Dykkerbriller

Herunder finder du en guide til valg af dykkerbriller, hvad du bør være opmærksom på inden valget samt anmeldelser af tre populære former for dykkerbriller.

Leder du efter?

Dykkerbriller – en “dykkermaske uden næse” bruges til havsvømning, badning mm.

Dykkermaske – stort udsyn, store glas og et skørt der omslutter næsen bruges til dykning

Svømmebriller – små ovale briller med en tynd elastik bruges til svømning

Viser alle 3 resultater

Hvad er en dykkerbrille?

En dykkerbrille er ikke bare ligesom en svømmebrille eller dykkermaske, hvilket mange hurtigt forveksler dykkerbriller med. For dykkerbriller er faktisk ”mellemtingen” mellem svømmebrillen, som fylder mindst muligt af ansigtet, samt dykkermasken, som fylder store dele af ansigtet samt næsen, også med dykkerbrillen i midten, som også fylder store dele af ansigtet men bare ikke næsen. Så er det på plads, og vi kan nu dykke dybere ned i hvad der kendetegner en god dykkerbrille.

Hvad kendetegner en god dykkerbrille?

Når du skal købe en dykkerbrille, så er der en lang række ting og faktorer man bør være opmærksom på inden man vælger. For som beskrevet længere oppe, så kan man hvis man ikke lige er opmærksom, hurtigt ende op med at købe en dykkermaske, som f.eks. er egnet til fridykning og/eller undervandsjagt eller et par svømmebriller egnet til elitesvømmere. Derfor bør du holde øje med følgende ting når du skal kigge på en dykkerbrille:

  • Stor ramme, men ”fri” næse
  • Stor udsynsvinkel
  • Fast og naturlig pasform
  • Fleksibelt materiale

Under svømning og dykning, uanset om det er i svømmehallen eller i åbent vand, så er den store ramme på brillen en stor sikkerhed for mange, da man så er sikker på at der hverken kommer vand ind i selve brillen (hvilket ellers tit er et stort problem), samt at den ikke irriterer lige omkring øjnene. Til gengæld dækker en dykkerbrille IKKE næsen som dykkermasken gør, hvilket betyder at man kan opleve et større tryk i næsen hvis man skal dykke længere end 5 meter ned. Er dette ikke planen, så gør det faktisk bare dykke-oplevelsen endnu bedre når næsen ikke er dækket. Dette er en lille tommerfingel-regel man kan anvende til valget om man bør vælge en dykkerbrille eller dykkermaske.

Stor udsynsvinkel – 180 grader

Et stort udsyn er næsten et krav hos mange. Og det får man også med en god dykkerbrille. Den store ramme betyder nemlig at selve brillen kommer til at have en nærmest blød kurve rundt om hovedet, som muliggør denne store udsynsvinkel. Dette store udsyn er også med til at gøre dykkeroplevelsen langt bedre, da du så altid kan se langt omkring dig og dermed opfange flere ting end hvis dit syn var skærpet. På langt de fleste dykkerbriller vil man opleve en udsynsvinkel på hele 180 grader på grund af den store ramme.

Fast og naturlig pasform

På grund af den store ramme, som fylder meget af ansigtet omkring øjnene, så vil dykkerbrillen naturligt få en fast pasform på ansigtet. Dette er med til at undgå vand inde i selve brillen. Den faste pasform betyder også at man ikke behøver at stramme stropperne særligt meget omme bagpå, da den alligevel vil sidde godt fast. Dermed får den også en naturlig god pasform på ansigtet, således du undgår røde mærker på hovedet efter brug, samt irritation under selve dykningen. Dette punkt er desuden det altafgørende for om du har fundet en god dykkerbrille, for ligeså meget vi mennesker ligner hinanden, ligeså forskellige er vi også. Nogle har store næser, fremspringende pander, store ansigter eller små ansigter, og derfor bør man også sikre sig den gode pasform inden man endelig vælger brille.

Fleksibelt materiale

Med en naturlig og god pasform følger der nærmest et krav om at den også er lavet i et fleksibelt materiale, således at brillen ikke bliver en stram brille, som ikke eftergiver for ansigtets specielle udformning eller anderledes miljø. Mange fleksible og behagelige dykkerbriller er lavet i materialet silikone, som er noget mere fleksibelt end f.eks. gummi. Samtidig holder silikone også noget længere, hvilket bare gør fordelen endnu større.

Klar, smoke eller blåt linseglas – hvad skal man vælge?

Inden man vælger dykkerbriller, så bør man være opmærksom på mulighederne for glasfarven da man både kan få brillen med klar, smoke eller blåt linseglas, og dette har forholdsvis stor indflydelse på hvordan du efterfølgende vil opleve dykningen med brillen.

Klart glas: Bruges hovedsageligt til indendørs svømning i svømmehaller, hvor det direkte lys ikke er særligt stort. Benyttes klart glas udenfor risikerer man at blive blændet ret så kraftigt, da solstrålerne går direkte igennem.

Smoke glas: Det mørkere glas gør at man udefra ikke kan ”se ind”, hvilket også holder solstrålerne væk fra øjnene. Bruges hovedsageligt udendørs i åbent vand eller ved stranden til dykning

Blåt glas: Mellemtingen mellem smoke og klart, og kan derfor både bruges indendørs og udendørs. Giver et rigtig naturligt udsyn gennem brillen, hvorfor mange også foretrækker ligepræcis dette blå glas.

Til hvilket formål bør man bruge dykkerbriller?

En dykkerbrille er perfekt til stranden, svømmehallen og ferien ved havet, hvor man både ønsker en brille som man kan dykke rundt med, men også en som man kan svømme med. I så fald er det en dykkerbrille man skal have fat i.
Er det i stedet for dybere og længere dyk man ønsker at lave, og ikke bare sådan for sjov, så bør man i stedet anskaffe sig en decideret dykkermaske, som også dækker næsen.
Og på samme måde hvis man ønsker at svømme, så bør man også i stedet for anskaffe sig et par svømmebriller.
Mange sætter dog pris på de egenskaber man får med en dykkerbrile, herunder specielt sikkerheden i at der ikke kommer vand ind i selve brillen, at den sidder fast på ansigtet samt den komfortable pasform.

Dykkerbriller til børn

Der findes selvfølgelig også specielle dykkerbriller til børn, ligesom der gør med svømmebriller og dykkermasker. Disse dykkerbriller til børn er altid tilpasset deres mindre ansigt, således at de hverken bliver for omfattende og store samt at de sidder naturligt på ansigtet.
En af de mest populære og bedste dykkerbriller til børn er Aqua Sphere Vista Junior med blå linse, som faktisk også er verdens mest solgte dykkerbrille overhovedet.

Dykkerbriller med styrke

Ligesom der findes dykkerbriller til børn, så kan man også få dykkerbriller med styrke. Forskellen mellem dem og de almindelige dykkerbriller er egentligt bare styrken der kommer i glasset, samt den derfor dyrere pris. På den måde kan man også komme ud at dykke, selvom man til dagligt bruger almindelige briller eller kontaktlinser.

Undgå duggede glas i dykkerbrillen

Selvom mange dykkerbriller på forhånd er anti-dug behandlet, så vil man i nogle tilfælde efter kort tids brug opleve at de alligevel begynder at dugge, hvilket gør synet under vandet rigtig utydeligt. Dette kan dog undgås ved enten at sprøjte noget anti-dug på indersiden af brillerne eller spytte ind i masken, gnide det rundt, venter lidt og derefter skylle brillerne med vand. Så burde dykkerbrillerne ikke dugge det næste stykke tid i hvert fald.

Denne artikel er skrevet af Daniel der driver webshoppen Watery, som forhandler udstyr til svømning.