Omer Alien dykkermaske
179,76 kr.
Utrolig holdbar
God fordeling af tryk på ansigtet
Behagelig at anvende
Lavvolume maske
Billig, men stærk konkurrent til de dyrere masker
Se prisen hos forhandlere her (affiliate links):
Omer Alien
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|
Beskrivelse
Alien masken fra Omer er snart ved at kunne betegnes som en klassiker, den har efterhånden været på markedet i en hel del år. Men det er ikke uden grund, at den bliver ved med at være på hylderne i dykkerbutikker over hele verden.
Masken er utroligt holdbar, og tåler virkelig alle de tæsk vores grej får som uv jæger, både under transport, men også på dyk i vrag, ved klipper osv.
Jeg har brugt masken i noget der ligner snart 10 år vil jeg tro, den har været med i både koldt vand i Norge og ikke mindst på dybder over 30 meter. Når man dykker dybt, oplever man nogle gange at masken kan trykke steder man slet ikke troede den kunne trykke, men Omer Alien fordeler trykket på ansigtet rigtigt fint og giver intet ubehag når man er i dybden.
Omer Alien er en lavvolumen maske, det vil sige at når du dykker, så skal du ikke puste ret meget luft ud i masken for at udligne trykket udefra. Med de lidt større scuba masker skal man bruge en del mere, det er ikke et problem når man har luft med ned i form af flasker på ryggen, men som uv jæger er det vigtigt at spare på luften, da man jo kun dykker på et åndedrag.
Jeg har aldrig oplevet at masken har fået defekter, jeg har faktisk kun skiftet den pga. gummiet begyndte at blive lidt stift, og det er altså bare lidt mere komfortabelt når maske er helt ny og frisk fra hylden.
Omer Alien kan dugge en del, hvis du ikke har sørget for at rense den godt, inden du tager den i brug.
Så det er super vigtigt at du husker dette inden din første tur i vandet, der er ikke noget værre end at ligge i vandet med en maske hvor man intet kan se.
Der er flere måder at rense en ny maske, du kan købe produkter i dykkerbutikken som indeholder en lille smule slibemiddel, de fungerer helt fint til formålet. Mange bruger tandpasta, da der også er lidt slibemiddel i dette, og til sidst er der nogen som foretrækker lige at brænde indersiden af glasset på masken. Den sidste metode med lige at brænde maskens glas, syntes jeg personligt er den mest effektive, husk hvis du bruger denne metode på andre masker lige at tjekke at glasset ikke er lavet af plastik.
Omer Alien er en dykkermaske i den billige ende, men den er en stærk konkurrent til de langt dyrere masker der findes på markedet. Fordelen ved den gode pris er at man kan skifte den lidt oftere, og at man måske ikke er så øm overfor den under det lidt hårde brug uv jagt nogle gange kan være.
Omer Alien får helt klart de varmeste anbefalinger herfra, men husk at prøve masken først, vi er jo alle sammen forskellige, og det som sidder godt på den ene, kan måske sidde rigtigt dumt på den anden.
Henrik Sørensen –
Omer Alien masken er en fin standard maske – måske lidt stor volumen til de dybere dyk, men ellers et glimrende valg til begynderen, eller som reservemaske- Jeg bruger den til mine kursister, og har også en hængende på min bøje som reserve i tilfælde af at remmen sku knække på min primær maske. tidligere modeller har vist haft problemer med at plast spændet til remmen blev sprødt hvis det fik meget UV, men det skulle vist være et overstået kapitel – Go maske til prisen.