Home / Blog / Uv podcast 20 – spis tang, muslinger og krabber

Uv podcast 20 – spis tang, muslinger og krabber

Podcast widget

Spis tang! – og hvad med sandorme?

Kan man spise strandkrabber? Hvordan smager tang, muslinger, strandsnegle? Hvilke arter skal man gå og hvordan tilbereder man dem?

Denne podcastepisode handler om alt det fra havet man kan spise, men som ikke er fisk (østers og hummer). Bodil Sofie Espersen er blevet interviewet og vi har forsøgt at få så meget relevant og spændende viden ud af hende som muligt.


DuGlemmerDetAldrig er dette afsnits sponsor.

DuGlemmerDetAldrig.dk er der en række oplevelser, madlavningskurser, undervandsjagt kurser og vilde gaveidéer. Særligt er der kurser i fridykning og undervandsjagt som er relevante for denne uvpodcast, men også kitesurfing, wellnessophold, vindtunneller, surf og hummersafari osv. Du kan se en samlet oversigt her.

Lyt til afsnit 020 – Saml og spis tang, krabber og muslinger

– du kan også høre podcasten på din android eller iPhone.. (Find din podcast app frem og søg eksempelvis på “fridykning”)

Her kan du se listen med alle afsnit og udsendelser: uvpodcast.dk 

Feed til uvpodcast er: http://undervandsitetet.dk/feed/podcast/

Dagens spørgsmål: Hvilken baglimit er der i Danmark?

I skrivende stund, marts 2017 er der baglimit (daglig fangstbegrænsning) på havbars og torsk.

For havbars gælder det at man højest må fange 1 per dag syd for Hanstholm. For øvrige havområder er der ingen fangstbegræsninger.

For torsk gælder det at man i perioden 1. februar – 31 marts kun må fange 3 torsk dagligt i områder 22-23-24 (Sund, bælter og Østersøen). Uden for denne periode (resten af året) må man fange 5 torsk dagligt i samme områder (22-23-24). I Danmarks øvrige farvande er der ingen fangstbegrænsninger på torsk for lystfiskere.

Derudover findes der en frivillig baglimit for havørreder på 3 havørreder per dag. Dette er en frivillig ordning som viser sig at blive overholdt i stor stil blandt undervandsjægerne. Den er ikke gældende lov (endnu?), men et godt signal fra uvjagt sporten til resten af Danmarks lystfiskere.

Vi taler i denne episode om:

Hvordan man finder og spiser tang, muslinger og krabber mm. i Danmark

I denne episode har jeg interviewet Bodil Sofie Espersen, der er en sand havmads-entisiast og kalder sig akvatisk måltidsmager. Hun har sat tænderne i lidt af hvert og fanget hjertemuslinger med tæerne siden hun kunne kravle. Hun er dygtig til at lave mad – og allerhelst lige fra havet over et bål på stranden.

I denne episode Uvpodcast 20 snakker vi blandt andet om:

Hvad kan man spise af tang?

Hvilke tangarter kan man spise og hvordan tilbereder man?

Hvilke krabber kan man spise?

Hvordan spiser man strandkrabber?

Hvilke opskrifter findes der på tang og krabber?

Hvad skal man være opmærksom på når man sanker muslinger, tang og krabber?

Hvordan bruger tang i kombi med fisk?

Skal man spise maden på stranden eller i køkkenet?

Hvad skal man have med ud hvis man vil i gang med det her?

Hvilke strandurter kan man spise?

Hvem har prøvet at spise søstjerner?

Kan man spise sandorme?

Vandsmands-carpachio, anyone?

Hvad er konksnegle – og hvordan Johan var ved at synke på Kattegat, mens vi sad på en husbåd i Københavns havn?

Hvem spiser konk-snegle? – og er det et nyt eksporteventyr for de danske (stakkels) fiskere?

Links og PDF nævnt i episoden:

Havkogebogen udgivet af Fjord og Bælt-centeret i Kerteminde (gratis download)

Bodil Sofies piratpdf om strandurter lavet i forbindelse med Bund til Mund

“Natur Almanak” af Claus Meyer om at spise fra den danske natur (god gaveidé)

Tang – grøntsager fra havet af Ole G. Mouritsen

Bund til Mund festivalen på Facebook

 

Dagens tip!

Hækl din bøjeline, så du undgår kludder!

Hvis du gerne vil have styr på din bøjeline (og du ikke har sådan en tosset orange der fulgte med din bøje da du købte den) så prøv at hækle din line. Du laver en løkke, gennem den fører du en ny løkke og gennem den nye løkke laver du endnu en løkke – og så dan bliver du ved. Det er smart.

Stil dagens spørgsmål?

Du kan stille spørgsmål i kommentarerne herunder, så vil vi (så vidt muligt) tage dit spørgsmål op i en senere udsendelse og besvare det så godt vi kan.

Vi høres ved!

(hvis du synes Uvpodcast er fedt, så del det meget gerne med dine venner! – og gå via links her på siden når du køber udstyr).

Støt uvpodcast!

Husk at du frivilligt kan støtte uvpodcast med et selvvalgt beløb som tak for indsatsen.

Det kan du gøre på Uvpodcast.10er.dk – og alle beløb er meget velkomne.

Vi vil gerne lave flere udsendelser og håber på denne måde at få hjælp til at få finansieret produktionen. Vil du donere et par kroner? (også muligt vi a Mobile pay 27219043)

Støt uvpodcast her!

Supporters får adgang til den lukkede Facebookgruppe hvor vi deler mere fotos, info og backstagestuff!

Tak

Du kan læse mere om projektet på uvpodcast.dk

About Morten Rosenvold Villadsen

Morten Rosenvold Villadsen er en af Danmarks bedste fridykkere og undervandsjægere. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og kan dykke til 80 meters dybde og holde vejret i mere end 7 minutter. Morten har siden 2007 været på landsholdet i enten fridykning eller undervandsjagt.

2 comments

  1. Dejligt afsnit! Meget inspirerende. Jeg har et spørgsmål: Forleden var vi ude og tage nogle skrubber ved Strandmøllekroen. På et par af de skrubber vi tog, var der nogle små bylder/æggeposer på størrelse med sennepskorn på undersiden. Ved I hvad det er, og kan man stadig spise sådan en skrubbe? Det var små klynger på 3-5 stk af kuglerunde ting, der sad ved f.eks. finnerne.

  2. Havbarsen er også totalfredet de første 6 måneder af 2017.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*