarhed: 5-7 meter

Dybde: 0-4 meter

Dykkermakker: Astrid

Læs mere

Uvjagt på helleflynder i nordnorge

Uvjagt i Nordnorge – helleflynder og havkat

Den første tur kom sig af at Johan Nielsen havde inviteret mig (og nogle andre) til Tromsø hvor han var i gang med at færdiggøre et semester på biologistudiet. Jeg var først lidt i tvivl om det nu var en god idé, men det endte med at jeg kunne få en uge passet ind 7-14 juni 2007. Det skulle jeg ikke fortryde.

Undervandsjagt i Tromsø

Uvjaeger går i vandet i nordnorge. Sne på bjergeneJeg blev hentet af Jacob Hjort i lufthavnen og vi tog straks ud og dykkede. Meget spændende! Store muslingeskaller, koldt, klart vand og op til 10 meter lange snørebåndstangplanter lavede en meget spændende undervandsjungle og her gik der torsk mellem de langer tangstængler. På 3-8m vand dykkede jeg ned og svømmede rundt gennem tangen, og ind i mellem fik jeg med et snigskytte skud taget en torsk. De var mellem 1 og 2 kg, men det var et meget spændende dyk.

Koldt, nye omgivelser og lidt strøm… og mange fisk. Vi havde allerede fanget en god håndfuld torsk og vi havde smagt lidt af det kolde salte Atlanterhav. Men det skulle blive endnu mere vildt. Nordnorge har muligvis Europas mest spektakulære undervandsjagt. Det er koldt. Men fiskene er store, de smager godt og selv en begynder har en fair chance for at skaffe sig aftensmaden og måske skyde en trofæfisk eller flere. Dertil kommer at omgivelserne er enormt smukke.

Fridykning nord for København

Undervandsjagt i ferskvand

Gedde fanget i brakvand

Brakvandsgedde fra Sydsjælland

En dag hvor det virkelig blæser på kysten og sigtbarheden er dårlig i havet, ville det være herligt hvis man havde muligheden for at gå til den lokale sø, kante sig mellem træerne ned til bredden og lydløst glide ned i det bløde ferskvand og fange et par lækre aborrer, gedder eller måske sandarter med sin harpun og sit snorkeludstyr.

Men ak. Det må man ikke. Det er helt og aldeles forbudt. Undervandsjagt er kun tilladt i saltvand. Det troede jeg i hvert fald. Det har altid været sådan at man ikke må undervandsjage i ferskvand, og som grundregel gælder det fortsat. Uvjagt i vandløb er i hvert fald no-go.

Det er ikke tilladt at undervandsjage i ferskvand, og dog…

En vedholdende Mikkel Riber gik i 2008 fiskerikontrollen lidt på klingen for at høre om der virkelig ingen muligheder var, nu hvor hans ven havde en grusgrav og alle var indforstået med ordningen. Det viser sig – til alle garvede undervandsjægeres overraskelse – at der faktisk findes en åbning.

Læs mere her!

harpunfiskeri uvjagt regler

Harpunfiskeri – hvordan er reglerne?

Jeg bliver jævnligt spurgt om reglerne for undervandsjagt – og jeg vil gerne prøve at give lidt overblik over hvad det er – og hvilke regler/love der gælder.

Harpunfiskeri eller undervandsjagt?

Fiskeri med harpun – kaldes også undervandsjagt (eller uvjagt) – er at fange fisk med en harpun eller håndspyd. Undervandsjægeren er iført fridykkerudstyr: våddragt, svømmefødder, maske, snorkel og blybælte og medbringer et håndspyd eller en harpun. Harpunen er et fangstredskab drevet af elastikker eller af trykluft (i gamle dage: en fjeder). Der findes gasdrevne harpuner og disse er ikke tilladte i Danmark.

Læs mere

Midt i Atlanterhavet

Jeg har netop været på Azorerne, nærmere bestemt, øen Faial, i en god uges tid med min kammerat Johan Nielsen. Azorerne er muligvis det sted i Europa hvor undervandsjagten er mest varieret, artsrig og udfordrende – og Johan er sandsynligvis Danmarks bedste undervandsjæger.

Wahoo 17kg - fanget af Johan Nielsen

Wahoo 17kg – fanget af Johan Nielsen

Horta og halvøen Monte Guia

Horta og halvøen Monte Guia. Foto: Morten Rosenvold Villadsen

Undervandsjagt på Azorerne

I strømkanalen mellm Pico og Faial havde vi netop haft nogle spændende dyk i strømmen på udkig efter Amber Jacks og andet pelagisk. Vi lå i overfladen og talte sammen om det næste træk da jeg pludselig ser en stime sølvtorpedoer nærme sig. Jeg tror først det er barracudaer, men de er alt for store til at det kan passe…

Læs mere

2010 – et år under vandet

Da Undervandsitetet startede i februar 2010 var det på opfordring fra Søren Neubert fra Uv-sport.dk. Navnet ”Undervandsitetet” kom sig af at undervisningen skulle være seriøs og på fagligt højt niveau (som på et universitet) og at det skulle foregå under vandet. En meget stor tak til Søren for idéen om at der kunne være en mulighed.

Det har været et fantastisk år!

Læs mere