VM træning og konkurrence

I de seneste måneder har jeg trænet op til hold VM i i fridykning. Det har været en rigtig god proces som er kulmineret med at jeg de sidste 2 uger har sat personlige rekorder i alle relevante discipliner (CWT, STA, DYN), og et par store milepæle er nået.

Jeg har hele tiden været reserve til VM – altså kun på holdet hvis de andre bliver skadet eller på anden måde forhindret, men har vidst at jeg skulle holde mig klar – og derfor har jeg skulle træne hårdt.

Statisk, vejrhold på tid (STA)

Pooldisicplinerne (længde og tid) har jeg trænet med Jakob Hansen alt for tidligt om morgenen i Bellahøj Svømmestadion, og det kulminerede ugen inden VM med at jeg holdte vejret i 7.05 min. Det var en stor overraskelse for mig. Jeg som altid har haft store problemer med at nå bare 6 minutter, og var glad så længe jeg nåede op på de 5min.

Nøglen til fremgangen har været struktur, gentagelser og jævnlig træning. Jeg har nu en fast opvarmningsprocedure og en forberedelse jeg ved hvordan virker – og at den virker godt! Her i Frankrig (hvor VM afholdes i år) lavede jeg 6.30 i et køligt havnebassin og mit bundniveau er simpelthen blevet rykket 1 minut (!). Det er fantastisk at gøre en indsats – og mærke at det virker.

Syv minutter virkede helt uoverskueligt for mig for bare 6 måneder siden, og da jeg for nylig dykkede 6.08min til en konkurrence i Egypten var det en ny (stolt) personlig konkurrence rekord. Men jeg havde rent faktisk endnu 1 minut mere i mig… 7.05min.

Dynamisk, så langt som muligt med en monofinne (DYN)

Dynamisk er en disciplin hvor det altid er en afvejning mellem det strømlinede og det afslappede – det handler om at være mest iltøkonomisk for hver meter du bevæger dig frem og tilbage i svømmehallen. Min stil har altid været mere afslappet end strømlinet (se videoen herunder). I marts 2012 satte jeg ny personlig rekord, da jeg svømmede længst af alle ved de åbne svenske mesterskaber i Göteborg med et dyk på 201m. Dette dyk var godt for selvtilliden.

I ugen før vi tog til VM i Frankrig dykkede jeg så 216m med et dyk fuld af fejl. Efter 50m svømmede jeg skævt, fordi min afslapning også havde nået mine øjenlåg der var faldet i efter vendingen. Efter 125m havde jeg lyst til at tage armene ned for at slappe lidt af inden vendingen, men at jeg svømmede helt fra 135 -150m med armene langs siden var en fejl der kostede en del på vandmodstanden. Men det lykkedes uanset at nå de 200m, vende rundt og svømme et godt stykke efter vendingen også. 216m.

Et dyk med en længde der havner i alle tiders top 30, men som selvfølgelig er uofficielt og derfor ikke findes andre steder end her 🙂 En vigtig pointe fra dette dyk er, at man godt kan lave store dyk selvom der er ting som kikser undervejs. Det er godt at huske på. Selvom du undervejs laver masser af fejl kan du stadig nå 216m.

Konstantvægt, dybde med monofinne (CWT)

Dybdetræning er en logistisk udfordring for danskere. Problemet med dybde er at man gradvist over nogle dage skal tilvænne sig – og holder man bare en uges pause kræver det lige et par dage at nå tilbage igen. I Danmark har vi ringe træningsmuligheder, så ofte tager danske fridykkere til udlandet for at træne. I år har min dybde træning startet med 10 dage i Dahab. Her nåede jeg til 69m som kun er 5m fra mit personligt bedste (74m i 2010).

Min største udfordring er trykudligningen (sådan er det for de fleste), så det var afgjort min begrænsende faktor. I løbet af juli måned havde jeg et par gode sessions i Furesøen (35m dyb) hvor jeg kunne træne teknik og udfordre mig selv på kulde, mørke og dårlig sigt. Det er god træning at træne under dårlige forhold. Så tog jeg til Sverige i august og havde to dyk til 60m – stadig begrænset af trykudligningen. Det blev lige til et par sessions i Furesøen inden jeg endelig nåede her til Nice og skulle starte VM træningen.

Første dyk: 63 meter. Ingen problemer. Næste dag 71m (strøg lige en meter forbi bundvægten på 70m og blev stoppet af min lanyard (håndledsrem)). Tredjedagen strøg jeg igen forbi bundvægten – denne gang til 81m. Jeg var klar og havde overskud til mere.

Sidste dag inden konkurrencen havde jeg et forsigtigt dyk til 73m, bare lige for at tjekke om der var overskud. Det var der, og med en ny personlig rekord i bagagen havde jeg masser af selvtillid. Klar til at dykke 80m. Igen.

Landsholdet i fridykning

Så træningen til VM har været et stort gennembrud for mig performancemæssigt. Reserven er selvfølgelig vigtig, man “risikerer” ikke at skulle konkurrere. Sådan er det. Til gengæld er man med til VM i Frankrig og kan nyde det blå middelhav og få hele stemningen med. Det er helt godt. Performancemæssigt ligger mine resultater på et niveau, hvor jeg ville kunne have fået en sikker plads så godt som alle andre landshold end lige præcis det danske.

Det danske landshold: Jesper Stechmann, Jakob Hansen og Rune Hallum er verdensmestre fra 2010 og enormt stærke fridykkere. De meldte sig alle klar til at konkurrere og havde derfor ikke brug for en reserve. Jeg håber de klarer sig rigtig godt!

Så selvom VM nærmest er sluttet for mig før det rigtig er gået i gang, så ligger hele min gevinst i al forberedelsen, i træningen, i de opnåede resultater og det nye niveau i fridykning som jeg er nået til. Længere end 7 minutter, dybere end 80m og længere end 200m.

Læs mere om fridykning