Danmark har en meget lang kyststrækning. Alle danskere bor maximalt 1 times kørsel fra havet. Det er let for os danskere i forhold til at bruge havet aktivt som et sted hvor vi motionerer og som en legeplads hvor vi kan få store naturoplevelser.

Det er også her at vi kan samle muslinger, østers, plukke tang eller fange os en fisk. Idealet om at have et nært forhold til sine fødevarer (“fra hav til mav´”) passer godt sammen med undervandsjagt.

Se også Uvjægerens spotkort med fangster

Snorkling med harpun

Det er netop når man er ude at snorkle med sin harpun, ser en fisk og tager beslutningen om man vil skyde den eller ej – det er i dét øjeblik at man som undervandsjager går ind og bliver en del af fødekæden samtidig med at man bedriver verdens mest selektive og skånsomme fiskeri, og på den måde sikrer sig en kvalitetsfødevare hvis historie man efter aflivningen kender et hundrede procent.

At undervandsjage, at vælge sin egen fisk, udvælge den mens den lever og svømmer frit – det føles helt rigtigt og den fisk man fanger mens man holder vejret flere meter under havets overflade og selv fileterer og renser i strandkanten, den smager bare af så meget mere end hvad man nogensinde kan finde af tilbud i køledisken.

Om uvjagt giver mening i Danmark? – det giver i hvert fald gode spisefisk og fantastiske naturoplevelser.

Læs om hvilken harpun du skal vælge

Er der noget at se under vandet i Danmark?

Er der ikke bare grønt, koldt og dårlig sigt? Jo, det er der ihvertfald nogen gange. Desværre. Vandets temperatur skyldes vores nordlige beliggenhed, men faktisk så er det ikke så koldt at være undervandsjæger.

Vi fridykkere og uvjægere bruger nemlig uvjagt våddragter der isolerer så godt, at man sagtens kan være i vandet 3-4-5 timer i træk (også når det er under 5 grader) uden at blive kolde.

Neoprenen (som dragterne er lavet af) klæber så tæt til huden, at der faktisk ikke kommer vand ind. Våddragten sidder som et tæt isolerende lag hele vejen rundt om kroppen, og det er faktisk nok til at holde en aktiv jagende uvjæger varm – også om vinteren.

Læs mere om valg af våddragt

Sigtbarheden i Danmark er rigtig nok ikke så god. Det er fordi at de danske farvande af forskellige årsager er meget næringsrige og dermed har algerne gode vækstbetingelser. Til gengæld betyder det også at der findes mange fisk i de danske farvande og at de vokser hurtigt.

Men er der noget at se? JA. Jeg har prøvet at samle nogle af mine mest farvestrålende og flotte uv-fotos her på siden, men rundt omkring på de andre sider på Undervandsitetet.dk findes der også en del flotte fotos fra Danmark. Sigtbarheden i Danmark er ofte meget afhængig af vind og vejr (regn).

Det bedste er stille vejr, evt. lidt fralandsvind, og så er foråret og efteråret ofte sæsonerne med den bedste sigtbarhed. Et sted som Øresunds muslingebanker eller Stevns kalkgrunde kan godt have 15-20m sigtbarhed i perioder (april-maj + oktober – december), hvilke giver nogle enormt spektakulære oplevelser når en større torskestime svømmer forbi. I Øresund og på Langeland kan man se torskestime med flere hundrede store flotte torsk i.

Se torskevideo nederst på denne side (link)

Hvilke fisk kan man fange? Kan man spise dem?

I Danmark er der faktisk mange fisk man kan fange og spise. Gode spisefisk som ørred, torsk, multe, rødspætte, havbars, pighvar og søtunge kan pludselig jævnligt (og billigt) stå på menuen hvis du ofte er i vandet.

Næsten alle steder i kongeriget kan man finde lidt fladfisk – oftest skrubber og skrubben vil typisk være begynderens første bytte. Skrubber kan have mange farvetegninger (også røde pletter), men man kan altid skelne dem fra rødspætter ved at mærke efter om de har en ru overflade og knopper på oversiden (og især langs siderne).

Næsten alle fisk i Danmark kan spises og du kan ikke finde fisk der er direkte giftige. Fjæsingen har selvfølgelig giftpigge på ryggen og på gællelåget, men selve fiskens kød er af en høj kvalitet. I høj- og sensommeren er der enormt mange fjæsinger på sandbunden langs Kattegats kyster.

Der findes enkelte fisk der har et dårligt ry med hensyn til deres spisekvaliteter. Det drejer sig om skrubber og rødspætter fanget i perioden januar – juni. Deruderover har rimten og brasen (som man kan finde i bælthavet og sundet, fjorde og vige med brakvand) også et dårligt ry. Ellers kan man fange og spise alle fisk der er større end en hånd.

Husk dog at det kræver fisketegn, og at ål og snæbel er totalt fredede når det gælder harpunfiskeri.

Læs DSFs Uv jagt folder med alle relevante regler her 

Uvjagt steder – hvor skal man gå i vandet?

Danmark har mange muligheder for undervandsjagt. Desværre har vi også meget sand og ikke så mange sten og klipper. Derfor er havbunden mange steder noget ensformig.

Så her kommer en kort liste over nogle af de bedste uv jagt steder jeg kender i Danmark. Listen er tiltænkt begyndere og folk uden så meget erfaring.

Hvis du ikke bor i nærheden af nogle af de nævnte steder, så tag og kig på luftfotos. Kig efter de steder hvor der er mørkt og ikke sandfarvet. Steder med mørke markeringer betyder stenrev og tangbevoksning – muligvis muslingebanker. Sådanne steder er altid at foretrække.

Find nogle sten, find noget tang (helst ikke ålegræs) og er der nogle strukturer i vandet (bropiller, molebyggerier, vrag, vindmøllefundamenter eller lignende) så vil det ofte være steder hvor man kan få nogle spændende dyk med flere fisk end andre steder.

Kig også efter smalle sund med masser er strøm, pynter og odder, hjørner og gå altid helt ud på spidsen. Nedenstående liste over steder i Danmark er ikke i prioriteret rækkefølge og er tænkt som et groft overblik snarere end en udførlig guide – den må du få en anden gang.

Køb bogen “Undervandsjagt”

Bogen “Undervandsjagt” fra 2019 har også en god gennemgang af hele Danmarks områder med hvor man kan undervandsjage efter hvilke arter i hvilke sæsoner – det er en rigtig god guide hvis du skal lære om at undervandsjage og suge mange års erfaring på den tid det tager at læse den.

 

Nordsjælland mellem Hundested og Helsingør.

Et meget begyndervenligt område uden særlig meget strøm, med mange stenrev og stenhøfder meget tæt på land og en bred variation af gode spisefisk. Den eneste fisk du ikke rigtig finder på Nordkysten af Sjælland er torsken. Du kan til gengæld finde multer, hornfisk, skrubber, tunger, pighvarre og slethvarre.

Hovedsæsonen er april – november. Bedste vindretning er sydlig. Svag vind fra alle retninger kan dog i mange tilfælde gå an. Hornbæk, Nakkehoved Fyr, Kaprifolievej, Tisvilde, Rågeleje, Hellebæk, Helsingør Nordhavn, Grønnehave, Skansen og Hundested Havn er alle steder med nogenlunde adgangsforhold, fine stenrev og stensætninger hvor man kan gå på opdagelse.

Alle fisk findes max. 100m fra land og på maximalt 4 meters dybde. Så området er også meget velegnet for begyndere.

Storebælt mellem Stigsnæs og Reersø på Sjælland

Storebælt er kendetegnet ved sine store flotte skrubber, som her findes i store antal på muslingerev og på sandet (ofte på kanten mellem sand og stenrev). Storebælt har også en fornuftig torskebestand, men det er sjældent man ser dem større end 5 kg. Torskene støder man typisk på i områder med store sten fra 3m dybde og nedefter.

Fiskene i Storebælt nyder godt af den stærke strøm og det finder man alle de steder hvor Sjælland “stikker” ud i Storebælt (Stigsnæs, Lindeskov, Klarskov, Halskov og Reersø m.fl).

Bedste vindretning er østenvind, men selv i hård vestenvind finder man ofte god sigt og det er fuldt ud muligt at fange fisk her i al slags vejr. Vær opmærksom på strømmen. Dybderne kan variere meget, og mange steder skal man langt væk fra land for at finde fisk. Storebælt rummer udfordringer for selv de bedste undervandsjægere.

Djursland  – hvor skal man starte?

Kig på et luftfoto. Næsten alle steder du kan finde stenrev (den mørke farve) er der godt at gå i vandet. Djursland er ligesom Nordkysten af Sjælland meget begyndervenligt. Der er dog færre skrubber (og de er mindre) end på Sjælland, men der er flere multer, pighvarre, slethvarre og en sjælden gang en havbars og en torsk. På lidt dybere vand finder man rødspætter og søtunger.

Enkelte steder kan det være lidt svært at gennemskue hvordan man kommer ned til vandet. Sørg for at være lidt forsigtig med at færdes på andre menneskers private grunde – og tag hensyn til områdets mange stangfiskere.

Klassiske uvjagt spots: Glatved, Grenå Nordmole og Grenå Sydmole (pas på fredningsbælterne), Havknude, Jernhatten, Rugaard, Kobberhage, Knebel Vig, Helgenæs, Sangstrup klint og Fornæs. Bedste vindretning er vestenvind.

Djursland er på mange måder Nordsjællands storebror. Fiskeriet,  arterne og forholdene er de samme – men på Djursland er det som regel bare en lille smule bedre…

Langeland – super uvjagt!

Langeland er stenrev på stenrev, tang og store muslignebanker. Det er et fantastisk sted at fange skrubber og torsk. Men kigger man efter kan man også finde store slethvarre og pighvarre. Danmarksrekorden i pighvar (med harpun) er fanget her, 6.25 kg. Den sydlige østvendte side af Langeland, men sden nordlige vestvendte side har det dårligste ry. Men der er gode spots hele vejen rundt om øen.

Her er også multer, havørreder og en sjælden gang laks! Her er meget strøm, så man skal påregne at blive ført en del afsted… Af samme årsag skal man passe lidt på med at dykke på sydspidsen hvis strømmen er sydgående. Bedste vindretninger vestlig, men her kan man fange fisk i al slags vejr. Ofte skal man dog lidt længere ud fra kysten for at finde god sigtbarhed hvis vinden er østlig.

Gode steder: Lytteposten, Tranekær, Keldsnor Fyr, Dovns Klint og syd for Bagenkop.

Bornholm – undervandsjagt på Danmarks Mallorca

Bornholm har klipper. Her kan blive meget dybt, og det er fuldstændig fantastisk at dykke på nordsiden af Bornholm hvor klippegrunden vælter sig direkte i havet og fortsætter under vandoverfladen. Rundt om hele øen er der masser af klipper og store sten, men sydsiden er den mest sandede og kedelige halvdel (med undtagelse af Arnager og Sose).

Bornholm har torsk, stor bestand af mindre pighvarrer, ørreder og så kan man også støde på aborrer og gedder. Læg dog mærke til at skrubberne på Bornholm har meget lille spiseværdi. De er tynde, små og kødet er meget splattet sammenlignet med eksempelvis skrubberne på Langeland og i Storebælt.

Bornholm er en ø, så der vil altid være en læside. I øvrigt er vandet så klart (og der er ikke så meget sand), at man godt kan finde god sigt og fisk under kraftig pålandsvind.

Gode spots: Sandvig til Hammeren, Hammerhavn (og flere kilometer til hver side), Arnager rev, Hullehavn, Bølshavn, Listed, Salene og Sorthat.

Christiansø har desværre ikke en masse fisk, men til gengæld kan man være heldig at se gråsæler.

---

Uvjagt i Vesterhavet – the wild wild west for “uv-cowboys”

Vesterhavet er bestemt ikke for begyndere. Her er nok Danmarks mest interessante uvjagt, men også Danmarks mest lunefulde og voldsomme forhold. Her kan være meget strøm, meget store bølger og der er dårlig sigtbarhed 8 ud af 10 dage. Østenvind, stille vejr og en god portion held kræves det for at man kan få en god oplevelse i Vesterhavet.

Når man er i Vesterhavet så dykker man næsten altid langs havnemoler, stenhøfder og kun mellem Hanstholm og Bulbjerg og ved Hirtshals findes der store områder med sten og tang hvor man kan få noget ud af dykke direkte ud fra kysten.

I Vesterhavet findes der rigtig mange multer og havbars, og er du heldig kan man også finde fladfisk og torsk.

Gode spots: Hvide sande, Thyborøns moler og høfder sydpå langs kysten, Agger Tange (høfde 72), Hanstholm havnemoler, Roshage, Bulbjerg og Tornby Rev ved Hirtshals.

I Vesterhavet gælder det at man helst skal have flere dage med svag østenvind for at kunne opnå en bare nogenlunde sigtbarhed. Kraftig vestenvind er no-go.

---

Andre steder at undervandsjage i Danmark

Der findes selvfølgelig andre steder at undervandsjage i Danmark, jeg nævner her en stribe gode steder hvor der er blevet fanget en del ved undervandsjagt:

Sjællands Odde, Røsnæs, Asnæs, Stevns, Møn, Molerne på sydlige Lolland, Ærø, Helnæs, Fyns Hoved til Kerteminde, Gabet, Als, Lillebælt, den vestlige del af Limfjorden, Langs moler i Nordøstjylland, ved fjordudmundinger i hele Østjylland, Sejerø, Nexelø og mange mange flere steder.

Kan du finde noget interessant på søkortet eller luftfotoet på eksempelvis www.krak.dk,så se at komme i vandet og få det undersøgt. Danmark har over 7000 km kyststrækning, og foreløbig er det flere kilometer end der er danske undervandsjægere. I skrivende stund er mit bedste bud at der er 10.000 undervandsjægere i Danmark (aktive mere end 2 gange årligt). Har du lyst til at stille mere konkrete spørgsmål, så er du velkommen på vores Facebookside eller ved at sende en mail.

God tur!

Læs mere om undervandsjagt 

Læs om Udstyr til uv jagt