Suunto D4f – dykkerur til fridykning
2.490,00 kr.
Suunto D4f er den nyeste udvikling af klassikeren Suunto D4!
Dykkeruret er målrettet fridykning og undervandsjagt.
Prisen er rigtig god fordi scubafunktionerne er taget ud af uret.
Suunto D4 er kendt for sin holdbarhed og stabilitet.
Se prisen hos forhandlere her (reklamelinks):
Suunto D4f
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|---|---|---|
|
|
2.479,00 DKK |
|
|
|
2.499,00 DKK |
|
|
|
2.595,00 DKK |
|
Beskrivelse
Sunnto D4 har længe været en favorit blandt dykkerure til fridykning og undervandsjagt, men selvom Suunto D4 har igennem næsten 10 år (blev lanceret i 2008) været fantastisk – så har det været svært at forstå hvorfor det skulle indeholde et scuba og et nitrox program, når langt de fleste kun benyttede sig af “freedive mode”. Dertil kommer prisen – Suunto D4 (og udviklingen Suunto D4i) har kostet 3000-4500 kr, og det har derfor været et af de dyreste dykkerure. Men ikke længere hvis du fridykker eller uv jæger.
Men nu er SuuntoD4f altså kommet. Det koster ca. 2000kr og har altså ikke scubaprogrammer eller nitroxprogrammer, men kan alt det som Suunto D4 er så kendt og elsket for blandt fridykkere og undervandsjægere.
Morten Rosenvold Villadsen har brugt sit Suunto D4 siden 2008 (hvor det blev lanceret) og kan stå inde for holdbarheden af Suuntos produkter. Batteriskift kan enten foretages selv, eller af en godkendt Suunto forhandler som man kan sende sit ur til. Urremmen findes i flere udgaver og det kan anbefales at skifte til en udgave af kraftigt stof, da de holder længere end de medfølgende gummiremme der typisk viser svaghedstegn efter 2-3 år. Selve uret holder nok 10 år.
Læs også om hvordan undervandsjægere og fridykkere kan have glæde af at bruge dykkerure.
Suunto D4f
- Vandtæt til 100m dybde
- Designet til fridykning og uv jagt
- Holdbar og med god service fra Suunto
- Design der også går som hverdagsur
- Alt hvad en fridykker/uv jæger vil vide om sine dyk
- Kan overføre grafer til computer (kræver ekstra usb kabel)
Se prisen hos forhandlere her (reklamelinks):
Suunto D4f
Forhandler | Land | Pris | Læs mere |
---|---|---|---|
|
|
2.479,00 DKK |
|
|
|
2.499,00 DKK |
|
|
|
2.595,00 DKK |
|
E-bog: Uv-jagt udstyr : 0 kr
- Tjeklister til når du vælger udstyr
- Personlige anbefalinger
- Tilmeld dig nyhedsbrevet og få den nu
E-bogen sendes til din inbox uden betaling. Du kan selvfølgelig altid afmelde din email senere.
Torben Riesgaard Petersen –
Meget fint og intuitivt ur. Solidt, nemt at skifte batteri, store tal der er nemme at se.
Mangler: rem forlænger til tykke våddragter, gps til at gemme positioner
Alt i alt meget tilfreds med pris/ydelse
Søren Perregaard –
Dejligt fridykkerur og god service!
Uret er nemt og intuitivt i de fleste funktioner. Uret løser alle funktioner jeg ønsker mig i vandet. Byggekvaliteten er også god, men glasset bliver ridset med tiden – det er bare seje battlescars! Jeg oplevede at uret blev utæt ifb med autoriseret batteriskift, men det tog Suunto sig af uden spørgsmål eller udgifter fra min side – god oplevelse! Jeg er ked af at usb kablet til computer ikke følger med denne model. Dykkere med bredde håndled får brug for et forlænget rem for at nå omkring en tyk våddragt.
Sune Rahbek –
Suunto d4F, er et godt bud på et fornuftigt prissat, no nonsens-ur til fridykkeren/uv-jægeren, der ikke har brug for at holde styr på deco-tider, forskellige tekniske gasser osv..
Uret har de funktioner jeg ønsker + et par fine funktioner, som hjælper på bundtider og roen i vandet generelt.
Det ydre først: uret er et sportsur, og som sådan ikke et ur, man ville have på som dressur til festlige lejligheder. Men det er dog så diskret, at det godt kan bæres som et hverdagsur, hvis man ikke er typen, der går i jakkesæt på jobbet. Jeg har dog udelukkende brugt uret som dykkerur.
Uret er et allways-on-ur, altså – uret er ikke med genopladeligt batteri, og kan ikke slukkes, men kræver et batteriskift i ny og næ, i praksis hvert andet år, så det går absolut an.
Jeg har nu brugt d4F i et par år, på omkring 260 dyk, og har testet det på undervandsjagt ned til +20m, og i vandtemperaturer fra 0 til 27 grader. Uret klarer det absolut fremragende, og jeg har ikke haft problemer med udfald, ikke-reagerende knapper eller lign. Det virker bare.
Uret har basale funktioner, som tid/verdenstid, dybdemåling, temperatur, stopur, alarm osv.. Jeg er særligt glad for urets alarmfunktioner, som kan indstilles tilpas præcist til mit behov. Alarmerne kan være i form af blinkende skærm eller akustisk bip.
En lille svaghed ved uret, er, at det ikke bipper synderligt kraftigt, så man skal lytte godt efter, hvis man bruger funktionen. Det kan være udfordrende, når der er kraftig blæst og bølger, eller hvis der er sommerlarm fra stranden og speedbåde i vandet. Med en 5mm dragt er det klart lettere, end med en 7mm hætte over ørene.
Jeg benytter alarmfunktionerne til diskret at notificere mig om overfladetid, dybde og almindelig “nu skal du op af vandet”-alarm. Så kan jeg koncentrere mig om at slappe af i overfladen, uden at skulle holde øje med om jeg holder de tider, jeg synes jeg skal bruge på at få kroppen i ro.
Uret kan, hvis man tilkøber den tilhørende ledning, overføre data til din pc/Mac. Det gøres via programmet “Suunto DM5”, hvori du herefter kan få et grafisk overblik over dine dyk. Du kan faktisk se de samme informationer på uret, men på computeren kan du se det lidt mere side om side, og det kan måske gøre dig lidt klogere på hvordan du dykker. SuuntoDM5 kan også synkronisere med hjemmesiden Moovescount, som er en online-tjeneste, hvor du kan se antal dyk, samt de data, du også kan se i SuuntoDM5. Jeg savner en trådløs opkobling, som må forventes at komme i fremtidige versioner, og kablet, som forbinder enhederne, koster den nette sum af 440kr (februar 2021) – så er det vist også betalt.
Uret er lavet af et kompositmateriale, en hård plast, og det er desværre en smule ridsefølsomt.
Urets bezel – altså den ring, der omkranset selve urskiven, er i rustfri stål. Der medfølger 2 beskyttelsesfilm, som kan klistres på glasset – som er mineralglas, og dermed ikke så let at ridse – og det er jo meget rart med lidt ekstra beskyttelse. Mit ur har klaret skærene(!) helt fint indtil videre, men har en del brugsridser, særligt på plastdelene af uret. Når man rammer ruer, molesten osv. kan det ikke undgåes, at der kommer lidt skrammer.
Alt i alt er uret fedt. Det har de basale funktioner jeg har brug for, plus muligheden for at nørde lidt videre og blive lidt klogere på mine dyk.
Skulle jeg opgradere, ville det være til et ur med kort og gps-funktion, som f.eks. et Garmin Descent MK 1 eller 2, men det er ure med et noget andet prisskilt, og kort/gps-delen er den eneste del, der, for mig, ville gøre en reel forskel i brugen af uret.
Jeg har set flere brugere, der klager over længden af remmen på Suuntos ure, og med 7mm dragt og 7mm handsker, er der heller ikke mere end et par huller tilbage i remmen. Men spændet føles solidt, og spændet ligger fladt imod dragten, så det ikke får uønsket fat i noget. Hvis man ønsker det, kan man købe en forlængerrem, eller blot en længere rem.
Suunto d4F hermed anbefalet.