Dykkerure

Et Dykkerur er både funktion og stil.

Dykkerur

Hvis du er til “seje dykkerure” så se her er et godt udvalg af virkelig lækre og seje dykkerure (Tissot, Citizen m.fl).

Se lækre dykkerure – der er gode til hverdagsbrug.

Læs mere under urene om dykkerure til uvjagt og fridykning under produkterne herunder.

Se udvalget af dykkerure

Viser alle 5 resultater

Der findes mange niveauer af dykkerure

Klassikeren (den rigtig dyre klassiker!) må være Rolex Submarinerir?t=99073 20&l=ur2&o=1 - Suunto D4f - dykkerur til fridykning, der desværre koster tæt på 100.000kr og selv hvis man køber det brugt ofte er mere end 50.000kr i udsalgspris.

Av!

Ikke lige frem et hverdagsur, men helt sikkert et tjekket og stilet ur hvis man er til den slags.

Men dykkerure behøver slet ikke koster så meget. Flere ure til fridykning og undervandsjagt koster faktisk kun omkring 1000kr og så kan de fleste jo være med.

Se eksempelvis udvalget af hverdags dykkerure fra eksempelvis

Tissot

Citizen

Seiko

Vandtætte hverdagsure, men kun enkelte af dem har dykkerfunktioner.  De er dog flotte og tjekkede, men afgjort også til at betale med priser fra 2000-5000kr.

Man kan også få dykkerure til dykning med flasker, men så ville mange ofte vælge en decideret dykkercomputer.

Dykkerure til fridykning og undervandsjagt

Hvorfor skal man bruge dykkerure til uvjagt og fridykning? Hvad skal man i grunden bruge det til? Det er måske et spørgsmål mange nye fridykkere og UV jægere har stillet sig selv.

Det kan måske virke lidt voldsomt at bruge så mange penge som et sådant dykkerur kan koste, men når du først har vænnet dig til at have uret med i vandet, så får du svært ved at undvære det igen.

Hvad bruger en undervandsjæger sit ur til?

En undervandsjæger har god brug af et dykkerur. For det første så viser et dykkerur hvad klokken er, og det er kan faktisk være ret nyttigt da man ofte glemmer tid og sted og (især til konkurrencer) skal overholde en bestemt tid.

Men et vandtæt ur kan jo også klare den opgave. Et dykkerur til uvjagt er SÆRLIGT godt når man eksempelvis skal orientere sig efter dybden.

På 21m dybde var der en stortorsk fanget ved uvjagt i NordnorgeFisk der opholder sig ved bunden flytter mellem lavt og dybt vand med årstiden og det er en kæmpe hjælp at holde øje med på hvilken dybde man finder fisk den ene dag, fordi det er ofte på den samme dybde at fiskene opholder sig.

Så hvis du har fundet 3 torsk og de alle var på ca 6-7 meters dybde, så er der ingen grund til at finde dybere eller lavere steder.

En undervandsjæger skal også bruge sit dykkerur til at holde øje med sin overfladetid og sin nedetid. I bogen “Undervandsjagt” er der en tabel hvor Morten Rosenvold Villadsen viser sine egne tommelfingerregler i forhold til hvor længe man skal være henholdsvist oppe og nede.

Det vigtigste er at man finde en god og bæredygtig rytme – og af hensyn til sikkerheden at denne rytme ikke er for aggressiv.

Det er vigtigt at man får trukket vejret godt i overfladen inden man dykker igen, og derved sørger for at kroppen kommer af med kuldioxiden, som den ophober under et vejrhold.

Hvis du er i tvivl så start med at være ved overfladen i dobbelt så lang tid som du er nede.

De fleste dykkerure starter af sig selv med at vise hvor lange ens dykketider og overfladetider er.

Personligt kigger jeg aldrig på mit dykkerur mens jeg er neddykket, det er først i overfladen hvor jeg har tid til det at jeg kigger kort på uret, inden jeg gør mig klar til at dykke ned igen.

Hvad bruger en fridykker sit ur til?

81m dybt på en vejrtraekning

Som fridykker er et fridykkerur en af de allervigtigste værktøjer du har, især når man træner dybde.

Man kigger ikke på uret når man dykker, men derimod benytter man sig ofte af de indbyggede features som urene har.

De fleste dykkerure til fridykning har dybdealarmer, og mange har flere alarmer som man så kan indstille til forskellige dybder.

En fridykker vil ofte gerne kende det sted i dykket hvor man påbegynder sit “free fall”, altså der hvor trykket har presset dig så meget sammen at du vil dale mod bunden fremfor at stige mod overfladen. På denne dybde stopper fridykkeren typisk med at svømme og lader sig synke mod bunden. Dette gør man for at spare på energien, for når man vender på bunden så venter det hårde arbejde med opstigningen, hvor man skal svømme hele vejen op.

Fridykkeren starter normalt sit free fall på en dybde mellem 15 og 25 meter, så med et ur vil man eksempelvis indstille uret til at afgive en alarm på 20 meter. Så ved fridykkeren at det er tid til at starte sit free fall.
De fleste fridykkere har så igen en alarm et par meter før de når bundpladen, altså den dybde de har besluttet sig for at dykke.

Dykker man for eksempel til 50 meter, så kan man have en alarm på 47 meter. Mange fridykkere svømmer ofte med lukkede øjne, eller helt uden maske, så det er rart at få en notits om at nu kommer bundpladen og det er tid til at vende om og svømme op.

Alarmerne kan for nogle være svære at høre, specielt her i de nordiske lande hvor vi ofte dykker i tykke dragter. Derfor ser man ofte at mange fridykkere vælger at have deres ur placeret i hætten, så de på den måde nemmere kan høre når deres ur afgiver alarmerne.

Vælger man denne løsning kan et godt tip være, at man lige fastgør uret til en snor som evt. går rundt om halsen eller lignende. Der er desværre et par eksempler på at fridykkeren kommer op efter et dyk, og så tager hætten af i en fart og glemmer alt om uret, som så ender på havets bund.

En god tommelfingerregel er, at man skal ligge i overfladen og trække vejret i dobbelt så lang tid som man var neddykket.

Endvidere logger dykkeruret alle dagens dyk, så man kan holde øje med sin fremgang. Dykker jeg dybere end sidste gang, dykker jeg længere end sidste gang osv. Alt dette kan de forskellige dykkerure hjælpe dig med.

Dykkerur eller dykkercomputer?

Det er vel egentlig lidt det samme, men der er en tendens til at scubadykkere i højere grad bruger nogle store displays på deres hådled, som dårligt kan kaldes et dykkerur og her må betegnelsen “dykkercomputer” være på sin plads.

Fridykkere og uvjægere bruger i høj grad deres dykkerure også som deres hverdagsur, hvorfor det giver mere mening også at kalder dem “ure” frem for dykkercomputere. En uvjægers og fridykkers dykkerur bliver også ofte en identitetsmarkør som gør at de kan flashe deres hobby og på den måde vise hvem de er (og enkelte gange spotte andre uvjægere og fridykkere).

De klassiske herreure som kaldes dykkerure er ofte helt uden funktioner og det meste dykker-agtige ved dem er at de er vandtætte. Enkelte Citzen og Casio dykkerure har også indbygget en dybdemåler.

Hvilket dykkerur skal du vælge?

Det første du skal gøre op med dig selv omkring er at du skal vælge om dit ur skal være et hverdagsur eller et ur med dykkerfunktioner.

Dernæst skal du vælge om det skal kunne udregne dekostop og forskellige gastyper for dig – eller om du bare skal bruge det til undervandsjagt, snorkling og fridykning.

Så er der hele spørgsmålet om GPS, der hurtigt kan sætte prisen i vejret for din dykkercomputer. I øjeblikket er Garmin Descent mK1 et godt bud på et sådant ur.