Home / Dykkerudstyr / Våddragt

Våddragt

Artiklen her handler om valg af våddragt til fridykning, snorkling og undervandsjagt.

Når du skal købe en våddragt er det vigtigt at du gør lidt research.

Våddragten kan være afgørende for din oplevelse og præstation i vandet. Overordnet set så giver en dragt dig varme og et bedre glid gennem vandet.

Læs artiklen herunder om erfaringer og anbefalinger.

Våddragt til fridykning og undervandsjagt

Svømmedragt til fridykning

Læs også om:

Våddragt til kajak

Våddragt til triathlon

Billig standard våddragt

Våddragt til scubadykning

Våddragt til børn

Våddragt til fridykning og undervandsjagt

våddragt til fridyknin og uvjagtDen perfekte dragt til snorkling, dykning, fridyk og uvjagt vil gøre at du kan holde varmen (men ikke bliver for varm) og sidder tæt til kroppen og gør dig strømlinet (men uden at stramme og hindre vejrtrækning og bevægeligheden).

I tilfælde af kraftig sol vil en dragt også sikre dig mod solskoldninger.

Typer af våddragter

Hvis man tager udgangspunkt i våddragter der dækker hele kroppen så findes der overordnet to typer af våddragter.

  1. Den todelte dragt med integreret hætte som også bruges af undervandsjægere. Omtalt i denne artikel.
  2. Svømmedragten. Heldragten uden hætte der henter inspiration fra triathlon, surf og svømmesporten (fra tiden før den slags dragter blev forbudt i svømning). Læs artikel om svømmedragter her.
  3. Scubadragten. Scubadragten er en våddragt designet til scubadykkere og hvis alle mine fordomme skal i spil så er den kendetegnet ved lynlåse (der ofte lækker vand), stiv neoprentype beklædt med nylon på både inderside og yderside, ofte dårlig pasform og mange farver og logoer. Det betyder ikke så meget hvis vandet er meget varmt og dragten er tynd, men i danske farvande eller til konkurrencefridykning fungerer det slet ikke. Scubadragten omtales ikke yderligere her. Kan købes her.

Todelt våddragt – til uvjagt og fridykning

Er du fridykker kan du vælge mellem en todelt våddragt, men det er også muligt overveje en svømmedragt. Er du undervandsjæger så skal du helt sikkert vælge en todelt våddragt.

Våddragt

Uvjæger er gået i vandet for at få overdelen af.

Dragten produceres i neoprentykkelser mellem 1,5 og 10mm. I forhold til undervandsjagt må man justere tykkelsen i forhold til temperaturen, men 5mm vil være det tykkeste man normalt benytter i forhold til fridykning.

Dette skyldes at tyk neopren nedsætter bevægelsesfriheden og kræver en større mængde bly. Det ønsker ingen.

Som konkurrencefridykker er man typisk i koldt vand kortere tid af gangen og kan derfor nøjes med mindre neopren – og derfor mindre bly når man dykker dybt.

Se anmeldelse af uvjagt våddragten ‘Ægir’ fra Ragnarock

Målsyet – eller standardstørrelse?

En af de store fordele ved den todelte dragt er at man hos mange sydeuropæiske firmaer kan bestille den skræddersyet. Det vil sige at man (typisk via deres hjemmeside) opgiver 10-20 mål som lægger til grund for størrelsen på dragten.

Man kan også vælge en bred vifte af neoprenmaterialer og det kan være en hel videnskab at vælge den rigtige tykkelse, neoprentype, yderside eller inderside til dragten.

Ofte vil man gøre klogt i at sende producenten en mail hvor man fortæller om sine behov og til hvilket formål man har tænkt sig at bruge den.

Er du en standardstørrelse så kan du sagtens købe en standarddragt, men vær opmærksom på at selvom der kan være 5-6 ugers ventetid på målsyede dragter så koster de ofte kun marginalt mere end en standardstørrelse. Det er de færreste der først har prøvet en målsyet dragt der går tilbage igen til standardstørrelserne.

Den billigste – men stadig ret gode  – du kan få målsyet i Danmark er Teknodiver Dune.

Teknodiver Dune våddragt

ForhandlerLandPrisLeveringTotalprisLæs mere
Sportsbutikken 1.775,00 DKK 74,00 DKK 1.849,00 DKK Læs mere
Kingfish 1.899,00 DKK 0,00 DKK 1.899,00 DKK Læs mere

 

Hvor tyk skal dragten være?

I det følgende tales om de todelte dragter. Til undervandsjagt i Danmark skal dragten være enten 7 mm eller 5 mm. En 7 mm er praktisk talt en helårsdragt som man komfortabelt kan have på i en vandtemperatur fra 4 – 20 grader. De måneder hvor vandet er koldere end 4 grader kan man evt. supplere med en ½-1mm tynd indervest eller simpelthen have kortere dyk. De dage hvor vandet er varmere end 20 grader må man jævnligt lukke lidt køligere vand i dragten for at afholde kroppen fra at koge over.

Varm-våddragt

Varm våddragt – koldt vand

Jeg vil mene at en 7 mm dragt i Danmark fungerer fint fra april og til og med december. En dragt med tykkelse på 5 mm vil fungere fra juni til starten af november ved temperaturer på ca. 10-26 grader.  Der er forskel i hvor meget varme du selv producerer alt efter om du skal undervandsjage eller træne fridykning. Man bevæger sig mere som undervandsjæger end som fridykker ( fridykkere hviler mest) og derfor må man også justere dragttykkelsen efter aktiviteten.

Til undervandsjagt i Danmark skal entusiasten have en 7 mm, mens sommerhus undervandsjægeren klarer sig fint med en 5 mm. Til fridykning i Danmark vil jeg altid vælge en 5 mm. Der er ingen der træner fridykning når vandet er under 10 grader alligevel (i DK) – og 5mm kan også bruges hvis man rejser sydpå og fridykker.

Der er også mulighed for at kombinere dragttykkelserne. Typisk kombinerer man sådan at man har mindre tykkelse på underdel end overdelen, dels på grund af balance og fordelingen af opdriften og dels på grund af overkroppen er mest temperaturfølsom.

Valg af inderside og yderside belægning

Det er en jungle og der findes flere hundreder materialekombinationer. Hvis vi taler om en 5 mm – 7 mm dragt så anbefaler jeg  man som ny undervandsjæger (og fridykker) vælger at have nylon på ydersiden og rå neopren på indersiden (evt. med en coating). Nylon på ydersiden sikrer din dragt mod at gå i stykker når du skal i vandet en stenet strand eller klatre op på siden af en gummibåd og lignende. Våddragter uden nylonstof på ydersiden (kaldes glatskind – smooth skin) er meget skrøbelige og det er ikke sjældent at man river dem i stykker bare man skal tage dem på og af.

Er du ved at skulle købe din første dragt, så vælg det mest robuste; nemlig nylon på ydersiden. Men. Er du mere erfaren og har god teknik i at få dragten af og på (det kan være en hård kamp de første mange gange) så er en dragt med glatskind mere smidig, den er varmere og den tørrer på ingen tid. Dertil kommer at den glider bedre gennem vandet.

Coatingen på indersiden af dragten gør at den er nemmere at komme i og ud af – det forlængere dragtens levetid og jeg anbefaler det altid.

Tynde fridykkerdragter

tynd-våddragt

Tynd våddragt til fridykning

Til dybfridykning i varmt vand og til træning i pool vil jeg anbefale at man som fridykker kigger efter dragter på 1,5-3 mm tykkelse. Der findes forskellige mærker der producerer disse dragter – se nederst. 1,5 mm dragter fås ofte med nylon på indersiden og smoothskin (glatskind) på ydersiden. 3 mm dragter fås både med glatskind og nylon på ydersiden. Husk at glatskind giver glid, skrøbelighed og varme – nylon giver robusthed, stivhed og er køligere.

Neoprendragt – typer af neopren

Når det gælder neoprentyper så er det sådan at de lækreste, blødeste og varmeste materialer også de mest skrøbelige og dem med kortest levetid. Neoprentypen Yamamoto 45 er et godt eksempel på denne type neopren. En anden neoprentype: Heiwa (Heiwa medium density) er mere robust og bliver ikke trykket lige så meget sammen på et dybt dyk og holder derfor isoleringsevnen bedre gennem tiden. Din første dragt skal ikke være skrøbelig. Så ødelægger du den alt for nemt, selv ved almindelig brug.

High waist eller Long john

Våddragt - long john high waist

Våddragt – long john high waist

Det er ikke lige noget man tænker på når man skal købe dragt, men af “naturlige” årsager vil jeg anbefale at man aldrig køber en Long John. Long John er selvfølgelig en varmere løsning ( mere neopren) men den er også meget besværlig. Især når det handler om at træde af på naturens vegne og det er meget aktuelt når man undervandsjager flere timer i træk. Med “High waist” kan man klare det hele med lige at vippe neoprenen til side ( men beholde dragten på), men Long Johan kræver at hele dragten må af… Vil man absolut have en Long John, der er jo er en varmere løsning, så er det afgørende at man får installeret en pissette.

 

Pisette – et neoprenrør

Pisette

Dragt klargøres til pisette

En pissette er et smart neoprenrør man kan tisse igennem (som mand). Det gør at man ikke behøver at tage dragten af – og det sparer i øvrigt også en får ubehagelige lugtgener og urineksem. Der findes desværre ikke (endnu) nogen god løsning til pigerne. Er du seriøs undervandsjæger så er det must. Og klø bare på med alle de gode jokes omkring at indlevere cm mål til en skrædersyet pisette og lignende… og det ER selvfølgelig lidt morsomt. Men selvom man ligner noget der er forbudt for børn når man trækker i sorte stramme neoprenbukser med påmonteret pisette, så gør det en kæmpe forskel for din oplevelse af at undervandsjage (og pisetten er ikke synlig når man først har fået overdelen nedover…). Tag skridtet. Få dig en pisette.

At komme i en todelt våddragt

Våddragt-i-to-dele

Våddragt entry

Det er virkelig svært at komme i en målsyet dragt. Hele pointen er jo at den skal sidde så tæt på kroppen som muligt. Derfor skal man bruge vand (evt. med lidt sæbe) for overhovedet at kunne komme i dragten. Det er vigtigt at fordele sæbevandet på hele indersiden af dragten. Man kan holde for åbningerne og ryste væsken godt rundt derinde før man til sidst også hælder lidt arme, ben, skuldre og hofter.

Underdelen er nemmest at få på. undgå at bore dine fingre ind i dragten. Er dragten lidt skrøbelig kan du simpelthen stikke fingrene direkte igennem neoprenen.

Overdelen er vanskelig og kan næsten være en fridykkerøvelse i sig selv at komme igennem. Man tager hovedet igennem først. Derefter den ene og så den anden arm. For at få dragten til at sidde godt kan man lige puste lidt luft i ærmerne så neoprenfolderne udglattes og dragten sidder fordelt på kroppen som den skal.

Har man brugt meget sæbevand for at tage dragten på – kan det anbefales at man skyller det ud med vand hurtigst muligt ellers kan det være meget hårdt for huden.

Omkring en todelt våddragt

  • varmere fordi der er integreret hætte
  • det rette valg for undervandsjægere (kan også fås med integreret ladeplade på brystet)
  • kan købes skræddersyet og i standardstørrelser
  • de bedste todelte dragter er billigere end de bedste heldragter
  • mange materialemuligheder og muligheder for valg af mange farver (evt. camouflage) og tykkelser

Købe en våddragt

Jeg har haft våddragter fra Polosub, Teknodiver, Elios og Immersion i mange forskellige tykkelser og generelt haft gode oplevelser med alle nævnte mærker. Jeg vil ikke fremhæve en dragt som den bedste. Men nævne at Elios (trods lange leveringstider og en elendig hjemmeside overordnet laver gode dragter.)  Nedenstående webshops har jeg gode erfaringer med og de har alle et godt udvalg af våddragter til fornuftige priser.

Anbefalede våddragter og webshops

Det er ikke alle forhandlere der har styr på udstyr til fridykning og undervandsjagt. Hvis du har haft glæde af denne artikel om valg af våddragt kan du støtte Undervandsitetet.dk ved at købe din næste dragt via links hos Sportsbutikken, Kingfish og Divecenter herunder. Tak!

 

Jeg anbefaler og har god erfaring med følgende dragter (i forskellige prisklasser):

Teknodiver Dune våddragt

ForhandlerLandPrisLeveringTotalprisLæs mere
Sportsbutikken 1.775,00 DKK 74,00 DKK 1.849,00 DKK Læs mere
Kingfish 1.899,00 DKK 0,00 DKK 1.899,00 DKK Læs mere

Overvej også:

Kvalitets uvjagt dragter (Polosub) hos Sportsbutikken.dk

Våddragten Ægir (læs anmeldelse)

Hvis du er fridykker kan du også overveje at købe en svømmedragt

Subscribe to our mailing list

* indicates required Email * Navn Jeg vil særlig gerne høre om: Fridykning Undervandsjagt Alt muligt under vandet - faktisk det hele...