Dykkerkniv

En dykkerkniv til uvjagt har 2 hovedfunktioner

  1. Du skal kunne skære dig fri af reb og net
  2. Du skal kunne aflive de fisk du fanger med din harpun

Dertil kommer et hav af praktiskheder, (rense fisk, frigøre spyd, fange fladfisk, reparere udstyr mm.) som også gør at en dykkerkniv altid er et nødvendig stykke dykkerudstyr når du er ude at dykke. Det gælder både snorkling, fridykning, scubadykning og undervandsjagt.

Viser det enkelte resultat

I denne artikel og video forklarer jeg om brugen og funktionen af en dykkerkniv. Jeg forklarer også om baggrunden til at jeg bruger Omer Laser.

Sikkerhed: En dykkerkniv til at skære sig fri af reb og liner

Det vigtigste ved en dykkerkniv er uden tvivl at du kan skære dig fri hvis du sidder fast. Havet i Danmark – og alle mulige andre steder – er desværre fyldt med tabte net, reb og liner. En god dykkerkniv kan betyde forskellen på liv og død.

Du kan enten skære liner over ved at benytte den savtakkede del af kniv, eller hvis der er en indbygget “linecutter” i bladet. Man kan også købe en decideret sakse-kniv der kan skære liner over.

Typisk vil et godt savtakket blad være nok til at skære et tov eller en line over, men når det gælder sikkerhed så skal man ikke gå på kompromis og derfor vil en ekstra kniv eller linecutter være en overvejelse værd.

En uvjagt kniv til at håndtere fisk

KON 0348 300x201 - Omer LaserEn kniv til uv jagt skal være spids, sådan at man kan slå fisken ihjel ved at stikke den i nakken eller i hjernen. Dette kræver lidt træning, men kan gøres meget hurtigt og effektivt hvis man øver sig. Bladet skal være skarpt, så man kan skære igennem de fisk der har et meget sejt skind.

Derudover er det vigtigt at bladet har en vist robusthed, så det ikke knækker eller bliver deformeret inde i en større fisk man forsøger at slå ihjel efter fangst.

Hvor skal en dykkerkniv sidde?

Harpun

Kniven på overarmen

Det vil være en fordel at man bestemmer sig for hvor ens dykkerkniv sidder, en gang for alle, for derefter ikke at flytte rundt på placeringen hele tiden.

Rutiner og fornemmelse af grejet vil være afgørende at have på plads når det gælder – og i en presset situation skal man ikke begynde at lede efter kniven.

Man placerer typisk sin kniv på:

  1. Benet
  2. Overarmen
  3. Blybæltet
  4. Underarmen

 
Der er fordele og ulemper ved alle placeringer, hvorfor mange vælger at have 2 dykkerknive på, sådan at hvis benet eksempelvist er viklet ind i et net, så er kniven på overarmen eller blybæltet fortsat tilgængelig. Jeg har selv altid en kniv i blybæltet som minimum.

Vedligehold af dykkerkniven

Dykkerknive er ofte i rustfrit stål (420), men man kan også få knive i titanium og keramik.  Selv rustfrit stål ruster hvis det får skræmmer og ikke skylles af efter ophold i saltvand. Et minimum af vedlighold er derfor nødvendigt.

Skyl altid din kniv af i ferskvand efter brug – både af hygiejniske årsager, men også for at undgå den ruster.

Tab af dykkerknive

Ofte mister man sine knive fordi de bliver tabt mens man håndterer en fisk eller løser en anden opgave, men forbavsende ofte TROR man at kniven sidder sikkert i skeden, men pludselig er den væk. Dette skyldes ofte en låsemekanisme der svigter, eller at man ikke har fået kniven ordenligt placeret i skeden efter brug.

Vælg derfor altid en kniv som har et låsesystem der er nemt at bruge, og som giver et passende “klik” eller lignende som feedback når kniven er korrekt placeret i skeden.