Undervandsitetet

Der findes i udgangspunktet 3 typer af dragter til fridykning.

  1. Triathlondragten/svømmedragten uden hætte og med lynlås i ryggen som er populær til både pooldykning og dybdedykning under varmere himmelstrøg.
  2. Den todelte undervandsjagtdragt med integreret hætte som er god til til pooldykning, og hvis den er 3-5mm tyk kan den fint bruges til fridykning i danmark (dog ikke i timevis).
  3. Det er også muligt at bruge en konkurrencesvømmedragt til sin fridykning i pool. Den giver god bevægelighed og glid, men er ikke så varm og robust, hvor for den oftere benyttes til konkurrencer.

Se andre typer af våddragter

Se udvalget af dragter til fridykning

Artiklen fortsætter under produkterne


Det er ikke altid ligetil at beslutte hvilke dragt man skal vælge…

Skal du fridykke udendørs i Danmark så er der ingen tvivl om at du IKKE skal vælge en svømmedragt, den vil være for kold. Hvis du vil fridykke udendørs i Danmark, så skal du vælge en to-delt våddragt a la dem undervandsjægerne benytter.

Våddragt til fridykning

Svømmedragt

Svømmedragt til fridykning

Hvis du er fridykker og skal træne i pool eller fridykke under vamere himmelstrøg så skal du måske vælge en svømmedragt eller en tridragt frem for en todelt våddragt.

Der er dog både fordele og ulemper ved en svømmedragt og tridragter frem for en todelt våddragt når man skal fridykke.

Herunder tager vi punkterne et for et hvad angår svømmedragter. 

 

 

 

Godt glid gennem vandet

Svømmedragter har et enormt godt glid gennem vandet og det er muligvis denne dragttype som giver den mindste vandmodstand. De er til gengæld (nogle gange) meget dyre, men kan fås til alle priser mellem 500 og 5000kr. Vær opmærksom på at hvis man køber de meget tynde konkurrencesvømmedragter så er der også en meget dårlig holdbarhed. Disse dragter bør kun benyttes til konkurrencer af økonomiske årsager.

Forbud mod svømmedragter

På et tidspunkt skiftede hele svømmesporten til at svømme i svømmedragter og der blev udviklet fantastiske dragter samtidig med at alle verdensrekorder i svømmesporten blev slået og forbedret mange gange, men for at nedtone udstyrsræset forbød man efter kort tid den type af dragter igen. Det kan fridykkere nu nyde godt af – og hvis man er heldig også til lave priser nu hvor dragterne er blevet forbudt i svømning.

Bedre dykkerrefleks i en svømmedragt

Dykkerrefleksen er en serie af fysiologiske hændelser der sker i kroppen når man fridykker. Disse fysiologiske faktorer forbedrer menneskets evne til at opholde sig under vandet med dramatisk stor effekt. Kort fortalt handler dykkerrefleksen om at pulsen sænkes, blodårer i arme og ben trækker sig sammen (perifer vasokonstriktion), milten trækker sig sammen og frigiver flere røde blodlegemer til blodstrømme og blodet ophober sig i arterier og kar omkring lungerne. Dertil kommer at man skal tisse – men det er en side effekt.

Dykkerrefleksen trigges af flere forskellige faktorer, blandt andet vand i ansigtet og i hovedregionen. At kroppen reagerer instinktivt på denne påvirkning kendes også fra babysvømning – men har altså også effekt på voksne mennesker i form af ovenstående adaptationer. Så at svømmedragten ikke har en hætte (og nogle gange heller ikke ærmer) giver den altså fridykkeren en større dykkerrefleks som er en stor fordel – med mindre man som fridykker bliver for kold og i stedet bruger energi og ilt på kulderystelser og tænders klapren.

Som konkurrencefridykker er man typisk i koldt vand kortere tid af gangen og kan derfor nøjes med mindre neopren – og derfor mindre bly når man dykker dybt.

Tynde fridykkerdragter

Til dybfridykning i varmt vand og til træning i pool vil jeg anbefale at man som fridykker kigger efter dragter på 1,5-3 mm tykkelse. Der findes forskellige mærker der producerer disse dragter – se nederst. 1,5 mm dragter fås ofte med nylon på indersiden og smoothskin (glatskind) på ydersiden. 3 mm dragter fås både med glatskind og nylon på ydersiden. Husk at glatskind giver glid, skrøbelighed og varme – nylon giver robusthed, stivhed og er køligere.

 

 

Med eller uden arme i din våddragt?

Triathlondragt uden arme

Antero Joki til VM 2009

Flere af svømmedragterne er uden arme og i virkeligheden udformet som nogle meget stramsiddende smækbukser – i stil med konkurrencesvømmerne. Det giver selvfølgelig den fordel at armene har fuld bevægelighed. Samtidig gør det også dragten køligere og et dårligere glid gennem vandet.

Hvis man vælger en svømmedragt uden arme til at fridykke i, vil det kun være til pooltræning – hvorimod at en svømmedragt med arme (eller en triathlondragt) også ville kun bruges i havet (til dyb fridykning).

 

 

Svømmedragter til fridykning

  • Enormt godt glid gennem vandet
  • Har ikke integreret hætte og giver derfor bedre dykkerrefleks
  • Er koldere end todelte våddragter
  • Isolerer stort set ikke
  • Fås i alle prisklasser, men er oftest meget dyre
  • Ikke egnet til undervandsjagt

To delt våddragt til fridykning

Brug af to-delt våddragt til fridykning har også fordele. Den er varmere – og fordi der er integreret hætte, så er min egen oplevelse at jeg lettere kan lukke verden ude, fordi jeg er kravlet ind i dragten og derved også fysisk kan være i min egen lille fridykkerverden.

En todelt dragt er også en fordel i forhold til varme, hvor de klassiske tridragter og svømmedragter er mere kølige da hovedet er fuldt eksponeret for vandet.

Jeg vil anbefale 1,5-3mm til brug i svømmehal og dyb fridykning i meget varmt vand. Jeg vil også anbefale at man køber sin dragt målsyet. Hvis man skal fridykke dybt udendørs i Danmark vil det være nødvendigt at gå op i en 5mm tykkelse af neopren.

Hvis man vælger en 5mm to-delt våddragt til fridykning er det også en fordel at den kan benyttes til undervandsjagt.

At købe en våddragt til fridykning

Når man er på udkig efter heldragter kan man både i kigge i dykkerbutikker, svømmebutikker eller butikker der forhandler triathlonudstyr. Watery er nok den danske webshop med mest styr på svømmeudstyr.

Se testvinder-våddragterne hos Watery