http://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2010/02/IMG_0674.jpg7681024Morten Rosenvold Villadsenhttps://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2020/02/logo2020.pngMorten Rosenvold Villadsen2015-04-17 20:07:082020-03-02 10:06:01Den første tur – kom igang med undervandsjagt 2/2 Uvpodcast 004
Denne udsendelse (nummer 003) handler om udstyr til uv jagt og er sponsoreret af Sportsbutikken.
Det kan være en jungle af finde rundt i alt det forskellige uv jagt udstyr, og vi forsøger at guide dig til at træffe de rigtige valg her.
Undervandsjagt udstyr kan købes som sæt eller som enkeltdele, og det kan være en udmærket ide at starte med at købe et pakke sæt,og så komme igang – og så senere opgradere og supplere med enkeltdele når man har erfaring og ved hvad man gerne vil have.
http://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2015/03/IMG_20140608_095017-e1426975469954.jpg375500Morten Rosenvold Villadsenhttps://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2020/02/logo2020.pngMorten Rosenvold Villadsen2015-03-21 22:09:102020-12-10 12:06:47Udstyr til undervandsjagt – kom godt i gang Uvpodcast 003
Undervandsitetets podcast – uvpodcast.dk – genopstår efter første enlige episode og derefter 2 års pause.
Fremover håber vi at udkomme med minimum 10 podcasts årligt. I studiet i denne episode er Morten Villadsen og Johan Nielsen og da vi regner med at være værter de næste afsnit også, har vi valgt at dagens tema er at vi præsenterer os i forhold til hvordan vi selv kom i gang med fridykning og undervandsjagt.
Panama. En tynd stribe land der forbinder Sydamerika med Mellemamerika. Midt mellem Columbia og Costa Rica.
Ordet ‘panama’ betyder “en mangfoldighed af fisk, træer og sommerfugle”. Det er en god start når man vil på eventyr med harpun under vandet. Vi var i Panama, marts 2014.
Caribien eller Stillehavet?
I Panama har man to muligheder. Det Caribiske hav eller Stillehavet.
Det Caribiske hav ved Panama – og særligt øgruppen San Blas – er berømt for det klare blå vand, uberørte palmeøer, upræcise søkort, hvide sandstrande, kokosnødder, lokale indianere og koraller.
Men desværre også næringsfattigt vand, en del turister og få, små fisk.
Bevares, ikke få og små fisk sammenlignet med Danmark eller Middelhavet, men få og små fisk sammenlignet med den anden side af Panama, nemlig Stillehavssiden.
Stillehavet
Stillehavet ved Panama er kendt for kraftige bølger, gode surfspots, dårlig sigtbarhed, få turister, ufremkommelige jungleøer, forladte fængselskolonier og et VIRKELIG godt fiskeri.
Vi drømte om de helt store fisk og det VIRKELIG gode fiskeri.
Så vi tog selvfølgelig til Stillehavet.
At arrangere en rejse med uv jagt
Det er ALTID en kæmpe opgave at arrangere en undervandsjagtrejse og det kræver ofte rigtig mange timers research, mange mails rundt til andre der har været i området, uendelige google søgninger, gennemtrawling af tråde i Facebookgrupper, Airbnb osv osv. før man endelig finder alle de ting der er behov for.
At finde det gode set-up
Vi havde 40 kg is med i to store coolers til fiskene
Vi havde brug for mange ting: Bly, båd, mad, is (mindst 40 kg), lokalkendt skipper og en fornuftig pris.
Det lykkedes efter en del dage og mange forgæves mails at skabe kontakt til en amerikaner der lever af at sejle turister rundt på booze cruises, men som også havde en forkærlighed for eventyr og som vi fik arrangeret en god pris med.
Så var det bare at arrangere indkøb, vand, æg, pandekagemel, frugt og lige dobbeltchecke alting – og det viste sig at vi på nogle områder (brændstof eksempelvis) burde i også have haft tripple-checket – og så afsted!
Se video med sammendrag fra turen
Øde øgrupper i Stillehavet syd for Panama
Vel ankommet til Boca Chica i mangroveskoven kunne vi høre brøleaberne om morgenen på øerne omkring os.
Vi havde provianteret ananas, bananer, æg, pandekageblanding, vand, isblokke, spam, (yes, spam!), kylling og diverse sushi gear i rå mængder. Vi skulle nu i alt 9 dage ud på Stillehavet og besøge øgrupperne: Islas Secas, den oceaniske Isla Montuosa, Isla Parida, Regnskovsøen Isla Coiba og de øde øer Islas Ladrones.
Isla Secas og Isla Bruja
Islas Secas er nogle tørre øer hvor et større resort har lavet en base. Her er dog få besøgende og spørgsmålet er om det er en god forretning. Det er ihvertfald isoleret og midt ude i havet. Vi fangede de første fisk, kiggede på pelikaner og fregatfugle, og kom i gang med at undervandsjage.
Vi så også de første langustere og fik smagt saltvandet. Sigten her kun 10-20 km fra land var stadig ret dårlig, men vi havde også retning ud, længere ud i havet og var sikre på at vi nok skulle møde blåt vand derude.
Det var første gang jeg dykkede i Stillehavet – og det er altid en kæmpe oplevelse at stikke hovedet under overfladen i et havnatur man ikke kender i forvejen. Fisk, skaldyr, koraller, gopler og tang er alt sammen nyt, eller har et twist som gør at det virker nyt i forhold til det man kender. Johan var veteran og havde været på Fiji og flere andre stillehavsøer tidligere.
Stillehavet skuffede ikke.
At undervandsjage når der er hajer
Hajer er ikke bare hajer. Der er harmløse hajer (de allerfleste), og så er de få arter som man skal være opmærksom på.
De arter som du typisk skal undgå er tyrehajer, oceanic white tipped, black tipped, oceanic black tipped, makohajer, tigerhajer og hvidhajer – men der er selvfølgelig altid lokale forskelle. Typisk kan man se det på hajerne.
Ser de store, fede, tykke og muskuløse ud – så skal du passe på. Er de små, tynde og blyantsagtige eller ligger dovent på bunden, så kan du tage det mere roligt.
Hvidhajer jager sæler i koldt vand, så dem ville vi ikke støde på i Panama hvor havtemperaturen i marts var 29 grader – og hvor der ikke er sæler. Men de øvrige arter var en mulighed.
På turen så vi næsten hajer hver dag, men kun hvidtippede revhajer (ufarlige i udgangspunktet) og kun en enkel gang så vi en større haj (uidentificeret).
De hvidtippede hajer er knap 2 meter lange og opholder sig ofte i halvåbne huler ved bunden, de ligger ofte et par stykker sammen og er flotte rovfisk som man selvfølgelig skal undgå at provokere. Det er også klogt at holde døde fisk væk fra dem, men ellers er det blot at nyde synet (som i videoen herover).
Store Tropiske fisk på øde øer
Vi var især ude efter Cubera Snappers, Amber Jacks, Tun og Groupers. De store tropiske fisk. Selvfølgelig var vi også intereseret i alle de andre lækre spisefisk, langustere osv. men vi var særligt på jagt efter de store.
Derfor havde vi store harpuner med. 120cm-140cm længde og enten forsynet med hjul eller forbundet til store bøjer.
Sigtbarheden var ikke så god som Middelhavet. Ofte var den kun 5-10 meter, men andre gange havde vi 15-20 meter. Jo længere fra fastlandet, jo bedre sigt.
De store fisk fandt vi på revspidser der stak ud i havet, helt klassisk (som i Danmark og alle andre steder). Der hvor vi fandt et rev med lidt strøm og bølger, der var fiskene også.
Vi fandt et godt samarbejde hvor den der havde skudt fisken hvilede i overfladen, mens den anden (der havde fulgt det hele på kameraet) dykkede ned og aflivede og hentede fisken op til overfladen.
Den største amber jack fik vi i rigtig dårlig sigt tæt på land, ved en revspids med virkelig meget strøm og mange mange fisk. Jeg nåede ikke at filme selve skuddet, men du kan se hvordan vi hentede den op til overfladen på videoen her.
At undervandsjage fra en sejlbåd
Jeg har i forskellige sammenhænge undervandsjaget fra sejlbåde og det er en meget romantisk måde at tranportere sig rundt på, men ikke særlig velegnet og effektiv til uv jagt. Katemaraner er en lille smule bedre en sejlbåde, men det fungerer faktisk bedst når vind og hav er stille eller man ligger for anker (og der ikke er strøm).
Alle der har prøvet at lave mand over bord øvelser, ved hvor svært det kan være at fin manøvrere med en sejlbåd. Hvis man absolut vil sejle for sejl, kan jeg anbefale at man i det mindste har en god gummibåd (dinghy) at undervandsjage fra.
Vi lavede nogle enkelte driftdives med en lang line efter båden og det fungerede nogenlunde. Det bedste var når vi tog gummibåden og sejlede rundt på egen hånd mens katemaranen lå for svaj.
Den store Cubera Snapper
Vi så flere Cubera snappers og vi fik også begge ram på en. Min var dog afgjort størst. Vi vejede den ikke, men +20kg var den ihvertfald. Jeg skød den på 8-9 meters dybde i brændingen på spidsen af et stenrev, der gik 500m ud i Stillehavet på vestsiden af øen Montuosa.
Det tog mig næsten en halv time at få fisken ud af hulen og viklet linen ud af klipperne, hvor min bøje (og jeg selv) blev kastet rundt i brændingen. Vandet var 28-29 grader varmt, jeg storsvedte og var vanvittig forpustet da jeg endelig fik fisken op i båden.
Der var en del white-tipped revhajer i området, og jeg så også en lidt større uidentificeret haj, men ingen af dem viste sig (heldigvis) mens jeg kæmpede med at få fisken bjærget. Fisken er min største fisk, so far…
Du kan se hvor forpustet og lykkelig jeg var efter have fanget fisken på denne video som ligger på Facebooksiden her
Anbefaler jeg Panama til uv jagt?
Der er ingen tvivl om at undervandsjagt i Panama er det bedste jeg har oplevet, men det er også noget af det mest utilgængelige jeg har oplevet. Vi brugte lang tid på at finde en mulighed for at komme ud til øerne som ikke var vanvittig dyr, og som virkede nogenlunde sikker og pålidelig.
Jeg vil ikke sige at vi fandt den bedste løsning, men det lykkedes. Vi fik nogle super fede oplevelser – og vi slap hjem i god behold.
Man skal huske på at det er lidt ‘wild west’, med alt hvad det indbærer. Så man skal selv være klar på at hustle for at få aftaler i hus, hustle for at lave gode deals og dobbeltcheke alting hele vejen igennem. Sikkerheden, hygiejnen og ordnede forhold er ikke noget der ligger på et europæisk niveau. Så er det sagt.
Firmaet Spearfishingpanama.com ser ud til at have et (dyrt) set-up, men jeg har hørt at folk har gode oplevelser med dem. Vi mødte dem på havet, de var direkte uvenlige og opførte sig dårligt. Så jeg vil ikke anbefale dem, men de er det bedste bud på de kanter. Ellers så er der bare tilbage at hustle…
Undervejs købte vi ekstra brændstof fra en langlinefisker.
Vrag af sunkne skibe kan få eventyreren op i de fleste mennesker.
Hvilke historier gemmer sig bag skibsforliset? Overlevede alle besætningsmedlemmer? Hvad var der i lasten? Er lasten sidenhen blevet bjærget? Er der endnu værdigenstande ombord? Måske en skat?
Vrag stiller ofte flere spørgsmål end de besvarer og der findes vragentusiaster verden over der har dedikeret deres liv til at finde nye vrag og opstøve historierne bag de allerede kendte.
Vrag for fridykkere og uvjægere
For undervandsjægeren og fridykkeren er vragene en kæmpe mulighed. En legeplads, et fangstterræn, men også en risiko…
At fridykke og undervandsjage på vrag hører til blandt de mere risikable former for fridykning og bør derfor altid udføres med forsigtighed og omtanke. Men hvis man går forsigtig frem, undlader at gå helt ind i selve vraget og vælger sig et vrag der ligger på en komfortabel dykkedybde, så kan fridykning og undervandsjagt på vrag give sikre, store og stærke oplevelser – og tilmed gode fangster!
At finde et vrag
Fridykning på vrag vil i de fleste tilfælde være med udgangspunkt i en båd. Dog ligger enkelte vrag i svømmeafstand fra kysten, men en båd øger din rækkevidde og bådens instrumenter (GPS, Ekkolod og Side-scan sonar) øger dine muligheder for at finde de sunkne skibe. Det er ikke altid let at finde et vrag, selvom man ved præcis hvor det ligger.
I de fleste søkort er der markerede vrag, men disse positioner vil ofte være for upræcise til faktisk at kunne finde dem. På et par af de danske vrag er der udlagt markeringsbøje således man let kan finde dem igen, hvis man ellers ved hvor man skal lede. Ellers er den normale fremgangsmåde at have en GPS position (i det rigtige format!) som man har fået givet af andre der har besøgt vraget.
I Danmark findes mange positioner på vragguiden.dk. I andre lande må man ofte i kontakt med den lokale dykkerklub, som oftest ligger inde med præcise positioner. Når man har en position er det vigtigt at kende formatet på positionen. WGS84 og ED50 er to almindelige formater, (men der findes over 100 formater) og selv hvis man har den rigtige position vil man aldrig finde vraget hvis man ikke også kender positionens format.
Når man så er sejlet ud på sin position skal man have medbragt markeringsbøjer (gerne flere). Når vraget viser sig på ekkoloddet smider man en markeringsbøje (tungt blylod med præcis tilpasset line tilkoblet en synlig overfladebøje). Det vil ofte lette orienteringen betydelig dersom man smider 2-3 bøjer forskellige steder på vraget. Nu er vi klar til at dykke.
At dykke ned på et vrag
Vrag ligger oftest ganske dybt. De lavest liggende er ofte sprængt væk af farvandsvæsenet. De ligger ofte steder hvor der er meget strøm. De er desværre også ofte udsat for dårlig sigtbarhed. Dette giver en fridykker nogle udfordringer der gør at man må tage sig nogle forholdsregler. Tydelige præcist placerede markeringsbøjer er en stor hjælp i forhold til at ”ramme” vraget der hvor man ønsker at ramme det.
Dette er i særdeleshed vigtigt hvis det er strømfyldt farvand. At ramme et vrag og time sin neddykning gør også at man ikke kan slappe af i overfladen før man dykker, men hele tiden må bruge energi på at orientere sig og placere sig rigtig i forhold til sin neddykning.
Dette kræver meget træning og det er ikke unormalt at uøvede vragfridykkere rammer ved siden af vraget gentagne gange til at begynde med, eller stresser over forholdene i så stor grad at dykket ikke bliver afslappet og må afbrydes.
Set-up og sikkerhed til vragdykning
Når man fridykker på vrag fra en båd, er det en fordel ikke at have nogle former for liner på sig. Enhver line er en risiko for at sidde fast. Tilmed er mange vrag ofte udsat for fiskeri, hvorfor man i forvejen skal holde øje med tabte fiskeliner og fiskenet. Det siger sig selv at man skal dykke med kniv og måske også en backup-kniv.
Det vigtigste er dog at knivene er hensigtsmæssigt placerede så de ikke i sig selv udgør en risiko for at sidde fast. Indersiden af underbenet er en god knivplacering. Det er også afgørende at man har et blysystem, hvor man let kan frigøre sig fra blyet – også selvom pladsen skulle være trang og man kun har den ene arm til brug.
Harpunen til vragfiskeri skal ofte være ganske kort 75cm-90cm og helst med hjul. De fisk man skyder inde i et vrag vil ofte sætte sig fast, derfor er det den klogeste beslutning at skyde fisken med et dræbende skud i første dyk og derefter hente fisken i det næste dyk. I overfladen kan man evt. række harpunen til ens dykkerbuddy, eller koble den til en overfladebøje (hvis disse har en passende opdrift).
Hvor finder man fiskene på vraget?
Hvis du har et vrag på 15m dybde med mange torsk, så er det ikke nok blot at kunne dykke til 15m og løsne et skud. Fiskene har nemlig ofte gemt sig. Når man i Danmark fisker på vrag, så vil man ofte fiske efter torsk. Andre steder kan man finde havkat, lange, sej og lubbe, og på vestkysten vil man også kunne finde havbars. Den mest almindelige fangst er dog torsken.
Torsken er allerlængst inde
Torskene søger ofte ind i vraget for at stå i læ af strømmen og for at gemme sig til de natlige ædetogter. Ofte vil man derfor opdage at vragene kan være tomme for fisk i perioder uden strøm, men hvis der er fisk hvor finder man dem så? Svaret er: Allerdybest inde, længst væk og mest utilgængeligt.
Ofte vil man finde fiskene langt inde under selve vraget, i lastrummet under plader, spanter og spær. Ved den første neddykning kan der godt være mange fritsvømmende fisk, men hurtigt trækker fiskene ind i hulerne i vraget.
Det er derfor afgørende at man har en god kraftig dykkerlygte med. Det er også afgørende at man i denne situation ikke lader sig friste til at svømme uforsvarligt langt ind i vraget. Tag bare hovedet og lidt af overkroppen ind og kig i hullerne, (hvis de er store nok) men undlad at gå ind i vraget med mere end halvparten af kroppen.
Fangster på vrag
Dobbeltskud med to store torsk fra vrag i Langelandsbæltet
Det er noget særligt at fange fisk på et vrag. Særligt spændende er at man ofte kan finde særlig store fisk på vragene.
Således er flere tidligere danmarksrekorder for torsk fanget inde i vrag i Langelandsbæltet. Det er også ofte at man kan være heldig at fange to torsk med bare et enkelt skud fra harpunen.
Min største vragtorsk
I foråret 2010 skulle jeg med min kammerat Knud, ud for at fange os nogle store vragtorsk. Vi har et vrag ud for København vi ofte besøger, og som ganske tit holder fine fisk. Desværre er vraget ofte plaget af dårlig sigtbarhed og meget strøm, men i dag var vi heldige. Svag strøm og god sigt.
Vi kastede markeringsbøjen og kunne næsten følge snoren med øjnene 10 meter ned oppe fra overfladen. Vraget ligger ikke så dybt og er ikke så vældig stort. I starten fangede vi hver en 2 kilos torsk, men på et tidspunkt kommer jeg ned til en åbning til en hule jeg ikke har set før. Jeg lyser ind i vraget og ser tydeligt en stor torskehale. Jeg kan desværre ikke se mere af fisken, men har en god fornemmelse af hvor den står så jeg skyder, udløser mit linehjul og går i overfladen.
At hente torsken ud
Jeg fortæller Knud, at jeg har skudt en god torsk og beder ham holde linen stram fra harpunen til torsken inde i vraget. I det næste dyk følger jeg linen ned til torsken og følger den med hænderne ind i hulen. Torsken har med sine bevægelser gjort sigten dårlig herinde og jeg må føle mig frem til fisken. Jeg får fat i halen på fisken og hiver den ud. Det er en flot fisk og jeg holder den i favnen mens jeg forsøger også at få spyddet med ud. Spyddet sidder dog fast – og da jeg endelig får vristet det fri af vraget ser jeg at der sidder endnu en torsk for enden!? Og den er endnu større end den jeg har i favnen!
Med den nye torsk mellem benene svømmer jeg akavet op mod overfladen, hvor Knud med store øjne følger mig mens jeg kommer op mod ham. Torskene vejede henholdsvis 5.7kg og 9.5kg, og den sidstnævnte (som jeg ikke havde set da jeg skød på torsk nummer ét) blev den største torsk fanget i Danmark i 2010.
Vrag er kunstige rev
Vrag i Danmark fungerer som kunstige huledannende rev. Dette tiltrækker fisk fra store områder. Tilmed er det svært for erhvervsfiskere at fange fisk på vrag. Så det er næsten kun dykkere som har mulighed for at komme ind og fiske i nogle af fiskenes sidste skjulesteder. Derfor er det vigtigt at man som dykker og fridykker er bevidst om at udvise respekt og god etik når man undervandsjager på vrag. Skyd ikke alt, vær selektiv og gem en trofæfisk til næste gang også.
Fra en tur tilbage i 2009 i Øresund
God jagt!
http://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2015/01/IMG_5786-e1421541441662.jpg450600Morten Rosenvold Villadsenhttps://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2020/02/logo2020.pngMorten Rosenvold Villadsen2015-01-18 00:42:222020-12-10 12:21:52Fridykning og undervandsjagt på vrag
Jeg har personligt altid vanskeligt ved at finde på ønsker til både fødselsdage og jul. Typisk når jeg mangler noget, så køber jeg det (eller glemmer at jeg mangler det).
Jeg er 100% sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan, så derfor har jeg lagt mig lidt i selen i år og lavet en rigtig ønskeliste – og hvis du kan lade dig inspirere af den så er det alle tiders.
Nogle ønsker er mine egne – andre er nogle som jeg har fået via Facebook på denne. Bemærk at jeg kan have en fordel hvis du køber via links på listen herunder og at min egen bog og kursus er med på listen.
Gaveidéer til undervandsjægere og fridykkere
Jeg har fundet i alt 16 ønsker og jeg har givet alle ønskerne numre sådan at du kan sende linket her til din kæreste, venner og familie og sige hvis du ønsker dig nummer 2,3, 8 og 11.
Der er ønsker i alle prisklasser og til enhver smag, men de har alle sammen noget med vand, dykning, fridykning undervandsjagt, fisk osv. at gøre.
Jeg fik blandt andet noget inspiration her da jeg spurgte ud på Facebook:
Herunder er den samlede liste – men jeg er frisk på at udvide den hvis du har forslag til tilføjelser!
Bøger om vand, fisk og havet
1. Naturen i Danmark: Havet (set til 639kr)
Denne bog er bind 1 i et kæmpe værk om Danmarks natur. 516 sider om havet i Danmark. Jeg har endnu ikke læst i bogen, men den ser vanvittig flot ud og vil helt sikkert gøre det lettere at komme igennem januar, februar og marts, når vinteren er hårdest.
De øvrige bind i serien ser også meget spændende ud og står helt klart også på min ønskeliste i fremtiden, men først skal jeg have bind 1, der handler om naturen i havet omkring Danmark.
2. Sushi – Lidenskab, Videnskab og Sundhed (set her til 259kr)
Anmelderrost bog om Sushi på dansk, der kommer hele vejen rundt om historien og hvordan man behandler råvarer og laver de mest almindelige former for sushi. Jeg kan virkelig godt lide sushi, men mangler stadig at få det ordentlig indbygget i min madlavning – så når jeg alligevel fanger fisk og ofte har de gode råvarer klar så bør jeg også lave noget god og spændende mad ud af dem.
3. Hold Vejret – en bog om fridykning (set til 349kr)
Hvis du endnu ikke har købt den endnu, så er denne bog også et godt gaveønske. Den udkom i september 2014 og har virkelig fået gode anmeldelser. Du kan læse mere om bogen og endda downloade en miniudgave af den her, hvis du skulle være i tvivl og vil prøvelæse lidt først. En gennemarbejdet, flot og grundig bog om fridykning.
Al teori forklaret og gennemgået så man forstår det. 50 øvelser med videoeksempler, lige til at gå igang med. Interviews med verdens bedste fridykkere om hvordan de træner og har fået deres største gennembrud.
Bogen har fået gode anmeldelser fra både læsere, dykkerblade og atleter.
Vandtæt kamera til 15 meters dybde. En forbedret version af det kamera jeg havde med til en dykkertur til Panama og kan holde til at man taber det, fryser det og dykker med det. Billedkvaliteten har fået et par hakker op af og det kan også optage video i HD. Det gode ved denne type af kameraer er at man ikke skal spekulere på om det holder og om man vil tage det med. Man kan hænge det i en strop, så er det klart når der er action.
[divider]
5. GoPro 5 (set her til 3659kr)
GoPro er efterhånden en fast del af alle fridykkeres og undervandsjægeres udrustning. De små hårdføre kameraer tager altså blændende videoer og kan holde til at blive spændt fast på harpuner og dykke dybt.
Den seneste version af GoPro (Gopro 5 har endnu højere framerate (billeder per sekund) og endnu bedre billedkvalitet end forgængeren.
Jeg har SELV lige købt Gopro 5 og det fedeste er (foreløbig):
Meget bedre lyd
God skærm på bagsiden
SELVE kameraet er vandtæt til 10 meters dybde
Selvfølgelig skarpe videoer og fotos (men det siger sig selv)
Se aktuelle priser her:
[divider]
7. Vandtæt hus til Iphone 5 og 6(set til 1199kr)
Hvis du har en iPhone 5 eller iPhone 6 så kan du altså forvandle din telefon til et HD undervandskamera og optage med din Iphone under vandet. Temmelig heftigt produkt, der netop er kommet til Danmark.
8. Aeris fridykkercomputer F10 eller F11(fra 2199kr)
Jeg har længe brugt Suunto fridykkercomputere og jeg mangler (helt ærligt) nok ikke en ny fridykkercomputer, men jeg læste fornyligt min kammerat Jakobs anmeldelse af netop Aeris F11 og siden har jeg gået og overvejet om det måske bliver mit næste fridykkerur. Det er i hvert fald helt sikkert at jeg ville blive glad hvis jeg fik det i julegave!
Jeg mangler faktisk en filetkniv som KUN er til fisk og til at lave fiskefiletter. Det er vigtigt med et langt, tyndt og bøjeligt blad – og så skal kniven være til at slibe op igen.
Det gode ved lige denne kniv er at den også kan gå i opvaskemaskinen – og så ser den rigtig godt ud.
Jeg er helt vild med skarpe lækre knive. Jeg fik fornyligt en foræret (tak, Søren) og det er ligesom om at det blive ekstra fedt at lave mad når man har nogle gode redskaber. Jeg har en ok filetkniv, men jeg mangler nogle virkelig skarpe knive til sushi – og så synes jeg at keramiske/porcelænsagtige knivblade er lidt seje. Ret billige også.
Jeg har haft en del våddragter og de plejer at holde 3-4 årfør de er slidt op og neoprenen er blevet skør og skrøbelig – eller sammenpresset. Med jævne mellemrumm køber jeg derfor nye 5mm og 7mm dragter. Når jeg køber dragter så er det næsten altid målsyede. Det gør en kæmpeforskel på hvor godt isolerende de er. Polosub Forza 3 har været min tro følgesvend på de kolde dyk de seneste år.
De sidste gange jeg har været til konkurrencer, har jeg kigget langt efter de undervandsjægere der havde svømmebøjer. En svømmebøjer kan bruges til at transportere fangsten på (uden at den skal trækkes gennem vandet), man kan have mad og drikke og reservedele med ud på havet og så er den meget effektiiv og hurtig hvis man lægger sig op på den og skal fra A til B.
I Danmark findes der 2 lygter der stråler over alle de andre Kina-kopier og billige upålidelige produkter.
1. Bifrost lygterne fra Ragnaroksub er billige (særligt tilbud kører nu!) og giver fantastisk meget lys. Top elektronik, god service og meget holdbare. Lyser er kraftigt (2000/3600 lumen) og lyskeglen er designet til uvjagt og giver god oversigt på et vragdyk.
2. WiseOne fra Wiseled overgår Bifrost i både kraftigere lysstyrke, større batteri og højere pris. Lygten er super lækker og virker enormt holdbar. Wiseled har tidligere haft en dårlig service (fabrikken brændte ned og alle måtte gå hjem) men nu er der nye takter og god (skriftlig) kommunikation med serviceafdelingen.
Noget af det fedeste er at få gavekort til restaurantbesøg. Gerne steder hvor ens venner og familie har været og har fået en god oplevelse. Jeg har ingen konkrete anvisninger eller anbefalinger, men de fleste restauranter udsteder gavekort. Det kunne også være et Gourmetophold som dette.
[divider]
15. Kitesurfing kursus (set til 995kr)
Jeg synes at kitesurfing ser for fedt ud. Det smarte ved kitesurfing er at det ofte er bedst når det blæser, mens uvjagt er bedst når det ikke blæser.
På den måde bliver man mindre afhængig af vejret hvis man gerne vil ud i/på vandet.
Jeg har ofte roet havkajak og det er virkelig noget som virker afstressende på mig. Det er en god måde at få naturoplevelser på og komme lidt ud og væk. White-water kayak er helt modsat: intenst, hårdt, adrenalin og actionpacked. Jeg tror det vil være en fed oplevelse. Man kan købe et gavekort på et kursus i Sydsverige her.
[divider]
17. Session i fridykning (2850kr)
Hvis du vil lære at holde vejret i længere tid og finde ro under vandet så kan du booke en session hvor jeg lærer dig alt hvad jeg kan på tre timer og følger op på dig efterfølgende. Flere gange er det lykkedes at rykke selv begyndere så meget at de har opnået at holde vejret i mere end 4 minutter, men der gives ingen garantier udover at du helt sikkert vil udvikle dig og lære nyt.
Dette produkt er en ret populær gave så hvis du kender en fridykker eller undervandsjæger der vil sætte pris på at få en session, så tag kontakt. Læs mere her
Du kan booke en session (3 timer + mails før og efter) ved at sende mig en mail.
Hvad ønsker du dig?
Det kunne være fedt at udvide denne liste med flere forslag på gode ønsker der på en eller anden vis har lidt relation til vand, mad, det at fange sin egen mad, naturoplevelser eller lignende.
Skriv gerne en kommentar herunder hvis du har nogle gode idéer.
Dette sted er en klassiker når det handler om dykning og undervandsjagt ved København.
Dykkerspottet er meget populært fordi det er nemt at komme til. Helt ærligt så er der sjældent en masse fisk ved Knud Rasmussen, men dermed ikke sagt at der er tomt og ikke noget at kigge på.
Spottet er bedst i april-maj og september-november. Sommermånederne kan være noget ‘døde’.
Godt uv jagt spot til begyndere ved Købehavn
Jeg har selv arrangeret en del undervandsjagt introduktioner her, og til dette formål er spottet rigtig godt. Der er et fint stenrev, der er sandbund – og lerhuler – og man har mulighed for at se meget liv.
Så selv om det ikke er altid at kursisterne fanger skrubber (der sker dog jævnligt at begyndere også fanger fisk her), så har man ofte en god oplevelse fordi terrænet er godt – og området er til at overskue.
Typiske fisk her er ål (som vi ikke fanger), små aborrer, hornfisk og ørreder (på revet foran statuen), skrubber og torsk. Jeg har også stødt på småsej og ising, men det er ikke almindeligt. Sammenlignet med Snekkersten er det ikke lige så godt, men nærhed i forhold til København taget i betragtning er det et udmærket spot. I tæt konkurrence med Strandmøllen et par kilometer nord på.
Er der torsk ved Knud Rasmussen?
Efter jeg havde en del succesfulde ture sidste år (2013) til Snekkersten efter kysttorsk, havde jeg fået en fornemmelse af at der også ville være torsk tæt på land længere nede af kysten i år (2014). Så da en motorvejsbro på helsingørmotorvejen var faldet sammen, skulle området ved Klampenborg uden for Knud Rasmussen prøves af i forhold til at fange lidt torsk med harpunen.
Fra en YouTube video (se her) kunne jeg se at der nogle gange var fine torsk om foråret – så mon ikke også om efteråret?
Valg af harpun
Hele sommeren 2014 har jeg jaget med harpunen Exclapez Exium G2, men min oplevelse var at til torsk (der ofte står i stenhuler) ville det være et bedre valg med et spyd der var mere robust. Så valget i dag faldt på min Rob Allen harpun, da jeg regnede med at skyde torsk der stod ved og i stenbund. Rob Allen har nogle meget robuste spyd og harpuner.
God sigtbarhed og torsk ude på +5 meters dybde
På samme måde som ved Snekkersten, så begynder der først at være torsk på +5 meters dybde på ydersiden af ålegræsbæltet. Her er mørkere tang (sukkertang og blæretang) og lidt muslinger og sten.
Her håbede vi at finde torsk. Og det lykkedes! På 6 meters dybde 150 – 200 meter fra kysten ved en gul bøje fandt jeg et stenrev, og snart havde jeg set en torsk som desværre også havde set mig. Den begyndte at bevæge sig, jeg skød desværre henover den og torsken forsvandt.
Jeg mindede mig selv om at sigte lavere på fisken næste gang (Rob Allen skyder altid højere end jeg forventer). Den næste torsk spottede jeg kun 2 minutters senere, men også denne torsk blev misset med et lang skud, henover fisken. (“sigt lavere, Morten”).
Det var ved at blive pinligt, og snart havde endnu to torsk blevet skræmt op af min makker og jeg – uden at vi fik dem på sigtekornet og fanget fiskene. Det skulle åbenbart ikke lykkes i dag…
Huler på 4 meters dybde, tæt på land
Det blev til en kort tur på i alt 1,5 time og 65 neddykninger, men på vej ind ville jeg undersøge nogle lerhuler som jeg havde en forventning om kunne være gode til torsk. Hulerne skuffede ikke, de var faktisk dybere og størrere når man fik peget dykkerlygten helt ind i bunden end jeg havde troet. På mange måder var hulerne perfekte til torsk, borset fra at de nok er på lidt for lavt vand, lidt for tæt på kysten. Så vi fandt og fangede ingen torsk her.
Men jeg skal huske at besøge dem igen – det er også et godt sted for begyndere at få en fornemmelse af hvor langt man skal have hovedet ind i en hule for at have afsøgt den ordentligt. Lidt samme teknik som at dykke på torskevrag, bare på lavt vand.
Det endte faktisk med at blive en nultur, men det positive ved turen var at jeg fik bekræftet at det er til at fange fint med torsk ved Knud Rasmussen statuen i efteråret (hvis ellers man kan ramme). Da Klampenborg jo ligger tættere på København end Snekkersten kommer jeg nok tilbage (og har fået lavet noget sigtetræning så længe).
Om at ramme ved siden af
Det er selvfølgelig ikke godt nok at skyde efter fisk og ramme så dårligt som tilfældet var i dag. Heldigvis ramte jeg blankt forbi de gange jeg trykkede på aftrækkeren. Min udfordring var at jeg havde skiftet harpun og ikke helt forstod hvorfor jeg ramte så dårligt. Normalt plejer mine skud nemlig at sidde ret godt. Så lektien må være IKKE at skifte harpun. Og hvis man skifter harpun, skal man huske at “skyde sig ind” med det nye våben før man begynder at undervandsjage efter levende fisk der flytter sig (og er levende væsener). Det mindste man kan gøre er at have styr på at man rammer dem godt og derved sikrer at de hurtigt bliver aflivet.
Kort fakta om turen
Dato 28/9-2014
Sted: Knud Rasmussen Statuen nord for Skovshoved havn
Dykkermakker: Carl Gustav
Fangst: ingen verdens ting
Fisk set: 3 skrubber, 1 stor ål og 5 torsk på 1,5 time (ca 1kg – 1,5 kg).
En bog der kommer hele vejen rundt og som er for alle der vil være bedre til at holde vejret, dykke dybt og få mere ud af tiden under vandet.
Bogen udkommer 1. september 2014 – og kan nu købes i dykkerbutikker og boghandlere.
Følg med
Bogen er ved at blive taget imod af alle køberne og du kan holde dig opdateret ved at skrive dig på maillisten eller følge med på Facebook og Google+ så får du updates når der er nyt om bogen.
En mursten af viden og oplevelser
Bogen er enormt flot. Nogle af fridykkerverdenens dygtigste fotografer Daan Verhoeven og Nanna Kreutzmann har stillet deres bedste undervandsfotos til rådighed. Bogen bliver ikke kun inspirerende, informativ og appetitvækkende. Den bliver simpelthen smuk.
Verdens bedste fridykkere!
Hold Vejret
Nogle af verdens bedste og mest erfarne fridykkere har ladet sig interviewe omkring deres træningsmetoder og deres syn på hvordan man bliver en dygtig fridykker.
Verdensrekordholdere som Stig Severinsen, William Trubridge, Goran Colak, Alexey Molchanov og mange mange flere (15 i alt) fortæller om deres træningsmetoder, deres største gennembrud, deres kost, deres bedste øvelser og de holder sig ikke tilbage med at dele deres bedste råd og erfaringer til andre.
Det er guld!
Et katalog af øvelser
Hvordan skal man træne sig til at holde vejret længere og dykke dybere?
Jeg har forsøgt at samle alle de gode øvelser jeg har lært at kende som træner i Københavns Fridykkerklub, som fridykker på landsholdet og deltager til mesterskaber hvor jeg altid har været på jagt efter nye måder at blive bedre på. Du får alle mine bedste øvelser og jeg har endda lavet video som ekstramateriale så du ikke er i tvivl om noget.
Handler bogen om undervandsjagt?
Bogen er først og fremmest en bog om fridykning – og om hvordan man bliver bedre til det, men undervandsjagt er jo også fridykning. Du kan ikke være undervandsjæger uden også at være fridykker. ‘Hold Vejret’ har flere afsnit omkring undervandsjagt og der er meget i forhold til sikkerhed, teknik og udstyr som også er meget relevant for undervandsjægere.
Jo bedre man er til at fridykke, jo bedre er man også til at undervandsjage – på samme måde som man også bliver en bedre fodboldspiller hvis man har god til at løbe. Så Hold Vejret er en bog om fridykning, men skrevet så den også er meget relevant for alle undervandsjægere.
Indhold i bogen:
Interviews med 15 af verdens allerbedste fridykkere om deres træning
Genveje til hvordan du kan holde vejret længere
Øvelseskatalog med 50 øvelser – lige til at gå igang med!
Videoeksempler på øvelser direkte på din smartphone
Fridykkerteorien forklaret – så man forstår det
Fuld farveudgivelse, lækker kvalitet og masser af stof at dykke ned i
Fotos af verdens bedste fridykkerfotografer
Morten Rosenvold Villadsen
http://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2014/03/Holde-vejret-længere.jpg200300Morten Rosenvold Villadsenhttps://undervandsitetet.dk/wp-content/uploads/2020/02/logo2020.pngMorten Rosenvold Villadsen2014-03-21 11:48:402015-02-02 21:08:44Hold Vejret – en bog om fridykning
Tidlig fri fra arbejde, høj blå septemberhimmel med sol, kølig luft og svag vind. Forventningerne var store da vi kørte ud af byen og nordpå langs vandet – sidst vi var her havde vi set torsk og Casper havde fanget en rødspætte på 1,4kg da han havde været her for et par dage siden. Jeg kunne slet ikke vente med at komme i vandet.
Dette er den første af denne type fangstrapport jeg skriver på Undervandsitetets blog. Hidtil har jeg holdt lidt igen med at skrive om fangster og tænkt at det var uinteressant at læse om, men nu giver jeg det et skud.
Denne udsendelse er anden del af en miniserie (2/2) om hvordan man kommer i gang med at undervandsjage. Første halvdel (1/2) handlede om valg af udstyr.
I forlængelse af sidste udsendelse har Undervandsitetet nu også udgivet en e-bog om valg af udstyr til uv jagt. Den er GRATIS og kan fås her.
Præsentation af Morten og Johan
I Panama har man to muligheder. Det Caribiske hav eller Stillehavet.
Vrag af sunkne skibe kan få eventyreren op i de fleste mennesker.
Torskene søger ofte ind i vraget for at stå i læ af strømmen og for at gemme sig til de natlige ædetogter. Ofte vil man derfor opdage at vragene kan være tomme for fisk i perioder uden strøm, men hvis der er fisk hvor finder man dem så? Svaret er: Allerdybest inde, længst væk og mest utilgængeligt.
Denne bog er bind 1 i et kæmpe værk om Danmarks natur. 516 sider om havet i Danmark. Jeg har endnu ikke læst i bogen, men den ser vanvittig flot ud og vil helt sikkert gøre det lettere at komme igennem januar, februar og marts, når vinteren er hårdest.
Vandtæt kamera til 15 meters dybde. En forbedret version af det kamera jeg havde med til en 
GoPro er efterhånden en fast del af alle fridykkeres og undervandsjægeres udrustning. De små hårdføre kameraer tager altså blændende videoer og kan holde til at blive spændt fast på harpuner og dykke dybt.
Hvis du har en iPhone 5 eller iPhone 6 så kan du altså forvandle din telefon til et HD undervandskamera og optage med din Iphone under vandet. Temmelig heftigt produkt, der netop er kommet til Danmark.
Jeg mangler faktisk en filetkniv som KUN er til fisk og til at lave fiskefiletter. Det er vigtigt med et langt, tyndt og bøjeligt blad – og så skal kniven være til at slibe op igen.
Jeg har haft en del våddragter og de plejer at holde 3-4 årfør de er slidt op og neoprenen er blevet skør og skrøbelig – eller sammenpresset. Med jævne mellemrumm køber jeg derfor nye 5mm og 7mm dragter. Når jeg køber dragter så er det næsten altid målsyede. Det gør en kæmpeforskel på hvor godt isolerende de er. Polosub Forza 3 har været min tro følgesvend på de kolde dyk de seneste år.
De sidste gange jeg har været til konkurrencer, har jeg kigget langt efter de undervandsjægere der havde svømmebøjer. En svømmebøjer kan bruges til at transportere fangsten på (uden at den skal trækkes gennem vandet), man kan have mad og drikke og reservedele med ud på havet og så er den meget effektiiv og hurtig hvis man lægger sig op på den og skal fra A til B.
Jeg synes at kitesurfing ser for fedt ud. Det smarte ved kitesurfing er at det ofte er bedst når det blæser, mens uvjagt er bedst når det ikke blæser.
På samme måde som ved Snekkersten, så begynder der først at være torsk på +5 meters dybde på ydersiden af ålegræsbæltet. Her er mørkere tang (sukkertang og blæretang) og lidt muslinger og sten.
Det blev til en kort tur på i alt 1,5 time og 65 neddykninger, men på vej ind ville jeg undersøge nogle lerhuler som jeg havde en forventning om kunne være gode til torsk. Hulerne skuffede ikke, de var faktisk dybere og størrere når man fik peget dykkerlygten helt ind i bunden end jeg havde troet. På mange måder var hulerne perfekte til torsk, borset fra at de nok er på lidt for lavt vand, lidt for tæt på kysten. Så vi fandt og fangede ingen torsk her.
