Captain Nemo finner til Uv jagt
850,00 kr.
Captain Nemo svømmefødder er en klassisk finne de seneste 10 år i dansk uvjagt.
De kan ikke slides op.
De har en rigtig god performance.
De er relativt billige.
Skal du kun købe et par svømmefødder, så er anbefalingen herfra at du køber Captain Nemo finner i stivhed 1-2 og med plads til et par 5mm sokker.
Se prisen hos forhandlere her (reklamelinks):
Captain Nemo svømmefødder
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|
Beskrivelse
Captain Nemo fra Waterway har jeg brugt siden 2008 til undervandsjagt i Danmark og i udlandet. Det er mine favorit finner, fordi jeg ved at de kan holde – og jeg er ikke nervøs for at tage dem med på rejser eller ud i barske forhold. Chancen for at jeg kommer til at smide dem væk først er langt større, end at jeg mister dem ved at de går i stykker.
De fås i 5 stivheder (fra 1-5) og jeg har selv haft dem i stivhed 2 – den næst-blødeste. Jeg har fridykket til 46 meters dybde med dem, men kun savnet ekstra kraft på den anden side af 35 meters dybde. Når jeg har svømmet meget lange distancer, har jeg ofte ønsket mig at de var lidt blødere, men for mig har stivhed 2 været den perfekte stivhed – og jeg vil under alle omstændigheder ikke anbefale at man vælger en stivere model til uv jagt i Danmark.
Sørg for at vælge en fodlomme størrelse der giver plads til 5mm sokker, hvis du skal undervandsjage i norden. Jeg bruger str. 45 i sko og har valgt 46-48 i størrelse, men enkelte gange har de alligevel klemt en smule, så jeg foretrækker nu kun at bruge 3mm sokker i mine Captain Nemo finner.
Captain Nemo svømmefødder er billige for et par glasfiber finner du ikke kan slide op og som giver rigtig god respons for det arbejde du lægger i dem. Hvis du kun skal købe 1 par gode svømmefødder til uvjagt i Danmark, så vælg Captain Nemo i stivhed 1-2 og med plads til en 5mm sok.
Se prisen hos forhandlere her (reklamelinks):
Captain Nemo svømmefødder
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|
E-bog: Uv-jagt udstyr : 0 kr
- Tjeklister til når du vælger udstyr
- Personlige anbefalinger
- Tilmeld dig nyhedsbrevet og få den nu
E-bogen sendes til din inbox uden betaling. Du kan selvfølgelig altid afmelde din email senere.
Kenneth Rytter Jensen –
Mine første finner udover dem fra da jeg var barn 🙂 så tag anmeldelsen med et gran salt. Jeg er voldsomt glad for mine i den blødeste udgave (#1), og med Stingray fodlommer kan selv mine fødder i str. 48-49 finde plads 🙂 Stingray fodlommerne i str. 50 er dog en joke. Dem kunne selv jeg bo i, og formen på dem er elendig. Jeg bruger derfor str 48, og det går fint med 5mm sokker. Det ville nok ikke gå med 7mm.
Daniel Johannsen –
For mig var det mine første glasfiber finner jeg har haft. Super stærk finne der holder til næsten alt. Købte dem brugt, hvor de var blevet splittet i den ene ende, men eftersom der var boret et hul hvor den var revnet, var det ikke blevet værre. Selvom de havde en skade da jeg købte dem, har de holdt til rigtig rigtig mange ture, også selvom de ikke er blevet passet specielt godt på. Alt i alt en finne der er dejlig at have på, og som holder til alt.
Jesper Nygaard Jørgensen –
God value for money. De er nærmest ikke til at smadre. Jeg har skiftet væk fra dem, da de godt kan give lidt belastning på ankelled, eftersom der ikke er en vinkel mellem fodlomme og finneblad. Min ene ankel bryder sig ikke om lange svømmeture med finner uden vinklet blad.