Nordisk mesterskab i Finland 2010

Uforudsigeligt, skiftende og fiskenes opførsel er en anden end man som dansk undervandsjæger kender til. Gedder fanges i sivene, aborrer fanges smalle småstræder på 2-4m dybde i tangskove med venteteknik (aspetto). Rimter og brasener kan man møde alle steder, men oftest fritsvømmende i laguner eller på læsiden af eksponerede klippekyster. Skrubber og pighvarre finder man stort set ikke og skrubberne er meget tynde. Pighvarrene er dog i fin form.

Undervandsjagt i Finland er vanskeligt

Første dag efter min ankomst var vi et par stykker ude at fiske efter helt med Matti. Helt er en lille laksefisk og således i familie med ørred og laks. Heltfiskeriet er meget vanskeligt – og vi fik heller ikke ram på nogen fisk, men Søren Forsberg fik dog set en enkelt. Den var dog for lille til at fange. Matti havde lovet os 20 øl hvis han ikke fangede en whitefish (helt) – så da dagen var omme fik vi 20 øl…

Hør også uvpodcast #21 om Undervandsjagt Finland

Scoutingen (reckonogseringen) i områderne gik ikke så godt. Vi fandt ikke så mange fisk, men når man havde ligget på bunden i 100 år kom der engang i mellem en stime aborrer hen og kiggede. Det var jo lidt lovende. Problemet var bare at vi ikke rigtig kunne genfinde fiskestimerne. Det ene øjeblik var der 30 aborrer omkring en mens man lå på bunden, men dykkede man senere på samme sted, var de væk!

Uvjagt i orkan! Dag nummer 1

En værre omgang. 16 s/m fra vest blæste ind på den eksponerede kyststrækning. Havet var brunt og i den grad uigennemsigtigt. Jeg mistede helt modet, men besluttede mig for at fiske i den nærmeste lagune dybest inde. Måske ville der være lidt sigtbarhed dér? Efter lidt tid hvor en enkelt gedde slap fra mig mødte jeg min bror, Mikkel, han havde ikke set nogen fisk og heller ikke fundet sigtbarhed. Men vi ville lige give det inderste område en chance. Vi så begge nogle aborrer og det lykkedes mig at få fanget en enkelt, men så var der heller ikke mere at komme efter. Dagens storfanger blev Kim Jaattinen som havde fået en hel lagune for sig selv og fanget 10 gedder. De var ikke kæmpestore, men i alt lykkedes det ham at lave 100 point på dag1. Min ene aborre gav mig 13 point.

Lykken vender… dag nummer 2

Kl er 11.00. Starten går samtidig fra de tre startområder hvor jeg starter i det nordligste. Finnerne svømmer vest på, jeg svømmer nordpå alene. Jeg har en plan om at fiske aborrer i et stræde mellem 2 skær hvor der var set nogle stimer under scoutingen. Jeg kommer først og lægger mig ned mellem bevoksning på 2m dybde. Venter. Kommer op igen, flytter mig 5m og dykker så igen. Mine dyk er omkring 1.10 minutter lange og jeg ser ikke noget de første 20 dyk. Pludselig kommer en 1.5kg brasen svømmende imod mig, men da jeg retter harpunen ind forsvinder den uden at jeg får affyret. Ah! Dette går ikke – her er så få fisk, så man MÅ bare ikke misse de chancer man får! Øv. Jeg fisker lidt videre, men ser ingenting de næste 7-8 dyk. Så forlader jeg området og prøver mig frem ude i et mere eksponeret stræde. Her så vi også aborrer under scoutingen. Jeg dykker, dykker og dykker. Ned til 2-4m og vente vente vente. Længste dyk var 1.55min, men mange dyk var bare 1.20. Jeg ser dog ingen verdens ting udover en pressefotograf fra finsk fjernsyn der ville fotografere mig mens jeg jagede… ”ja, kom du bare – her er jo alligevel ingen fisk”…
Langsomt tøffede jeg lidt modfalden tilbage mod målområdet, selvom jeg var i alt alt for god tid. Jeg ville dog lige se efter gedder i et lille sivområde op af en bådebro, men her var der desværre ingen gedder… Øv. Hen til bådebroen og lave et lille dyk her selvom sigten så rigtig dårlig ud. Jeg dykker ned i skygge af bolværket og rammer bunden på 1.3m dybde. Sigten er dårlig, men en stor stime af sild flimrede forbi mig og jeg lå ikke mere end 5 sek på bunden før adskillige store aborrer og skaller svømmede forbi. Her vrimlede lige pludselig med liv!?? Jeg var helt forvirret og tænkte først at jeg måtte være i et forbudt område, men så begyndte jeg at forstå at dette måske var min chance for at gøre mig gældende i den samlede stilling. Jeg fik harpunen i stilling og skød en aborre ud af de 10-12 stykker jeg kunne se.
Det gode ved aborre i forhold til undervandsjagt er at deres stikkende skæl er meget solide, og hvis man har ramt er man så godt som sikker på at de ikke river sig af spyddet – deres rustning er simpelthen for hård. Jeg hev aborren til mig, og min puls var tårnhøj da jeg så at min bøje nu var viklet ind i et fortøjningsreb til en af båden her i havnen. Shit – min stringer sad på bøjen ( og ikke i bæltet)… men jeg ville ikke forlade denne stime fisk – sæt hvis de ikke var her når jeg kom tilbage? Jeg tog en hurtig beslutning og stak aborren ind gennem hullet i hætten og indenfor dragten ned på brystet. Dens skæl skurrede godt nok lidt mod min hud, men jeg var kun optaget af at skulle dykke ned til fiskestimen igen. Jeg dykkede og skød nu en tyk skalle som kom til syne efter ca 20sek på bunden. Min bøje var stadig viklet ind, og også skallens slimede krop gled let indenfor dragten. Det gik lidt lettere med fisk nummer to. Da jeg derefter ladede harpunen måtte jeg lige flytte fisken fra brystkassen, så jeg ikke trykkede fisken helt sammen med enden af min harpun.
NU gik det stærkt. Jeg dykker ned, skyder og misser. Arrr! Jeg dykker igen og skyder ved siden af…Igen! Dette gentager sig i alt 4 gange (!!!) før jeg får lidt ro på. De næste 20 minutter kan jeg ikke huske udover at jeg er meget stresset, og at jeg begynder at ramme. Jeg skød nu ca 7-8 fisk, de fleste af dem var aborrer og jeg fik dem over på stringeren på bøjen. Fiskene blev mere og mere hurtige i deres bevægelser. Til sidst lå jeg på bunden mens fiskestimen cirklede i høj fart omkring mig (sild, aborrer og skaller), og det blev sværere og sværere at få ram på de fisk der var store nok. Klokken nærmede sig 14.00 og jeg skulle være tilbage til målområdet kl 15.00, så jeg tænkte på om jeg snart skulle svømme tilbage. Jeg fik endnu et par fisk og så svømmede jeg af sted kl 14.12 med stadig to fisk inde under dragten. Det blev dog for ubehageligt, så efter 10min svømmetur forsøgte jeg at hive aborren ud igen. Det var dog sværere end lige først antaget. De spidse tykke skæl og piggene på ryggen sad fast i både mig og våddragten, og jeg var efterhånden ret ømskindet på hals og skulderen hvor fisken havde arbejdet sig hen mellem dragt og hud. Efter 5 minutters besvær med at få fisken ud, svømmede jeg endelig tilbage til målområdet og var lidt tøvende og forvirret. Klokken var jo kun 14.40(?) og der var stadig mange fisk ved broen kun 10 minutters svømning væk… men de andre til konkurrencen havde sikkert fanget meget mere, så jeg endte vel på en 5.-6. plads samlet og det var vel fint. Solen skinnede og jeg tog min overdel af. Min hud var afskrabet og rød, og et par steder havde aborrepiggene lavet decideret rifter og huller…

Morten eller Kim?

Da gårsdagens vinder, Kim Jaatinen, kom ind til målområdet havde han dog kun fanget 1 fisk (!) og folk begyndte at tale om at jeg var den nye nordiske mester…(??) men det troede jeg ikke på… Jeg havde jo kun lige fanget lidt under bådebroen – og fundet det hotspot alt for sent til at udnytte muligheden godt nok (selvom 13 fisk på 50 minutter er ganske fint). Nu begyndte vi at regne sammen i hovedet og måle og se om fiskene var store nok… men jeg var stadig meget i tvivl om udfaldet. Tilsyneladende ville den nye nordiske mester (den regerende mester, Matti, havde kun fanget 3 aborrer) hedde Morten eller Kim. Spændende. Da indvejningen startede blev mine fisk hevet frem. 8 aborrer der var store nok (2 var for små) og så var der mine skaller… men ak. Skallerne viste sig at være rimter og der gives forskellige point til forskellige fiskearter og det var ikke til min fordel. Så Kim endte på 120 point (8 gedder og 1 stor rimte) og jeg endte på 116point (9 aborrer og 2 små rimter). Kim og jeg blev også nummer 1 og nummer 2 i den sideløbende ”Baltic Championships” som også inkluderer alle Østersølandene. Kim Jaatinen er min gode ven og vi var meget enige om at skulle man miste sejren, så var det godt at fighten stod mellem os da vi også kunne glæde os over hinandens guldmedaljer.

Holdkonkurrencen gik ikke så godt for DK. Kun tre jægere fangede fisk – og de var alle fordelt på forskellige hold. Men mit hold endte med at få en 2. plads i Baltic Cuppen alene på mine point efter Finland, men foran Rusland, Norge og Letland. Så i alt kommer jeg hjem med tre sølvmedaljer. Nordisk Individuelt, Baltisk Individuelt og Baltisk hold. Om aftenen var der stor ståhej og præmieoverrækkelse, buffet, fest og bytur. Vi planlagde mange fremtidige tiltag for undervandsjagten i Norden, og hvordan vi alle sammen kunne få mere glæde af hinanden på tværs af landegrænserne.

De nordiske mesterskaber er traditionsrige og strækker sig mere end 40 år tilbage. Det er i høj grad en prestigefyldt konkurrence, men måske i endnu højere grad et socialt træf mellem nordens bedste undervandsjægere. Man bor sammen, fisker sammen og konkurrerer sammen. I år udmærkede arrangørerne (Finland) sig ved også at arrangere en aften i sauna på en af skærgårsøerne hvor alle hold mødte efter dagens dykning og gik i varmt bad og røgsauna, spiste kartoffelsalat og hyggede os med kastespil, historiefortælling og blåbærplukning i den lyse finske sommernat.

Rank / name / nationality / points / catch
1. Kim Jaatinen Finland 120 (8 pikes, 1 ide)
2. Morten Villadsen Denmark 116 (9 perch, 2 ide)
3. Pyry Routakorpi Finland 108 (4 Pikes, 2 ide)
4. Jukka Levonen Finland 98 (1 pike, 1 perch, 1 ide, 2 bream)
5. Eliel Kilkki Finland 63 (2 ide, 3 perch)
6. Morten Rud Denmark 45 (2 pikes, 1 ide)
7. Matti Pyykkö Finland 37 (3 perch)
8. Edgar Reppanen Finland 34 (2 ide)
9. Kristian Larsen Denmark 18 (1 ide)
10. Niklas Saari Finland 16 (1 pike)
11. Juha Siitonen Finland 12 (1 perch)
12. Tapio Salakari Finland 11 (1 pike)

Ny hjemmeside for Nordisk mesterskaber i undervandsjagt: nordicspearfishing.com

Læs om Undervandsjagt i ferskvand i Danmark

Læs mere om uvjagt