Bly og blybælter, ankelbly til undervandsjagt og fridykning
Når man fridykker og undervandsjæger er det anderledes end når man bruger bly til flskedykning.
Det handler selvfølgelig om at afveje sig sådan at man opnår den tyngde man ønsker, men når du fridykker har du ikke en BCD (som scubadykkerne) til at give dig opdrift undervejs.
I forbindelse med undervandsjagt og fridykning er afvejning med bly derfor langt mere ultimativt, og man skal derfor investere noget tid i at finde det rigtige set-up for sin mængde og placering af bly.
Se udvalg af bly og blybælter herunder
Artiklen fortsætter under produkterne
Sådan bruger man bly til fridykning uden flasker
Jeg vil i det følgende give et bud på en oversigt over de mange måder man bruger bly på i fridykning og undervandsjagt og hvorfor man gør som man gør.
Det er svært at give direkte anbefalinger mht. hvor meget bly du skal bruge. Men til hvilken type og hvordan blyet skal anvendes burde du kunne finde lidt guidelines.
Hvad gør jeg selv med bly til uv jagt?
Jeg er 193 cm høj og vejer 95 kg.
Jeg bruger selv 10 kg bly til min 7 mm dragt.
Jeg bruger 8 kg bly til min 5 mm dragt.
Hvis jeg skal dybere end 10 meter tager jeg 1 kilo bly af.
Hvis jeg skal i ferskvand (eller Bornholm & Finland) tager jeg 1 kilo bly af.
Hvis jeg skal til udlandet eller vestkysten hvor saltholdigheden er stor tager jeg 1 kilo bly på.
Bly til undervandsjagt
- bruges til at opnå perfekt afbalancering på den dybde man skal jage
- skal også tilpasses den ønskede jagtteknik
- en blyvest kan benyttes for at opnå bedre afbalancering og for at skåne lænden
- ankelbly bruges for at holde finnerne nede
- 1 kg og 2 kg klodser er at foretrække
- man bruger altid gummibælter
- halsvægte benyttes ikke
- brug sorte blyklodser – gule klodser er lige lovligt synlige til en undervands-ninja
Uvjæger med barracuda og gule blyklodser (ikke så camouflage-agtigt)
Hvor meget bly skal man tage på?
Som undervandsjæger må man justere sin blymængde i forhold til hvilken dybde man skal jage på og med hvilken teknik. Den teknik du skal bruge mest bly på er under en typisk dansk kystnær multejagt (hvor man sniger sig frem eller ligger stille på bunden på 0-2 m dybde). Her er det vigtigt at man ikke plasker rundt, så her skal man være tung!
Men… det kan være ret ubehagelig at være så tung hvis man under samme jagt skal ud på lidt dybere vand (3-6 m). Er dette tilfældet kan man i stedet tage lidt mindre bly på og så på det lave vand tage en tung sten ind under dragten (hvis muligt).
Den teknik hvor man skal bruge mindst bly er ved den dybe undervandsjagt, jo dybere du dykker, jo mindre bly skal du have på. Det hele gælder om at være perfekt afvejet på den dybde du vil jage på. Prøv dig forsigtigt frem.
Blybæltet – nylonbælte eller gummibælte?
Det er en uskik at have nylonbælter som fridykker og undervandsjæger. Det er kun for scubadykkere. Et nylonbælte rutsjer rundt på kroppen og ender oppe under armene hvis man vender hovedet nedad (det gør fridykkere ofte – og det gør scubadykkere kun nødigt).
Et gummibælte kan med fordel strammes en ekstra tand når man er neddykket – så kan det give sig lidt uden at blive løst og rutsje rundt. Jeg kan godt lide gummibælter der har metalspænder af typen “Marsellaise”. Der findes en stribe af disse typer blybælter.
Coated eller ikke coated bly?
Bly er et giftigt materiale som man skal være påpasselig med. Især hvis man arbejder med det uden coating eller anden beskyttelse. Det er en potentiel nervegift der kan skade nerveforbindelser og giver skader på hjernen (især hos småbørn). I romertiden brugte man det til vandrør og der er en teori om at netop dette bidrog til kejsernes sindsyge og imperiets undergang.
Ikke coated bly er eksempelvis pladebly, hjemmestøbte blyklodser, blylodder, “synk” til diverse fiskeriredskaber og blyhagl. På grund af sundhedsrisikoen er det ikke muligt at købe bly uden coating i dagens Danmark.
Ondt i lænden under uvjagt? Svaret er en blyvest!
Uvjægeren har blyvest og blybælte på.
Skal man jage på lavt vand skal man kigge meget fremad, det er hårdt for nakken og man skal svaje i lænden – omtrent lige dér hvor 10-12 kg bly hænger i et gummibælte (selvom man bør have blyet på hofterne frem for i lænden). Efter et par timers uvjagt kan det give en meget øm lænd og i længden kan det blive en stor gene – og ganske givet ikke særlig sundt.
Løsningen er at flytte 4-6 kg op på ryggen i stedet. Dette kan man med en blyvest. Blyveste fås i mange udformninger og nogle laver dem selv. De fungerer godt til uvjagt, men deres manglende strømlinethed og tendens til at falde op i nakken på en når man har hovedet nedad gør at de er mindre egnede til fridykning. En vægtvest koster 300-800 kroner inklusiv bly.
Bly til fridykning
En bundplade af bly for enden af et reb. En vigtig del af nutidens set-up når man laver dyb fridykning.
I den antikke periode i det gamle Grækenland benyttede man sig traditionelt af en sten med et reb i til at dykke dybt (se disciplinen “Skandalopetra”).
Dengang havde man ikke nutidens muligheder med coatede blylodder, blyhagl og pladebly, men man havde stadig behov for at kunne justere på opdriften og derfor brugte man sten.
Man blev firet ned og hevet op igen så hurtigt man kunne trækkes af de gode venner man havde oppe i båden.
Bly som materiale er dog mere velegnet til fridykning end sten på grund af blys større massefylde.
Fridykning – bly til dykning uden flasker
- bruges til at opnå en bestemt opdrift/tyngde – og denne afvejning er meget afgørende for svømmeøkonomien
- bruges af stort set alle fridykkere i stort set alle discipliner (dog ikke statisk)
- vægtbælter er komfortable i forhold til halsvægte, men ikke så effektive
- vægtbælter skal altid være af gummi
- halsvægt er at foretrække i forhold til performance (over blybælte)
- blyvest og rygbly er ikke smart i forhold til fridykning, men kan fungere godt til undervandsjagt
- bly er giftigt!
Peter Pedersen med en klassisk halsvægt. En cykelslange fyldt med blyhagl, omviklet af elektrikertape. I fine farver. Foto: Astrid Rosenvold Villadsen
I grove træk bruger man i fridykning bly i forbindelse med blyklodser i et vægtbælte om livet, eller bly i en halsvægt rundt om halsen. Det mest fleksible og behagelige er ofte at have blyet om livet, men set ud fra hvad der giver de bedste resultater så skal man have blyet om halsen.
Forskellige fridykkere har i de dynamiske discipliner eksperimenteret med at have blyet på andre måder (på ryggen, rundt om brystet, i monofinnen, påklistret våddragten med velcro eller om anklerne) men ingen af disse eksperimenter har endnu vundet bredt frem.
I dybdedisciplinerne er alle (stort set) enige om at blyet skal bæres om halsen og det giver også god mening.
Blyet trækker dig nedad og luften i lungerne trækker dig op. Hvis man bærer blyet på hofterne vil det være svært at holde en strømlinet position stabilt i vandet efter som bly og luft hele tiden vil arbejde på at bytte plads sådan at opdrift (lungerne) kommer øverst og tyngden (blyet) nederst.
Halsvægt til fridykning (dynamisk og dybde)
Halsvægte bliver som regel fremstillet af cykelslanger (mountainbike størrelsen) der blæses op med en pumpe og fyldes med kuglebly og lukkes med elektrikertape og et spænde fra en rygsæk eller tilsvarende.
Det er en hel lille instruktionsvideo værdig at forklare og vise hvordan man laver en klassisk halsvægt. Den laver jeg måske en dag. Indtil da må du prøve dig frem eller spørge i din lokale fridykkerklub.
Halsvægt til dynamisk. Pladebly med tape.
Der findes også halsvægte lavet af pladebly. Personligt foretrækker jeg disse. Halsvægte af denne type bruges kun til disciplinen dynamisk og dynamisk uden finner. De ligger oppe på fridykkerens nakke og kræver lidt tilvænning.
Fordelene ved pladebly er at de ikke rigtig kan gå i stykker (modsat cykelslangerne der er fyldt med blyhagl). En anden fordel er at blyet er mere kompakt, så man kan have mere bly uden at det fylder så meget.
Vægtbælte til fridykning
Vægtbælter skal altid være elastiske gummibælter som kan spændes stramt og skaber friktion mod våddragten så bæltet ikke rutsjer rundt under dykningen.
Der findes ingen helt fast formel for hvor meget bly man skal bruge. Som udgangspunkt er det bedre at være for let end for tung. Køb 1 kg eller 2 kg klodser.
Prøv dig forsigtigt frem og husk at tage et par kilo fra hvis du skal dykke i ferskvand!
Købe bly på nettet
Det lyder mærkeligt at få tilsendt bly, men det er faktisk muligt og ofte bliver webshops portogebyrer ikke højere af at man bestiller nogle kilo bly med. Vægtveste er lavet af neopren og vejer ikke noget i sig selv, men nogle af dem særligt udformede blyplader som man selvfølgelig skal købe med.
Jeg har aldrig haft nogle særlige præferencer med hensyn til bly, der er som sådan ingen mærker eller modeller der er bedre end andre. Gummibælterne skal være fleksible og holdbare, blyklodserne skal veje 1 kg eller 2 kg. Vægtvestene har jeg prøvet et par modeller uden rigtig at lægge mig fast på nogen og for tiden bruger jeg dem ikke.
Kig dig lidt omkring og husk ikke at tage for meget bly på til at starte med!
Læs mere om udstyr til undervandsjagt
E-bog: Uv-jagt udstyr : 0 kr
- Tjeklister til når du vælger udstyr
- Personlige anbefalinger
- Tilmeld dig nyhedsbrevet og få den nu
E-bogen sendes til din inbox uden betaling. Du kan selvfølgelig altid afmelde din email senere.