Højskolekursus i UV jagt 10.07 – 16.07 2023
6.095,00 kr.
En uge med undervandsjagt!
Dato 10.07 – 16.07 2023
Nogle af Danmarks bedste instruktører og en beliggenhed lige ned til Lillebælt.
Du bliver rykket videre uanset dit niveau og vi kommer både i svømmehallen, omkring teorien, udstyret og på store udflugter med masser af oplevelser.
Mad på kysten, krabbesuppe og strandurter. Sauna, badebro og marsvin.
Beskrivelse
Morten Rosenvold Villadsen, Søren Forsberg og Sune Rahbek gør det igen!
Højskolekurset på Snoghøj højskole bliver igen en realitet.
Sæt kryds i UGE 28!
Her lærer du alt om at undervandsjage, fridykke, snorkle, fange fisk, fillettere, tilberede – og det er lige fra svømmehal, gennemgang af udstyr til Lillebælts stærke strøm til rolige dyk efter fladfisk på få meters dybde.
Vi fanger altid fisk, men hvordan, hvilke, hvor mange og hvor store er altid det store spørgsmål.
Vi bliver vartet op af højskolens køkken og nyder hver dag udsigten til Lillebælt hvor der er så godt som marsvin-garanti fra badebroerne (faktisk fra spisesalen).
Læs anmeldelserne fra tidligere kursister!
Mikael Fredsted Kjems –
Var deltager i 2018 havde en perfekt uge, med masser af oplevelser og bekendtskaber.
Både Morten og Søren var helt i top som underviser, der blev øst ud af oplevelser og gode historier.
Snoghøj er placeret lige ud til Lillebælt ved siden af den gamle Lillebæltsbro, hvor marsvinene leger i morgen- og aftensolen.
Selvom jeg havde dyrket UV jagt et stykke tid, var der stadigvæk meget at lære, kom i hvertfald hjem med en masse erfaring, som jeg kunne arbejde videre på.
Vil anbefale det til alle, lige fra nybegynder til mere erfarne.
Fik prøvet krafter med vragdyk, dyk i strømfyldt vand og meget meget mere.
Har kun varme anbefalinger for dette kursus.
Rasmus Bøggild –
Jeg var en del af holdet i 2019 og havde en super oplevelse.
Højskolen har som beskrevet super beliggenhed, og det er virkelig ikke løgn. Højskole er lidt slidt, men der er mange fede tilbud på højskolen udover Uv-jagt, fx morgenyoga og marsvin-safari. Om aftenen er der massere af muligheder for hyggeligt samvær med de andre kursister. I 2019 var der et hold yogakursister samtidig med os.
Underviserne er dygtige og engagerede – man ku’ virkelig føle, at de brænder for UV-jagt og for at lære fra sig. Kurset indeholder udfordringer for både nybegyndere og de garvede, og der er rig mulighed for, at alle kan rykke sig.
Vi var hver dag på ture til spændende og meget forskellige spots. Spots man formentlig ikke ville finde på egen hånd.
Jeg tror i øvrigt, at alle fik fanget fisk i løbet af ugen.
Ebbe –
Rigtig godt kursus. Det fik mig godt i gang med UV-jagt.
Rikke –
Super godt kursus :). Jeg var på kurset i sommeren 2020, kom som mere eller mindre nybegynder, men gik derfra med blod på tanden og har været ude at jage rigtig meget siden. Vi var både rundt om basisudstyr og opsætning, fridykning både i svømmehal og med træning i dybder i ferskvandssø på 10 meter, og også i forbindelse med strømdyk efter torsk ved bropillerne både ved Snoghøj og ved Storebælt, samt en masse dyk efter fladfisk og en nak og æd dag på stranden. Det var en uge hvor jeg virkelig udviklede min UV jagt skills, men også hvor der var fokus på hygge og fællesskab. Jeg overvejer bestemt at deltage igen i sommeren 2021 og måske rykke til niveau 2 og fange den torsk! 🙂