Vandudstyr
Du er her: Start1 / Vandudstyr2 / Våddragter (alle)3 / Våddragt til undervandsjagt4 / Salvimar Nebula Green 7,5mm
Salvimar Nebula Green 7,5mm
2.099,00 kr.
En våddragt i topkvalitet
Selve dragten er todelt
Er lavet af kvalitets materialet, Yamamoto 39-neopren
Dragten har en tykkelse på 7,5mm
Yderst fleksibel, hvilket giver særdeles god bevægelsesfrihed
Har en robust overflade, hvilket betydeligt nedsætter risikoen for revner i dragten
Dragtens knæ og albuer har forstærkning
Fås i flere forskellige størrelser
Se prisen hos forhandlere her (reklamelinks):
Kategorier: Våddragt til undervandsjagt, Våddragter (alle)
Salvimar Nebula Green 7,5mm
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|---|---|---|
|
|
3.550,00 DKK |
|
Beskrivelse
1 anmeldelse af Salvimar Nebula Green 7,5mm
Skriv din egen anmeldelse her!
Tilføj en anmeldelse af varen Annuller svar
Sune Rahbek –
Nebula, har været et bud på den allerbedste jagtdragt, når man holder sig til de ikke målsyede dragter. Jeg har haft fornøjelsen af dragten på over 250 dyk, og det alene, fortæller om en af dragtens allerstørste fordele – holdbarheden. Selve kernen af denne dragt, er lavet af den ultradejlige Yamamoto 39 neopren, som holder dig varm, selv i meget koldt vand. Dragten er todelt – high waist. Den grønne farve er noget krads for de fleste, men det er selvfølgelig en smagssag, og har du ikke noget imod at ligne en krokodille på to ben, så er du godt kørende – nok om udseendet.
7,5mm, er jo en lidt mystisk tykkelse, 7mm og 5mm er normen. Jeg tror forklaringen skal findes i den anderledes overflade på dragten. Et lag “brændt gummi” – en gummi-belægning, som er smeltet sammen med et ultratyndt lag stof, gør overfladen glat og ultraslidstærk. Alle steder, du normalt slider din dragt, dvs knæ, albuer, “bæverhalen” osv., er belagt med såkaldt “Puffgum” – et tykkere lag neopren, der som resten er belagt med gummi.
Fordi dragten er belagt på denne måde, opfører den sig på mange måder, som en glatskin-dragt. Den har et dejligt glid igennem vandet, er nærmest tør når du træder ud af vandet, og der er intet tab af varme pga. fordampningen fra et ydre lag nylon. Der er heller ingen afkøling om vinteren, fordi et koldt lag nylon lægger sin klamme hånd om dig :).
Efter så mange ture, er det dog lykkedes mig at slide mig igennem gummibelægningen flere steder. Men det er faktisk mere de steder, hvor der har været friktion to overflader imellem. Dvs. under armhulerne, i knæhaserne osv.. Men selvom det selvfølgelig kan ses, er det ikke noget der har påvirket dragtens isolationsevne nævneværdigt.
Manchetterne omkring hætte, håndled og ankler, er dragtens akilleshæl, og man bør være varsom når man ifører sig dragten. Særligt manchetten omkring ansigtet, er meget stram, og dermed let at kommet til at rive itu. Salvimar har netop lanceret (dette er skrevet februar 2021) en opdateret version af dragten, og har, så vidt jeg kan se, været opmærksom på dette – og har forhåbentlig løst opgaven bedre denne gang. Indtil videre, fås den nye dragt dog kun i 5,5mm – en 7,5mm kommer forhåbentlig også.
Smidigheden på dragten er godkendt – man kan godt mærke, at det er en 7,5mm dragt, og dermed en smule mindre smidig end en 7mm. Men det er absolut ikke nogen stiv dragt. Og den smule mindre bevægelighed bliver rigeligt opvejet af den komfort varmen og bevægeligheden i vandet giver.
Jeg kan varmt anbefale Nebula. Den er ultravarm, rimeligt smidig og som beskrevet, uhørt slidstærk. Havde jeg ikke været nysgerring på, hvad Frivannsliv gik og pønsede på, med deres EVO3, havde jeg gladeligt købt den nye version af Nebula.