Nak Nemo lærer at fridykke
Nak Nemo er en undervandsjagt klub med base i Østjylland. Navnet er inspireret af filmen “Find Nemo”. Det er altid fedt at undervise undervandsjægere i fridykning. Undervandsjægere ved ikke så meget om fridykning. Undervandsjægere – de GØR det bare! Undervandsjægere tænker ikke på tiden, længden og dybden – de tænker på fisk!
Fridykning for undervandsjægere
Undervandsjægere er helt fantastiske fridykkerelever. Nak Nemo er ingen undtagelse. De elsker vand, de er meget sultne på ny viden og de har en helt konkret aktivitet som de kan relatere til. Min egen baggrund er jo ligeledes undervandsjagt, og jeg ved hvordan min undervandsjagttræning har hjulpet mig til at blive en bedre fridykker – og omvendt. Efterhånden så er jeg i tvivl om jeg dyrker undervandsjagt for at blive en bedre fridykker, eller om jeg dyrker fridykning for at blive bedre til at undervandsjage. Måske er det i virkeligheden ikke så vigtigt.
Tæt pakket weekend i Århus
Jeg kom fredag aften og gennemgik en masse fridykkerteori, fysiologi og fysik. Spørgsmålene fra uvjægerne fra NakNemo var mange og gode (!) og der var rigtig mange AHA-oplevelser at spore i ansigter rundt i lokalet. En ting er at gøre det – noget andet er at kende baggrunden for hvorfor man gør det, eller burde gøre det anderledes næste gang?
Lørdag dykkede vi igen ned i teorien, men over middag sprang vi i svømmehallen hvor vi skulle prøve redningsteknikker og fridykningens discipliner af i praksis. Det var en stor oplevelse at se hele flokken fra Nak Nemo, folk uden decideret fridykkertræning kunne holde været op mod (og faktisk længere end) 5 minutter, når bare de fik nogle små rettelser og øvelser at arbejde med. Imponerende!
Weekenden var virkelig hyggelig, og jeg håber at vende tilbage til NakNemo når vandet er blevet lidt varmere og det bliver muligt at dykke dybt igen! Hvis du er undervandsjæger eller måske medlem af en dykkerklub og kunne tænke dig at lære noget om fridykning i teori og i praksis, så skriv til Undervandsitetet.dk – så finder vi ud af noget.
Tiden forsvandt i den svømmehal. De 3 timer føltes som 1. Jeg fik blod på tanden. Tak for en god weekend.
-Søren
Jeg var der godt nok ikke, men har tidligere været under Mortens kyndige hånd, og det gav mig da en forbedring af min personlige rekord, og et indblik i mulighederne ved at supplere med noget fridykker-viden.
Jeg var der godt nok ikke, men har tidligere været under Mortens kyndige hånd, og det gav mig da en forbedring af min personlige rekord, og et indblik i mulighederne ved at supplere med noget fridykker-viden.