Fridykning

  • Fridykning

Kurser i fridykning

Undervandsitetet holder kurser i fridykning. Hvert år træner og uddanner undervandsitetet fridykkere fra hele Danmark. Frømandsaspiranter på vej til optagelsesprøve (eller igang med uddannelsen), undervandsjægere der vil kunne holde vejret i længere tid, fridykkere der vil blive endnu bedre, turister på vej på deres livs drømmeferie med snorkling på Galapagos, Maldiverne eller lignende. Kontakt os gerne for mere information.

Se oversigt over kurser i fridykning

Fridykning

Hvad er fridykning?

En ganske naturlig ting. Vi er alle født med den dykkerrefleks, der nok er mest alment kendt i forbindelse med babysvømning. Når vi kommer i vand reagerer vores krop helt naturligt på det. Vi lukker øjnene og holder vejret indtil vi er oppe igen.

Når du træner at fridykke handler det om at gøre brug af denne dykkerrefleks og træne dykkerrefleksen så den bliver kraftigere så man kan holde vejret længere.

Mange aktiviteter kan kaldes fridykning. Så snart du holder vejret i vandet, ja, så er det i princippet fridykning.

Det vil sige at aktiviteter som synkronsvømning, undervandsrugby, snorkling, undervandsjagt, perledykning, udspring, svømning og finnesvømning også har elementer af fridykning i sig.

I forhold til konkurrencer så handler det i bund og grund om tid, længde og dybde på et åndedrag.

Snorkling og lidt til

De fleste mennesker vil støde på fridykning i mere afdæmpede forhold i forbindelse med at snorkle rundt i overfladen på stranden i Danmark eller på snorkelferie i Middelhavet eller andre mere eller mindre tropiske rejsemål.

Når man snorkler rundt i overfladen med snorkel og dykkermaske så er man ikke fridykker, men dykker man bare lidt ned så begynder man ligeså stille at bevæge sig væk fra snorkling.

Hvor grænsen præcis går mellem de to aktiviteter er svær, men jeg vil mene at når man bliver under vandet og presser sig udover sin komfortzone, så er man fridykker og så skal man være meget forsigtig med at gøre det alene.

Snorkling er ufarligt og kan give fantastiske oplevelser. Men hvis man leger med grænserne og prøve at overhøre kroppens signaler – eller hyperventilerer! (lad være med det) – så kræver det opsyn og sikkerhed af en helt anden karakter.

Læs artiklen ’10 tips til bedre snorkling’

Sikkerhed når du fridykker

Det vigtigste sikkerhedshensyn man skal tage når man holder vejret er at man aldrig må fridykke alene. Dette er meget vigtigt. Det er (af rigtig mange årsager) også en rigtig dårlig ide at hyperventilere.

Når man fridykker har man altid en erfaren fridykker eller instruktør til at holde øje med sig. en livredder er ikke nok – men det er en god idé at orientere ham/ hende inden du hopper i svømmehallen og vil holde vejret.

Sporten har, på motionsniveau, kun haft ulykker hvis folk har trænet alene og uden opsyn.

På konkurrenceniveau har der i de sidste 20 år faktisk kun været fire dødsulykkker. Tre af disse ulykker har været i forbindelse med disciplinen “no limits” som ikke er en godkendt disciplin i Danmark (af flere årsager) og har alle, tilsyneladende, skyldtes mekaniske fejl.

Ser man bort fra “no limits” så er fridykning en meget sikker sportsgren, hvis man sørger for at overholde de basale sikkerhedsregler.

På et fridykkerkursus kan du lære de basale sikkerhedsregler og blive klædt på til hvordan du kan træne uden at risikere at komme galt afsted.

Se oversigt med aktuelle fridykkerkurser

Hvordan holder man vejret længere?

Når man skal lære at holde vejret lang tid under vandet så handler det i første omgang om at lære at slappe af. Så find din bedste lænestol og sæt dig og fald ned. Det er den første ud af mange øvelser der gør at du kan holde vejret længere.  Når du er gået ind i afslapningen, så prøv at holde vejret og se hvor længe du kan bevare denne fysiske og mentale ro.

I første omgang handler det om at slappe af i en situation hvor det er let at slappe af. Senere handler det om at slappe af, når det er svært. Man skal opbygge en mental og fysisk CO2 tolerance der gør at man, trods udfordringer og en krop der giver kraftige signaler, bliver ved med at holde fast i afslapningen og roen.

Læs om bogen “Hold Vejret”

Tre øvelser til fridykning (video)

Her forklarer jeg og viser 3 grundlæggende øvelser i fridykning som bruges til at skabe tilvænning til høj co2 og afslapning under mere og mere vanskelige forhold. Øvelserne kan bruges både i forbindelse med undervandsjagt og med fridykning.

Øvelserne må kun udføres med et ansvarligt opsyn. Ansvarligt opsyn er fuld opmærksomhed fra en uddannet fridykker eller sikkerhedsdykker der har den nødvendige viden og erfaring. Det er ikke bare dine venner, forældre eller en tilfældig livredder. Pas på dig selv ved at få nogle kvalificerede til at passe på dig.

Er fridykning en ekstremsport?

Fridykning bliver ofte portrætteret som en ekstremsport. Især efter filmen “The Big Blue” som portrætterer disicplinen “No limit” (se ovenfor). Men i bund og grund handler det ikke om at være ekstrem. Det handler om at være afslappet, rolig og effektiv. At det afslappede og rolige kan lede til resultater der er ekstreme er en helt anden snak. Men det at holde vejret og dykke rundt behøver i sig selv ikke være en ekstremsport.

Alle kan fridykke – og det er ikke farligt. Med en trænet fridykkerinstruktør ved din side kan du blot slappe af og nyde en pause fra resten af verden. Gå på opdagelse i dig selv og mærk pulsen falde og falde.

Fridykning er ikke en ekstremport for de fleste.  Selvfølgelig handler konkurrencedelen om at kunne præstere bedst muligt, dykke dybest, holde vejret længst tid – og det er ekstremt. Men det er meget mere end hvad der kan beskrives med meter og sekunder.

Fridyk, vejrtrækning og indre ro

Ro. Den ro som fridykkere søger er en dyb ro og en afslapning som ikke findes mange andre steder i livet. Det er en fysisk og mental ro der kan mærkes længe efter man er kommet op af vandet.

Kun ved hjælp af denne afslapning og denne ro kan fridykkere lave så fantastiske resultater som rent faktisk er tilfældet. Teknikkerne som fridykkere bruger til få denne ro og afslapning kan også bruges i andre dele af livet. Sikkerheden er som sagt altafgørende.

Se verdensrekorder i fridykning

Sørg for at du har en ordentlig sikkerhed når du dykker. En ven, en tilfældig livredder er ikke nok. Sørg for at du har en uddannet og erfaren fridykker til at holde øje med dig. Det gælder dit liv. Men det er altså ikke farligt hvis du gør det rigtigt. Så sørg for at have sikkerheden i orden.

Skriver du en opgave / artikel om fridykning?

Discipliner i fridykning

Fridykning er ikke bare en disciplin. På samme måde som atletik eller boldspil findes der mange discipliner og derfor kan der sagtens være flere verdensrekorder og verdensmestre i fridykning samtidig. De overordnede kategorier for fridykningens discipliner er tid, længde og dybde. Herunder kan du læse om de forskellige discipliner.

Tid – hvor længe kan du holde vejret?

STATISK (STA)

At holde vejret så længe som muligt. Denne sportsgren er muligvis den enkleste af alle sportsgrene i hele verden: Gør ingenting! Men selvom denne disciplin synes ganske enkel, er det ret kompliceret at nå til et godt resultat.

Statisk er mere end nogle af de andre discipliner i fridykning en mental udfordring.

Det vigtigste er at slappe i hele kroppen, men næsten ligeså vigtigt at være mentalt afslappet og fokuseret.  En god statisk præstation er i høj grad et samarbejde mellem hjernen og kroppen.

Statisk har en stor overførselsværdi til samtlige fridykkerdiscipliner og til undervandjagt. Mestrer du evnen til at kunne være afslappet fysisk og mentalt vil det smitte af på alle dine dyk – og måske på hele dit liv?

Længde – hvor langt kan du dykke?

DYNAMISK (DYN/DNF/DYNB)

At svømme så mange meter på et åndedrag som muligt. Denne disciplin har de fleste mennesker et forhold til da mange som børn har konkurreret med venner og klassekammerater i hvem som kunne svømme længst i svømmehallen.

Det afgørende ved dynamisk er teknikken. Det handler om at svømme med så lille vandmodstand som muligt og med den hastighed der giver den største afstand i forhold til iltforbruget.  Det handler om at finde en effektiv, men afslappende svømmestil.

På samme måde som statisk er dynamisk også en mental disciplin, men det hjælper mange psykisk at man “kan gøre noget” og ikke bare skal ligge og lade tiden gå.

Hvor dybt kan du komme?

Konstantvægt (CWT/CNF/FIM/CWTB)

Den mest fascinerende og krævende disciplin. At komme så dybt som muligt på et åndedrag. Dykket foregår langs et lodret reb som atleten er fastgjort til med en ”lanyard” om håndleddet. Dykket foregår ved egen kraft og helt uden andre hjælpemidler end svømmefinner.

På mange måder forener CWT alle fridykningsdisciplinerne. Hele opstigningen er jo et langt lodret dynamisk dyk, mens turen nedover både rummer dynamisk og statisk. Kun hvis du mestrer alle teknikkerne bliver du en dygtig dybdedykker.

Særligt om konstantvægt: Det er uden tvivl mere risikabelt at dykke dybt end at dykke i en pool. Derfor er der altid ekstra fokus på sikkerheden i forbindelse med konstantvægt. Blandt andet benytter man sig af forskellige systemer som (hvis der opstår et problem) hurtigt fører atleten – der er fastgjort til det lodrette reb med en ”lanyard” – tilbage til overfladen.

Til konkurrencer benytter man tilmed også sonar til at kunne holde øje med atleten på selv meget store dybder.

For mange fridykkere, der ellers er dygtige til at holde vejret, bliver dybdedykning en umulig opgave hvis de ikke kan trykudligne deres ører. De fleste kan dog med den rette vejledning træne sig op til at kunne trykudligne selv på meget store dybder.

De mentale udfordringer ved dybdedyk er et kapitel for sig selv. Det er én ting at holde vejret i en varm klarvandet svømmehal – noget andet er på 40 meters dybde med kun få meters sigtbarhed i det kølige vand.

Men man kan også lære at slappe af under så ekstreme forhold, det hele handler om træning og den rette undervisning.

Andre fridykkerdiscipliner

Der findes desuden en række mindre kendte og mindre udbredte discipliner i fridykning:

Variabel Vægt (VWT) – Slæde ned, svøm selv op

No Limits (NLT) – slæde ned, ballon op

Jump Blue (JMB) – dyk til 15 meters dybde og svøm rundt i en firkant

16 x 50 m – dyk distancen hurtigst muligt

Skandalopetra – old school dybdedykning ved hjælp af sten, reb og stærke folk på overfladen

Unassisted – fuldstændig uden udstyr (kun badetøj og næseklemme tilladt)

Læs også om ‘Hold Vejret – en bog om fridykning’