Svømmefødder til SCUBA dykning

Svømmefødder til dykning med flaske (SCUBA-dykning) kan både foregå med hælremsfinner og med fuldfodsfinner.dykkerstøvler svømmefødder

De fleste vælger at dykke med hælremsfinner da det muliggør at man også kan have dykkerstøvler på samtidig og nemmere også kan gå rundt på land.

Se hælremsfinner og svømmefødder til dykning

Viser alle 8 resultater

Svømmefødder til dykning

Når du først har prøvet at svømme med et par ordentlige svømmefødder der passer i størrelsen, er indstillet korrekt og har den korrekte vinkel og stivhed til dine behov så går du ikke tilbage til et par billige plastikfødder. De rigtige dykkerfødder giver dig fremdrift uden at det føles som om det koster dig nogle kræfter.

Herunder gennemgår vi de forskellige typer af svømmefødder til dykning.

Helfodsfinner

Denne type finne har en omsluttende fodlomme der er integreret med finnebladet. De kendes fra snorkling og kan egentlig fint bruges til scubadykning, men man skal være opmærksom på at man ikke kan benytte sine dykkerstøvler samtidig med  (man skal istedet bruge neoprensokker) og at man er “låst” til den størrelse man nu engang køber svømmefødderne i.

Hælremsfinner

Afgjort den mest populære svømmefodstype til scubadykning. Her kan du justere størrelsen sådan at du altid har en finne der passer. Samtidig kan du have dine dykkestøvler på, hvilket gør det markant enklere at komme i vandet og ud af vandet. Finnerne kan oftest klikke af ganske nemt og i det hele taget er hælremsfinner valget blandt dykkerfødder for langt de fleste flaskedykkere.

Se alle hælremsfinner

Splitfins

Splitfinner imiterer på mange måder en fiskehales udformning og da de kom frem omkring år 2000 (i stor stil) var det lidt af en designmæssig revolution. Splitfinner har bredt sig fra scubafinner til snorkelfødder og bruges også af undervandsjægere (se Salvimar Boomblaster ex). Der er dog ingen tvivl om at det også giver en lidt svagere konstruktion og at en splitfinne kan få udfordringer i “splittet” hvis den ikke er lavet af ordentlige materialer.

Lange fridykkerfinner til dykning

Ingen tvivl om at de lange finner til undervandsjagt og fridykning kan flytte meget vand og være effektive i stærk strøm og i udfordrende forhold, men de ER meget lange og man skal mere end almindelige forsigtig for ikke at ramme siderne på et vrag eller korallerne på et rev når finnebladene er +70cm lange. Det dur i mange tilfælde slet ikke – og eneste undtagelse er hvis du allerede primært er undervandsjæger og der for vant til at svømme med så lange svømmefødder, så vil det sikkert gå an – men ellers anbefales det ikke.

Se svømmefødder til undervandsjagt

Brug svømmefødder beregnet til dykning, når du skal dykke.