Fridykning om natten i Dahab

Fridykker svømme med lygte

Nanna Kreutzmann – fotograf og fridykker

Sammen med den danske fridykkerfotograf, Nanna Kreutzmann, var jeg ude i solnedgangen og fridykke på et af Dahabs spots kaldet Eel Garden. Jeg havde undervist på fridykkerkursus hele dagen, men havde endnu lidt energi til at fridykke lidt og lege med lyset i solnedgangen og lyskeglen fra min Wiseledlygte. Jeg vil ikke skrive så meget mere men bare lade et par af de bedre fotos tale for sig selv. Det var en flot oplevelse. Alle fotos er taget af Nanna Kreutzmann. Enjoy!

Læs mere

Tv2 lorry

Undervandsjagt i Lorry med Morten Villadsen

Undervandsjagt i Lorry

“Der er ikke noget af hverdagens stress og jag der kommer derned. Det er en parallel verden og det kan være et enormt fristed.”
Herunder et flot indslag om undervandsjagt i Øresund som Tv2 Lorry sendte 22. april.

Læs mere

Harpun til undervandsjagt på store torsk

15kg vragtorsk doublé

To torsk fanget ved undervandsjagt på et vrag i Øresund

10. april var en klar forårsdag og jeg ville ud for at nyde dagen på det nyligt frigivne Øresund. Jeg skulle researche lidt til et tv-indslag om undervandsjagt, tage lidt fotos og måske skyde en torsk eller to.

Undervandsjagt på vrag

Med gode dykkerkammerater fra Regina Maris og Københavns Fridykkerklub prøvede vi et par nye positioner af. Efter et stykke tid fandt vi to fine små vrag. På vrag nummer to fangede jeg en stenbiderhan med hænderne og fik øje på en lille torsk som jeg lod gå. Vrag nummer tre var af en helt anden kaliber. Det lå lidt dybere og stedet var lidt mere eksponeret for nordenvinden.

Læs mere

Træning i Furesøen

Fast bøje til fridykning i Furesøen

Fridykning i Furesøen

Undervandsitetets fridykkerkurser i FuresøenFuresøen er et af Danmarks allerbedste steder til fridykning. Danmark er ikke velsignet med store dybder tæt på land – og de få steder hvor det er tilfældet (blandt andet Lillebælt og Øresund) er der ofte meget strøm.

Furesøen er på den måde helt unik. Man skal ikke svømme mange hundrede meter før man har 25-30m vand under sig. Sigtbarheden er skiftende, men oftest 3-8m. Selvom vi ikke kan sammenligne Middelhavet, Rødehavet og Caribien med de danske forhold, så udmærker Furesøen sig på andre områder.

Læs mere

To torsk fanget ved undervandsjagt på et vrag i Øresund

Undervandsjagt i Øresund!

Undervandsjagt i oeresund
Det er med stor glæde og stolthed at jeg kan fortælle at det nu er tilladt at undervandsjage i Øresund for alle med gyldigt fisketegn.

Jeg har siddet i en arbejdsgruppe i Dansk Sportsdykker Forbund sammen med Johan Nielsen. Johan og jeg har undervejs fået god hjælp af Nicolaj Lindeborgh og Søren Arnvig – og nu har vi endelig fået det til at lykkes. Vi kan ikke få armene ned!

Historien bag forbuddet

I de seneste 20 år har det været forbudt at dyrke undervandsjagt i Øresund. Forbuddet blev lavet af lokale fiskere der i 80´erne havde set sig sure på dykkere generelt. Dels af frygt for at flaskedykkere stjal fra deres redskaber – dels af misundelse over store ålefangster gjort af undervandsjægere der havde specialiseret sig i dette fiskeri. Dette var tiderne hvor blandt andet Nivå bugts muslingebanker rummede uhyrlige mængder af ål. I dag hvor ålen er udrydningstruet af overfiskeri, har det siden 2009 været forbudt at fange den med harpun i hele Danmark.

Læs mere

Havbars fra Vesterhavet

Nak Nemo lærer at fridykke

Nak Nemo er en undervandsjagt klub med base i Østjylland. Navnet er inspireret af filmen “Find Nemo”. Det er altid fedt at undervise undervandsjægere i fridykning. Undervandsjægere ved ikke så meget om fridykning. Undervandsjægere – de GØR det bare! Undervandsjægere tænker ikke på tiden, længden og dybden – de tænker på fisk!

Fridykning for undervandsjægere

Undervandsjægere er helt fantastiske fridykkerelever. Nak Nemo er ingen undtagelse. De elsker vand, de er meget sultne på ny viden og de har en helt konkret aktivitet som de kan relatere til. Min egen baggrund er jo ligeledes undervandsjagt, og jeg ved hvordan min undervandsjagttræning har hjulpet mig til at blive en bedre fridykker – og omvendt. Efterhånden så er jeg i tvivl om jeg dyrker undervandsjagt for at blive en bedre fridykker, eller om jeg dyrker fridykning for at blive bedre til at undervandsjage. Måske er det i virkeligheden ikke så vigtigt.

Læs mere

Videoer fra Riga Freediving Cup 2010

Efter at have fordøjet konkurrencen og begyndt træningen igen så er der ligeså stille indløbet videoer fra nær og fjern af mine dyk som jeg vil dele med jer med lidt kommentarer. Aleksej Potapenko har lavet undervandsvideoen.

Video af vinderdykket 178 meter

[wpsharely]

[/wpsharely]

Læg mærke til at jeg svømmer roligt og langsomt og strømlinet til at starte med. På vej mod 100m sænker jeg armene og er faktisk i en mental krise der. Efter 100m overvinder jeg mine egne negative tanker og sætter tempoet op og har ingen glidefaser længere, desværre er min armposition ikke så god her hvilket koster på energiudnyttelsen. Mod 175m går jeg op da der bliver banket 3 gange (af Astrid på kanten). Jeg havde nået mit mål og ville gerne lave et sikkert dyk og sørge for at det blev godkendt. Læs mere

Riga Freediving Cup 2010

Konkurrencen foregik i Letland og havde 33 deltagere fra Estland, Ukraine, Tyskland, Rusland, Letland, Litauen og Danmark. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle vente os – men det gik over al forventning!


Guld og Sølv!

Efter første dag, med Statisk og Dynamisk uden finner, havde jeg placeret mig på en samlet tredjeplads og vores hold fra Københavns Fridykkerklub (Astrid, Cristina og jeg) lå på en samlet andenplads.

Astrid havde gjort en god indsats i Statisk med en ny personlig rekord på 5 minutter, men havde desværre fået sit DNF ødelagt af en starterstol der ikke var blevet fjernet efter hendes start. Humøret fejlede dog ikke nået… Men konkurrencen havde endnu en disciplin vi skulle dyste i. Nemlig Dynamisk med finner (DYN). Læs mere

Træning i statisk

Det største problem i statisk (vejrhold på tid) er dig selv. Du kommer ikke udover at det er dig selv det hele handler om.
Der er ikke rigtig noget udstyr, modspillere eller andet. Du har dig selv, din krop og en masse tid der gerne må gå lidt tjept.
Læs mere