Fridykning – 3 timers intensiv session
2.850,00 kr.
Vil du virkelig rykke og få fuld opmærksomhed på at du bliver bedre?
3 timers intens undervisning i fridykning. Det bliver ikke bedre.
Du kan få undervisning alene, eller tage en kammerat med. Max. 2 personer i alt.
Vi arbejder sammen om hvordan du kan blive bedre til at holde vejret og få større oplevelser under vandet.
Du bliver en bedre fridykker, får en masse øvelser, tricks og ting du kan arbejde videre på og som gør dig bedre.
Din instruktør er Morten Rosenvold Villadsen, danmarksmester og rekordholder i flere discipliner i fridykning og undervandsjagt. Send gerne en mail og hør om mulighederne.
Denne 3 timers session egner sig også godt som en gave til din kæreste. En gave der bliver husket – og som vil gøre dig bedre under vandet fremover.
Beskrivelse
Undervandsitetets 3 timers sessioner er et tilbud til dig der virkelig vil rykkes videre og blive en bedre fridykker på en formiddag. Vi tager udgangspunkt lige præcis dér hvor du er og flytter dig videre. Du får en stor oplevelse og bliver bedre på rekordtid.
Vi tager udgangspunkt i statisk der handler om hvor lang tid man kan holde vejret. Det er en grundlæggende disciplin der giver dig værktøjer til afslapning, vejrtrækning teknik og hele den mentale side af fridykning.
Du lærer:
- værktøjer til at holde vejret længere
- om vejrtrækning og afslapning
- strategier til mental træning
- hvordan du kommer sikkert videre
Tidspunktet er fredag formiddag, men dato og præcist tidspunkt aftales nærmere efter bestilling. Du får 3 timers fokuseret undervisning og vi gennemgår alt hvad vi overhovedet kan nå. Du kan spørge om alt hvad du vil og sende mails efterfølgende og få guidning videre frem.
Prisen er inklusiv:
- 3 timers intensiv undervisning af Morten Rosenvold Villadsen
- Mulighed for efterfølgende guidning via mail og telefon
- Entré til svømmehal
Find en makker og vær to om at dele, så betaler I kun halvdelen af prisen hver især.
Træningen foregår i en svømmehal i København og det primære fokus ligger på præstation under vandet, større afslapning og sikkerhed. Du kan tage din kammerat med så I lærer det sammen. Højst 2 personer i alt. Den samlede pris (2850,-) er den samme om I er 2 eller 1 der betaler.
Send gerne en mail og hør nærmere.
2.850,00 kr.Tilføj kurv
Antonio –
Hej alle herinde , jeg har været med på denne fridykningen kursus og jeg har helt bestemt lært meget på denne kursus … bla mine grænser og en masse andet om fridykningens udfordringer ! På 3 timer har jeg lært meget end forventet !??Derfor kan jeg varme anbefale det til alle på alle nivåer
Stig Pryds –
Det er nogle dage siden efter hånden, men husker det som var det igår. Den 25 jan 2013 var jeg til sådan et kursus, havde aldrig prøvet det før. Mortens rolige og behagelige måde at være på, fik mig meget hurtigt ind i den ro og afslapning der skal til, for at kunne fridykke. Morten, tak for din måde at være på, og for at åbne døren for mig til fridykker verdenen
Stig Pryds ?
Nikolaj Astrup –
Jeg har taget kursus hos Morten og husker det som både lærerigt og som en stor oplevelse. Det er en fed måde at udfordre sig selv på og samtidig lære nogle teknikker og noget om kroppen. Morten er en super underviser og meget sympatisk at have med at gøre. Jeg kan kun anbefale at prøve det af!
Tommy bonde –
Jeg har også været på et af Mortens kurser sammen med en god ven for nyligt. det var en super oplevelse og mega læreri helt sikkert noget jeg kan bruge til noget. Morten havde også gode tips til hvordan man fik ro når man skulle bruge det til uv jagt på lidt dybere vand
han er dygtig og rolig og god til at uddybe spørgelsmål man har. jeg kan kun anbefale at tage et kursus hus Morten
Thomas Lund –
Jeg har haft den kæmpe fornøjelse og oplevelse at være på 3 timers intens fridykkerkursus med Morten Rosenvold Villadsen. Det var en fuldkommen fantastisk dag med utallige lærerige oplevelser og teknikker til at få bedre ture i vandet og langt bedre dyk. Jeg selv opnåede eksempelvis en ny personlig rekord i at holde vejret under vandet (statisk). min nye rekord er således på 3:43 (Må ærligt indrømme jeg er enormt stolt). Jeg kan derfor varmt anbefale alle der har fascination for fridykning og UV-jagt at tage selv samme kursus med Morten da jeg selv har opnået kæmpe resultater med det.
Morten Sort Mouritsen –
Jeg har med stor succes taget et kort intensivt kursus i fridykning ved Morten med henblik på optagelse i Frømandskorpsets Elevskole. På meget kort tid fik jeg meget mere ro på kroppen, skubbet til grænsen og lært at den sagtens kan skubbes meget mere uden ubehag og fare for helbredet. Morten er en dygtig underviser og samtidig en meget flink fyr 🙂 Kurset kan varmt anbefales!!
Anders Melamies –
Jeg deltog på et intensivkursus med Morten. Kurset var en stor personlig succes, da jeg som nybegynder gik fra, at kunne holde vejret i 30-45 sekunder til at opnå min personlige rekord på 2 minutter og 36 sekunder. Dels var det en kæmpe forbedring, og dels har fokus på vejrtrækning i det daglige, vakt min opmærksomhed og interesse. Morten var en yderst kompetent instruktør og med sit rolige og rare væsen, skabte det den perfekte trygge ramme, for at kunne udvikle mig. Jeg føler at jeg har fået en meget bedre forudsætning, i forhold til at kunne begynde at UV jage på en tryg og god måde.
Casper Divargue –
Morten sørger for undervisning i øjenhøjde skræddersyet til det, du selv ønsker at få ud af kurset. Jeg følte mig tryg under alle øvelser selvom jeg blev presset til steder jeg ikke selv havde troet ville være muligt. Jeg kan varmt anbefale dette kursus om du er begynder eller øvet, Morten skal nok kunne bygge videre på dine færdigheder.
Jeg skal klart på endnu ét kursus på et tidspunkt. Kæmpe fornøjelse
Michael Engel –
Kan klart anbefales! Jeg og en ven tog kurset sammen. Vi undervandsjager ofte sammen og er nogenlunde på samme niveau. Målet var at få bedre bundtider, højere sikkerhed og mere ro på under undervandsjagten. Morten hjalp os på alle disse punkter.
Vi havde ikke tidligere prøvet statisk vejrhold i en svømmehal, men vi havde naturligvis noget erfaring at trække på fra undervandsjagten.
Vi kendte allerede en del af teorien, så Morten fokuserede mere på de praktiske ting, der direkte hjalp til mere afslapning og bedre forståelse for de faser vi gennemgår under et dyk. Vi gennemgik essentielle sikkerhedsaspekter ved både statisk fridykning og undervandsjagt.
Efter dagen var omme havde jeg nået vejrhold på 3 minutter og 32 sekunder og min makker på hele 4 minutter! Det fedeste var dog at vi begge følte at vi kunne rykke os endnu mere og nu vidste vi hvordan.
Nu et par uger senere, undervandsjager vi begge med teknikken aspetto (lig stille på bunden) med ro på og gode bundtider.
Tak Morten! 🙂