Guide: Dykkercertifikat
Er du helt ny på havbunden og drømmer du om at blive certificeret dykker? Så skal du blot tage et dykkerkursus! Dykkercertifikatet er dit adgangspas til en ny og spændende verden under vand, hvor du vil nå nye dybder, udforske mystiske have og opleve farverige koralrev og grænseoverskridende eventyr. Det hele foregår under allerhøjeste sikkerhed med en instruktør ved din side, som sørger for alt er som det skal være og at du er indforstået med alt du skal vide, for at kunne begå dig under vandet.
I denne artikel giver vi dig en komplet guide til at få et dykkercertifikat og giver dig indsigt i, hvilke andre kurser du kan tage, når du først får blod på tanden efter at have bestået det basale kursus. En helt ny verden fyldt med spændende oplevelser venter dig!
Her kan du tage dykkercertifikater i Danmark:
Dykkerkursus i København
Kingfish udbyder dykkerkurser i København – PADI og er blandt Danmarks største.
De har mere ned 10 års erfaring og et kæmpe kursuscenter (og vand i havnen bag butikken) hvor de uddanner dykkere, og du kan både købe og leje udstyr.
Dykkerkurser på Fyn / Odense
Diving 2000 tilbyder dykkerkurser i Odense og i Nyborg på Fyn – en af de ældste og største spillere i Danmark.
Diving 2000 har uddannet i hundredevis af dykkere og har sågar egen pool, og tilbyder digitalt kursusmateriale til alle kursister.
Dykkerkursus i Århus
Dykker-butikken.dk byder på dykkerkurser i Aarhus i Østjylland – centralt placeret og erfaren butik.
Dykker-butikken.dk har også kurser i undervandsjagt.
Se kurser hos Dykker-butikken.dk her
Regler for dykkercertifikat
Du skal opfylde følgende krav for at kunne deltage i et dykkerkursus og få et dykkercertifikat:
- Alle deltagere skal være mindst 12 år gammel. Er du under 15, skal kurset gennemføres med en forælder
- Kan træde vande eller flyde i mindst 10 minutter.
- Kan svømme 200 meter (ikke på tid)
- Være ved godt helbred og fornuftig form til at kunne dykke effektivt
- Udfylde en helbredserklæring. Hvis der er punkter på erklæringen som bringer tvivl om du kan bestå kurset, skal du have en lægeerklæring fra din læge.
- Du skal selvfølgelig være glad for vand og ikke vandskræk
Derudover er det vigtigt at du er ekstra opmærksom både i forhold til teori og praktiske øvelser. Alt hvad du lærer på dette kursus er din grundviden til at kunne dykke forsvarligt og sikkert efterfølgende. Herefter opbygger du erfaring og bliver med tiden mere vant og sikker under vandet.
Hvad består et dykkerkursus af?
Et dykkerkursus er forholdsvist hurtigt overstået, og træningen vil for mange være underholdende i sig selv. I løbet af blot 4-5 dage eller 2 weekender kan du blive certificeret til at dykke over hele verden og ned til 18 meters dybde. Som nybegynder er det kurset:
Open Water Diver (OWD) du skal tage.
Når dette er bestået, giver det dig desuden adgang til mange andre kurser, så du kan blive mere specialiseret i forskellige former for dykning samt særlige dykke miljøer. Du kan også tage et kursus hvor du lærer at kunne redde i farlige dykker situationer, eller tage adskillige kurser, så du selv kan blive lært op som instruktør.
Dykkerkurset til at få dykkercertifikat består af:
- Teoriundervisning
(5 moduler samt eksamen – kan foregå ved fysisk fremmøde eller online)
Du lærer alt hvad du skal vide, for at begå dig sikkert under vandet. - Confined Water (5 modulers bassintræning)
Her lærer du teknikker og manøvre til at dykke forsvarligt og passe på dig selv og dem du dykker sammen med. - Open Water (4 modulers dyk i havet)
Nu skal du ud og dykke i praksis under havets overflade. En instruktør ledsager dig tæt, og hjælper dig med at holde styr på ilt m.v.
Dette er det klassiske forløb til at få et dykkercertifikat hos PADI eller SSI, som blot tager 4-5 dage. Du kan også vælge at tage et CMAS kursus. Dette tager dog 5 måneder med vægt på at få praktisk erfaring. Vi uddyber forskelle på de forskellige dykker certificeringsbureauer længere nede i artiklen.
Hvad koster et dykkerkursus?
Prisen for et dykkerkursus kan variere en anelse fra landsdel til landsdel, men ligger i snit til omtrent 3700 kr.
Hos de fleste dykkercentre er leje af dykkerudstyr med i denne pris. Dog er der nogle dykkercentre der tager ekstra for undervisningsmaterialer. Det er altid muligt at tilkøbe ekstra lektioner, hvis du ikke består af første omgang.
Vælger du at tage et dykkerkursus om vinteren i Danmark, skal du være opmærksom på, at lektioner med tørdragt koster mere. Det skyldes at lektioner i det kolde, mørke vand giver dig bedre sigtbarhed og gør dig bedre rustet til at dykke hvor som helst i verden. På den måde får du et bedre overskud under vandet, end hvis du havde taget kurset under eksotiske himmelstrøg.
Hvad dækker et basalt dykkerkursus?
Når du som nybegynder tager et Open Water Diver (OWD) kursus, får du det klassiske dykkercertifikat. Med dette må du dykke ned til 18 meter. Vær dog opmærksom på, at du kun er trænet til at dykke i et bestemt miljø og med en bestemt type dragt. Har du dykket et meget eksotisk sted, vil det derfor være en god ide at tage ekstra timer, før du begiver dig ud i det koldere, mørkere danske farvand. Især hvis du skal dykke med tørdragt for første gang.
Vær også opmærksom på, at du bør tage et kort genopfriskningskursus hvis du ikke har dykket i mere end 6 måneder.
“Mon nogen tjekker om du har været aktiv dykker de seneste 6 måneder” tænker du så? Højst sandsynligt ikke, men genopfriskningen er vigtig for sikkerhedens skyld og for at du kan holde et solidt overblik under vandet og være beredt på enhver situation. Desuden kan der opstå problemer med at blive dækket af forsikringen hvis du har været inaktiv længe. Husk at du bliver registreret i logbogen på den internationale database, for hvert dyk du tager. Her er det bare med at få taget en masse dyk, så snart du står med certificeringen i hånden, så du kan blive godt øvet og træne op til forskellige typer dyk og miljø.
Dykkercertifikat i udlandet
Mange vælger at tage deres dykkercertifikat i udlandet, hvor det kombineres med en eksotisk ferie. Det kan også i høj grad betale sig, da kurset i de fleste tilfælde vil være billigere at tage end i Danmark. Du kan finde et komplet dykkerkursus helt ned til 1500 kr, alt efter hvor heldig du er at befinde dig.
At tage dykkercertifikat har sine klare fordele med at dykke i varmere vand og opleve utroligt eksotiske syn, med farverige fisk og spændende koralrev. Havlivet er en hel verden for sig, og der vil uden tvivl være stor forskel på om du dykker ud fra Nordaustraliens eller Nordjyllands kyst. Derfor skal du også være forberedt på, at du måske ikke føler dig lige så beredt og sikker i havet, når du prøver kræfter med Danmarks farvand, efter at have lært at dykke på et eksotisk rejsemål.
Det danske farvand er uden tvivl mere udfordrende at dykke i, men samtidig også utroligt spændende. Sørg altid for at dykke med en instruktør, hvis du er i tvivl om det mindste eller hvis du ikke føler dig tryg ved dykningen.
Sørg for at vælge det rette dykkercenter
Før du springer ud i at tage et dykkercertifikat, skal du være sikker på du føler dig tryg ved stedet, hvor du vil tage kurset. Når du vælger at tage et dykkercertifikat i udlandet, skal du være sikker på du kan kommunikere forsvarligt med instruktørerne, så du kan få indsigt i deres erfaring og er sikker på, du bliver instrueret, så du forstår al teori og praktiske øvelser til punkt og prikke.
Det er altid en god ide at forhøre dig rundt omkring i byen om de bedste dykkercentre. Vil du være på den helt sikre side, kan du også få arrangeret dit dykkerkursus gennem et rejsebureau. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved de mennesker du skal tage kurset hos.
Øvelser under vand kan være grænseoverskridende som nybegynder, og her er der ikke plads til for mange misforståelser og frustrationer. Det er derfor ikke det værd blot at vælge et dykkercenter, fordi det er en anelse billigere end andre steder. Prøv dig frem, og gå, hvis du får en dårlig fornemmelse, før du tilmelder dig.
Ferie med dykkercertifikat
På en ferie et eksotisk og spændende sted, kan 5 dage synes som lang tid at tage ud af sin kostbare ferietid, til at tage et dykkerkursus. Derfor er det muligt at tage en stor del af dykkerkurset hjemmefra, så du kun mangler selve havdykkene, når du kommer frem til din rejsedestination. Du kan tage teori og bassinøvelser på et dykkercenter tæt på hvor du bor, og når du har bestået alle tilhørende prøver, får du en Open Water Diver (Referal) med på rejsen. Denne viser du til dykkercentret på din rejsedestination, som viser at du er klar til at springe direkte ud i havdyk. Disse betaler du separat hos det eksotiske dykkercenter, og efterfølgende vil du have et dykkercertifikat.
Et dykkercertifikat kan bruges over hele verden og gælder resten af dit liv. Du oplyser blot dit navn på dykkercentret og så vil du komme frem på det internationale register.
Hvad er et PADI dykkercertifikat?
PADI er det mest anerkendte dykkercertificeringsbureau i verden. Systemet anvendes på over 55% af dykkercentre i hele verden. Det er derfor også typisk denne type kursus du vil løbe ind i, når du skal tage dit dykkercertifikat. Gennem PADI kan du efter det indledende dykkerkursus også tage videregående kurser, som udvikler dine færdigheder som dykker. Læs og de forskellige trin i PADI systemet nedenfor.
PADI eller SSI?
Udover PADI, kan du også vælge en SSI certificering. De to typer kurser er så godt som identiske, og du vil ikke kunne se en prisforskel om du vælger det ene eller det andet.
Begge certificeringer følger dykker standarderne fra WRSTC. Uanset om du får en PADI eller SSI certificering, vil du være registreret som dykkercertificeret over hele verden. Derfor bør du hellere fokusere på om dykkercentret du besøger er det rette for dig, og om du føler dig i sikre hænder hos instruktøren.
Du kan tage dykkercertifikat over hele Danmark, hvor det vil være en PADI certificering du vil blive ført igennem.
Hvad er en CMAS certificering?
Vil du gerne være sikker på at have rigelig med erfaring, før du begiver dig ud på egen hånd? Så kan CMAS give dig en tryghed og gøre dig mere sikker i vandet end nyklækkede PADI og SSI certificeret.
Med dette dykkerkursus skal du nemlig sætte hele 5 måneder af til at gennemføre og få dit dykkercertifikat. Certifikatet kan det samme som de andre, men der er i en CMAS certificering ekstra fokus på at give dykkerne meget erfaring og gøre dem vante i vandet. Forskellen på erfaring udlignes dog hurtigt og for yderligere uddannelse, er det ikke væsentligt, hvilken type certifikat man har. Det der virkelig gælder er oplevelserne du får efter du har fået dit dykkercertifikat, og at du sørger for at komme nogenlunde jævnligt afsted, for at blive rigtig god.
Kurser i PADI systemet
I PADI systemet kan du uddanne dig fra nybegynder til professionel til instruktør. Dit almindelige dykkercertifikat giver dig adgang til et væld af muligheder. Uanset om du vælger at tage videregående kurser eller ej, anbefaler vi at du tilsnuser dig ny viden jævnligt og holder dig øvet med nye oplevelser under vand.
Det første trin du kan tage efter Open Water Diver (OWD), er kurset “Advanced Open Water Diver”. Her prøver du kræfter med forskellige miljøer at dykke i, såsom natdykning, dybdedykning, vragdykning samt i koldere og/eller mørkere vand end du er vant til. Når du har bestået dette kursus, må du dykke ned til 30 m. De nye dybder giver dig mulighed for at opleve spændende koralrev, vrag og meget mere, som ikke befinder sig på de 18 meter.
Herefter kan du tage et “Rescue Diver” kursus. Dette er fokuseret på at hjælpe andre og tackle potentielt farlige og livstruende situationer, mens man holder hovedet koldt og bevarer overblikket. Dette kursus kræver et godkendt basalt førstehjælpskursus (ER).
Efter den basale “Open Water Diver (OWD)” kan du også vælge at gå en anden vej og istedet tage små specialkurser. Disse er perfekte hvis du er interesseret i en særlig type dyk eller vil lære at blive vant i et bestemt dykkermiljø. Du kan for eksempel vælge et kursus i natdykning, dybdedykning (til 40 meter), vragdykning, UV Foto og meget mere.Vær opmærksom på, at nogle af disse kurser kræver at du har taget “Advanced Open Diver” kurset først. Undersøg sagen nærmere hos dit dykkercenter.
Efter du har prøvet lidt af hvert, kan du blive Master Scuba Diver. For at få denne status i dykkerhierakiet skal du have både det basale kursus samt “Advanced Open Water, “Rescue Diver” og 5 specialty kurser af eget valg. Master Scuba Diver er den højeste rang du kan nå som fritidsdykker i PADI systemet.
Ønsker du at gå i den professionelle retning herefter og har en drøm om at lære andre at dykke, kan du starte ud som Divemaster. Her bliver du instruktørens assistent og dykkerguide, og bliver oplært i mange forskellige udfordringer gennem svømmeprøver, øvelser og masser af erfaring. Her vil du begynde at blive betalt for din hobby. Det næste trin på stigen er Assistant Instructor, hvor du må undervise i teori, og til sidst instruktør, hvor du selv uddanner kursisterne.
Læs mere om dykkerudstyr.
Her kan du tage dykkercertifikater i Danmark:
Dykkerkursus i København
Kingfish udbyder dykkerkurser i København – PADI og er blandt Danmarks største.
De har mere ned 10 års erfaring og et kæmpe kursuscenter (og vand i havnen bag butikken) hvor de uddanner dykkere, og du kan både købe og leje udstyr.
Dykkerkurser på Fyn / Odense
Diving 2000 tilbyder dykkerkurser i Odense og i Nyborg på Fyn – en af de ældste og største spillere i Danmark.
Diving 2000 har uddannet i hundredevis af dykkere og har sågar egen pool, og tilbyder digitalt kursusmateriale til alle kursister.
Dykkerkursus i Århus
Dykker-butikken.dk byder på dykkerkurser i Aarhus i Østjylland – centralt placeret og erfaren butik.
Dykker-butikken.dk har også kurser i undervandsjagt.