Salvimar 151 kulfiber svømmefødder til fridyk og uvjagt
2.419,20 kr.
Svømmefødderne af kulfiber Savimar 151 er virkelig lækre.
Kulfiber materialet giver mest mulig effekt, i forhold til den indsats du lægger i dit finnespark.
Fodlommens kevlarforstærkninger giver en direkte kraftoverførsel fra fodlomme til finneblad.
På mange måder er denne finne virkelig god til undervandsjagt i Danmark.
Se priser fra forhandlere herunder (affiliate links).
Salvimar 151 kulfiber finner
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|
Beskrivelse
Jeg har testet disse svømmefødder til Nordisk Mesterskab i undervandsjagt 2017 i Bergen, Vestnorge.
Mit første indtryk af dem var at de var meget lette (kun 1,1kg!)
Så bemærkede jeg med det samme den relativt store vinkel mellem fodlomme og finneblad (29 grader – eller 151 grader som navnet antyder “Salvimar 151”).
Denne vinkel gør at det er lettere at holde sig strømlinet når man dykker.
Særlig fodlomme
Bemærk at denne fodlomme føles anderledes end de fleste andre fodlommer. Den er hård! Det sikrer en kontant kraftoverførsel fra fodlomme til finneblad, men gør også at svømmefoden er relativt svær at få på – og at jeg oplevede den var for lille (det var den dog ikke).
Denne fodlomme (og lignende hårde udgaver) kommer til at blive fremtiden, tror jeg. De bløde gummifodlommer tillader simpelthen et for stort tab af energi.
Hvilken størrelse?
Jeg bruger størrelse 45 i sko og havde en 5mm sok på. Størrelse 46-48 passede fint.
I vandet opleves de lette og det lange finneblad synes at arbejde godt mod vandet.
Hvilken stivhed skal man vælge?
Jeg undervandsjagede i mange timer, 4 dage i træk uden at få ondt i ankler eller ben og uden at være i særlig god svømmeform. Dette skyldtes at jeg havde valgt det allerblødeste blad. Det betød også at jeg manglede en lille smule power når jeg dykkede dybt (15-20m) og skulle op de første par meter fra bunden.
Jeg vil uden tvivl anbefale disse finner til danske forhold, men hvis man skal dykke lidt dybt (+15 meter) bør man nok vælge en lidt stivere udgave.
Alt i alt har jeg været meget tilfredse med fodlommerne og finnebladene, og vil bruge disse svømmefødder fremover i Danmark. De giver god performance, de er nemme at arbejde med og de er blide mod anklerne så man ikke får ondt på længere svømmeture. Til dybe dyk og til fridykning vil jeg vælge en anelse stivere finneblad.
Se priser fra forhandlere herunder (affiliate links).
Salvimar 151 kulfiber finner
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|
Jakob B Thau –
De blødeste finneblade jeg kunne finde! De er helt perfekte når man skal svømme langt og ikke så dybt, men jeg har på ingen måde haft problemer med at sparke mig op fra omkring de 20 meter selvom jeg vejer tæt på 90kg.
Salvimars egen fodlomme passede ufatteligt dårligt til min fod med tykke strømper så har skåret finnebkadet til så de passer min frivannsliv-lomme.
Meget lette at lave både små og store spark med og er for mig den ultimative uv-jagt finne. Jeg ville vælge stivere finner til fridykning hvor man udelukkende skal op og ned.