Black out og iltmangel. Sikkerhed ved fridykning og uvjagt – uvpodcast 013

Podcast widget

Undervandsjagt og fridykning er aktiviteter hvor man holder vejret og derfor risikerer man iltmangel og besvimelse, hvis man ikke passer på. I udgangspunktet er uv jagt ikke farligt, men hvis man presser sig eller sidder fast i et net eller et tov mens man er neddykket, så bliver det hurtigt farligt.

Fridykning er i sammenligning med uvjagt en sikrere sport, fordi man har forskellige sikkerheds set-up (sikkerhedsdykkere og sikkerhedsliner).

Det er faktisk almindeligt at fridykkere i forbindelse med deres sport på et tidspunkt oplever at besvime, men fordi man altid har en opmærksom sikkerhedsdykker, så er det enormt sjældent at besvimelsen ender med en drukneulykke.

I denne episode har vi både nogle personlige erfaringer, hvor det har været ved at gå galt og hvornår vi selv har oplevet iltmangel.

Lyt med!

Lyt til afsnit 013 – Iltmangel og besvimelse

Indsættelse af medie" style="font-size: 14px; width: 95%; height: 80px;" onfocus="this.select();">

– du kan også høre podcastet på din android eller iPhone.. (Find din podcast app frem og søg eksempelvis på “fridykning”)

Her kan du se listen med alle afsnit og udsendelser:  uvpodcast.dk 

Feed til uvpodcast er: https://undervandsitetet.dk/feed/podcast/

 

Støt uvpodcast!

Vi vil gerne lave flere udsendelser og håber på denne måde at få hjælp til at få finansieret produktionen.

Du kan støtte uvpodcast som tak for indsatsen. Gør det på Uvpodcast.10er.dk – og alle beløb er meget velkomne.

Vil du donere et par kroner per udsendelse?

Støt Uvpodcast her!

Tak!

Siden sidst – DM i fridykning 2016

MOrten StatiskMorten har været til DM i fridykning i pool.

Det er en kliche blandt fridykkere at “man ikke har fået trænet”, men præcis denne gang var det lidt af et tilfælde at Morten kom afsted til konkurrencen. Ganske uforberedt.

Morten fridykningTakket være en solid erfaring og et par gode coaches på dagen (Tak til Anne Marie Dahler og Jesper Stechmann), så gik det egentlig meget godt med et par sikre dyk.

Med tiden 5.06 minutter (STA) og længdedyk med finner 126m (DYN) og længdedyk uden finner 106m (DNF).

Læs mere om fridykningens discipliner

Samlet rakte det til en 6. plads.

Vinderen af DM i fridykning 2016 blev Rune Hallum Sørensen, der slog Jesper Stechmann med et mulehår. Blandt kvinderne var det Anette Rafen Ottzen der løb med guldmedaljen.

Dagens spørgsmål

Hvordan gør man med sin dykkerbøje når man undervandsjager?

Alex har stillet dagens spørgsmål. Johan svarer at han til hverdag benytter sig af en torpedobøje med elastisk bøjeline. For enden af bøjelinen er en stringer, som så sidder fast i blybæltet. Fiskene ender altså på bøjelinen. Andre gange har Johan stringeren i blybæltet rundt om ryggen.

Se i øvrigt Mortens gennemgang af dykkerbøjer i denne video.

Dagens tema

Iltmangel og besvimelse

Som undervandsjæger og fridykker er det altid en risiko at man besvimer. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og har efterhånden haft et par hundrede fridykkerelever.

Du kan læse meget mere om sikkerhed, iltmangel og fridykkerfysiologi (og hvordan du bliver bedre) i bogen ‘Hold Vejret‘.

Hvad er et black out? (besvimelse)

Kroppen bruger ilt hele tiden. Når man holder vejret, så løber man på et tidspunkt tør for ilt og besvimer. Besvimelse er en forsvarsmekanisme som kroppen bruger til at holde en i live, med så lavt iltforbrug som overhovedet muligt. Hvis du hurtigt bliver samlet op af vandet og behandlet rigtigt, så er en besvimelse i forbindelse med fridykning noget man kommer sig meget hurtigt over. Dog er det selvfølgelig alvorligt og uønsket.

Hvordan kan man spotte et black out som sikkerhedsdykker?

En typisk opførsel fra en fridykker, der ligger og holder vejret i en svømmehal. Fridykkeren vil typisk begynde at opføre sig på en måde (hør podcasten), som indikerer at iltforbruget er lavt – og til sidst besvimer. Et typisk tegn i slutfasen er at fridykkeren lukker luft ud. Det er et typisk tegn på alvorlig iltmangel og enten besvimelse eller meget tæt på besvimelse.

Hvordan vækker man en fridykker der er besvimet?

Det første man skal gøre er at få fridykkeren op af vandet. Man skal tage masken af fridykkeren. Man skal klappe fridykkeren på kinden, tale til vedkommende og puste dem i ansigtet (blow, tap, talk). Hvis fridykkeren fortsat er besvimet (sjældent) giver man redningsindblæsninger og hvis det heller ikke virker fragtes personen på land og der tilkaldes hjælp og startes med førstehjælp.

Hvilke fridykkerklubber findes i Danmark?

Der findes:

København

Københavns fridykkerklub

Jernlungerne i Herlev

Københavns undervandsjagtklub

Odense

Aquaclub

Frederica

Sportsdykkerklubben Aktiv

Horsens

Costeau frømandsklub

Århus

Århus fridykkerklub

Ålborg

Aalborg fridykkerklub

Vil man fridykke i udlandet, kan man tage kontakt til Jesper Stechmann fra Innerdive. Andre steder er Egypten (Dahab ved firmaet Freedive International) og Tenerife (Radazul – ved firmaet Apnea Canarias).

Man kan også tage kontakt til Morten Rosenvold Villadsen, hvis man vil lære at holde vejret længere. Se mere om hvordan du kan få en 3 timers session her.

Røverhistorier med iltmangel og besvimelser

Hør blandt andet om den dag Johan havde et close call (samba eller iltmangelskrampe) i Chile, med en fisk i en hule på 20 meters dybde. Hør også hvad Johans fejl var, så du ikke laver de samme fejl.

Til DM i 2010 oplevede Morten at besvime til konkurrencen i disciplinen statisk. På grund af kulde, stress og hyperventilering – og meget høje ambitioner – fik Morten et black out ved 6.12 i det han kommer op af vandet.

Johan besvimede da han trænede dynamisk (længdedyk) på højskolen i Oure. Heldigvis blev han samlet op og vækket igen.

Forskellen mellem fridykning og uv jagt

Som fridykker kan man godt tillade sig at presse sig selv, fordi man har et set-up der sørger for at man bliver reddet (hvis man skulle besvime). Som undervandsjæger skal man vide at man drukner, hvis man besvimer under undervandsjagt. Derfor er det vigtigt at man som undervandsjæger dykker meget konservativt. Især de erfarne undervandsjægere.

Hvad oplever man lige før man besvimer?

Man kan altid vide sig sikker på hvad man oplever og være helt sikker på at man altid kan mærke om der er en besvimelse på vej. Ganske få sekunder før man besvimer er det typisk at man får tunnelsyn. Ofte vil man opleve at dykket pludselig føles “lettere”, er du erfaren så vil du også opleve at dykket ikke føles “normalt”, men der gives ingen garantier for at du kan mærke det. Især ikke hvis du hyperventilerer.

Hyperventilation og shallow water black out

Hyperventilation og aspetto teknikken er en farlig cocktail, som desværre alt for ofte fører til shallow water black out. Shallow water black out handler om at der er et trykfald fra dybden og på vej op til overfladen. Det trykfald (partialtryk) betyder at der er “en regning som skal betales” på vej til overfladen. (hør podcasten eller læs bogen ‘Hold Vejret‘)

Hvis man undervandsjager på dybt vand, er det derfor rigtig vigtigt at man bruger en makker og at makkeren er opmærksom.

Dages tip

Dagens tip!

Sådan finder du torsk i Øresund!

Dagens tip går ud på at vi deler ud af torskespots i Øresund. Det drejer sig om Ryggen, Syd for Peberholm. GPS positionen er 55:35,593 nordlig og 12:42,559 østlig. Det er netop nu at Torsken er på de lavvandede muslingebanker i hele Øresund.

Stil dagens spørgsmål?

Du kan stille spørgsmål i kommentarerne herunder, så vil vi (så vidt muligt) tage dit spørgsmål op i en senere udsendelse og besvare det så godt vi kan.

Vi høres ved!

(hvis du synes Uvpodcast er fedt, så del det meget gerne med dine venner! – og gå via links her på siden når du køber udstyr).

Støt uvpodcast!

Husk at du frivilligt kan støtte uvpodcast med et selvvalgt beløb som tak for indsatsen.

Det kan du gøre på Uvpodcast.10er.dk – og alle beløb er meget velkomne.

Vi vil gerne lave flere udsendelser og håber på denne måde at få hjælp til at få finansieret produktionen. Vil du donere et par kroner?

Støt uvpodcast her!

Tak!

E-bog: Uv-jagt udstyr : 0 kr

  • Tjeklister til når du vælger udstyr 
  • Personlige anbefalinger 
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få den nu

E-bogen sendes til din inbox uden betaling. Du kan selvfølgelig altid afmelde din email senere.  

Du kan læse mere om projektet på uvpodcast.dk

2 replies
  1. Mads
    Mads siger:

    Hejsa! Fed podcast! Jeg er meget nysgerrig omkring at starte med uv-jagt, men jeg har et spørgsmål omkring “release THEN catch”-modellen:

    Hvordan lærer man at vurdere om fisken har den rigtige størrelse, og kommer man til at skyde noget der er for småt, hvad er konsekvenserne så af det?

    Svar
    • Morten Rosenvold Villadsen
      Morten Rosenvold Villadsen siger:

      Hej Mads,
      Vi svarer på dit spørgsmål i http://uvpodcast.dk/14
      Jeg kan høre at vi ikke får nævnt dit navn, men det er altså dit spørgsmål vi behandler.
      Jeg håber du synes om svaret!
      Morten

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *