Svømmedragt - våddragt til svømning

Der findes to typer af dragter der kaldes for svømmedragter.

En svømmedragt er en neoprendragt der bruges til havsvømning og triathlon. Sådan en våddragt til svømning giver varme, opdrift og glid gennem vandet.

En anden type svømmedragt er nærmere en badedragt og bruges af konkurrencesvømmere til stævner, men også til træning. Dragten giver godt glid gennem vandet, men ikke nogen opdrift eller særlig varme og isolering.  Læs mere om badedragter / stævnedragter

Se udvalg af svømmedragter

Viser alle 17 resultater

Valg af våddragt til svømning

Når du vælger en svømmedragt til havsvømning og triathlon skal du spørge dig selv hvilket niveau du er på som svømmer  – og hvor ofte du kommer i vandet,og om du også kommer til at skulle bruge en dragt der kan holde dig varm i de mange kolde måneder vi har her i Danmark.

De fleste våddragter til svømning har en neoprentykkelse på 3-5mm og med et fornuftigt tempo giver det fin mulighed for at være i vandet en times tid med undtagelse af de allerkoldeste måneder, hvor man nok skal supplere med en neoprenhætte, handsker og sokker for at kunne holde det ud og holde varmen.

Hvad er en svømmedragt?

En svømmedragt er en heldragt der minder lidt om en surfdragt eller en “klassisk” våddragt. Der er ingen hætte på dragten og der er som regel en lynlås i ryggen. Nogle lynlåse er konstruerede på en særlig måde så der ikke slipper vand ind, det er dog sjældent at de er 100% vandtætte.

I modsætning til surfdragter så er det MEGET afgørende at du kan bevæge dig frit i en svømmedragt og at den ikke sidder stramt eller ubehageligt nogle steder ellers risikerer man gnavsår.

Svømmedragter til mænd/herre og damer

Der er selvfølgelig forskel i pasformen på de forskellige dragter og derfor kommer de fleste modeller også i en både herre og dameversion. Uanset så er dragterne standardstørrelser med standardsnit og hvis man derfor afviger fra en standartstørrelse så kan man overveje at få målsyet sin svømmevåddragt. Det er langt fra alle firmaer der tilbyder dette, men det er en mulighed (omend lidt dyrere).

Våddragter giver bedre position i vandet

Svømmedragter til havsvømning skal holde dine underkrop oppe sådan at du ligger så vandret som muligt i vandet. Det betyder enormt meget for ens svømmeøkonomi at man skaber så lille modstand i vandet som muligt.

Dette ses blandt meget tydeligt illustreret ved at kigge på mænds og kvinders svømmeøkonomi, der igen afspejler sig i verdensrekordtiderne.

Gennemsnitligt har kvinder en anden fedtfordeling end mænd og en anden fedtprocent. Denne fedtfordeling og gennemsnitligt højere fedtprocent betyder at kvinders underkrop flyder bedre end mænds underkrop. Derfor ligger en gennemsnitlig kvindekrop altså bedre i vandet i forhold til gennemsnitlig mandekrop.

Dette afspejler sig i verdenrekorderne for begge køn. Procentuelt mindskes kønsforskellen mellem mænd og kvinders verdensrekorder i svømning jo længere distancen bliver. På en 50m fri er forskellen i verdens hurtigste tider altså langt større end på de meget lange svømmedistancer.

Dette tilskrives kvinders bedre svømmeøkonomi som altså stadig overgås af mænds gennemsnitlige større styrke og udholdenhed, men det er ikke utænkeligt at forestille sig at hvis man lavede endnu længere distancer så ville kvindernes tider overgå mændenes. Kurverne ser ihvertfald ud til at skulle krydse hinanden.

En svømmedragt gør til gengæld denne forskel og arbejder for dig på den samme måde, nemlig ved at give dig en bedre svømmeøkonomi godt hjulpet af den opdrift den skaber og på den måde gør at svømmeren ikke skal bruge så mange kræfter på at holde sig flydende.

Svømmedragter holder dig varm

Svømmedragter skal også kunne holde dig varm. Allerede ved en vandtemperatur på 15 grader vil man have problemer med at holde varmen selv om man svømmer godt til! En kold krop bliver også dårligere til at svømme og fordi kroppen nærmest “lukker ned” når man bliver kold så kan det være en ret farlig situation at bliver kold langt fra land. En svømmedragt skal give dig opdrift og varme så du sikkert kan dyrke din havsvømning.

Svømmedragter skal give dig et glid

Hud glider ok gennem vand, men hår gør ikke. En svømmedragt er ofte beklædt med en overflade som giver dig et bedre glid gennem vandet end hvis du bare havde badetøj på.

Nogle dragter glider faktisk så godt at man kan måle flere procents længere glid per arbejdsindsats, og det bliver til rigtig meget forskel når man svømmer mange kilometer.

Hvor slidstærk er en svømmedragt?

De er selvfølgelig lavet til at blive brugt, men svømmedragter går alligevel ofte i stykker hvis man ikke er forsigtig. Det er ofte når man går langs stranden og skvatter på en sten, eller når man kravler op af en metaltrappe i en havn – eller når man tager dragter af og på at der kan komme en flænge.

Heldigvis så er de ret nemme at lime igen. Man skal sørge for at neoprenfladerne er tørre og rene og så kan man påføre en tyndt lag neoprenlim. Vent derefter 5 minutter og sæt så fladerne sammen. Det kan være en fordel at have et spækbrædt som under (læg spækbrædtet ind i dragten) når man sætter fladerne sammen, sådan at det bliver mere præcist.

Svømmedragter til fridykning

Mange fridykkere bruger svømmedragter (også kalder fridykkerdragter) til deres træning og konkurrencer. For en fridykker udmærker svømmedragten sig ved at hovedet er nøgent og at man derfor får en kraftig dykkerefleks. Samtidig er dragtens glideegenskaber også i højsædet hos fridykkerne da hver en meter tæller i den sport.

Personligt har jeg (Morten Rosenvold Villadsen) som fridykker gjort brug af meget tynde to-delte våddragter frem for svømmedragten (heldragt), da jeg som personlig præference foretrækker denne type dragt til fridykning.

Læs om våddragter til fridykning