Home / Dykkerudstyr / Våddragt / Våddragt til kajak

Våddragt til kajak

Med det rette udstyr er kajaksejlads en sport, som du kan nyde hele året i Danmark. En våddragt giver dig mulighed for at dyrke et aktivt kajakliv, uanset hvad termometret viser og hvilken årstid det handler om.

Hvor og hvornår skal du ro kajak?

Inden du vælger våddragt, er der to ting, som du skal tænke over:
• Skal du primært ro kajak på åer og søer om sommeren, eller skal du også kunne bruge din havkajak om vinteren?

• Hvordan har du det med ærmer og tøj, når du padler? Generer det dig ikke, eller føler du dig ofte hæmmet?

Våddragter er som bekendt typisk fremstillet af neopren. Det syntetiske gummi er fyldt med luftbobler, der giver dragten en god isoleringsevne. Den elastiske våddragt sidder tæt til kroppen og gerne så tæt at der slet ikke kommer vand ind.

Rojakke eller våddragt?

Et alternativ til en våddragt er en rojakke. En rojakke er en vandtæt skaljakke der holder dig tør og beskytter mod vind. Men sjældent lige så isolerende som en våddagt.

Du kan se et udvalg af rojakker her

Våddragtens pasform er vigtigt for at holde varmen

Det er vigtigt, at våddragten sidder til. Den må ikke være for stor og virke løs i det. Hele idéen med en våddragt er, at din krop opvarmer dig og våddragten isolerer fordi den sidder tæt.

Våddragten varmer ikke i sig selv, men isolerer godt, så hvis du fryser, inden du tager den på, skal du bevæge dig lidt for at få varmen.

Vær opmærksom på at hvis din våddragt sidder alt for stramt til over skuldrene (fordi du vil holde varmen) og faktisk er for lille, så går det udover bevægeligheden og den kommer til at gnave. Det går ikke. En tynd, men tætsiddende og fleksibel våddragt uden ærmer er at foretrække (hvis vandtemperaturen er til det).

Da man som kajakroer har brug for stor bevægelighed i overkroppen vælger man at have en såkaldt ‘long john’ der som et par smækbukser går op over skuldrene men holder armene fri.

Vælg tykkere våddragter om vinteren

Hvis du ror havkajak om vinteren, skal du naturligvis have en tykkere våddragt. Nogle kajakroere bruger dragter helt op til 7mm. Husk på at det i Danmark sagtens kan være koldere end 10 grader helt frem til starten af juni – og det er altså vintertemperaturer. Her skal man ikke vælge en tynd våddragt bare fordi solen skinner. Vandet er stadig meget hurtigt afkølende og det er helt nødvendigt med en dragt på minimum 5 mm. Varme dragter om vinteren kan godt have både hætte og arme i dragten.

Er forholdene ekstreme så er en våddragt for kold og mange vælger at ro i en tørdragt lavet til kajaksport.

Mere frihed og bevægelse om sommeren

Mange kajakroere vælger en våddragt med lange ben, men uden ærmer og med en tykkelse på 3 mm om sommeren. Det giver fint mening. Men selvom vandet over 20 grader varmt, så er det stadig for koldt til at man klare sig uden våddragt i tilfælde af en ulykke, så derfor er det nødvendigt også at bruge våddragter om sommeren.

Her er et eksempel på en sommerdragt

Valg af våddragt

Prøv dig frem for at finde en våddragt, som passer til dig og dit bevægelsesmønster. I modsætning til en tørdragt skal en våddragt sidde til, men den skal ikke stramme. Hvis du føler at den sidder for stramt, skal du vælge en større våddragt eller en anden model. En våddragt ændrer sig nemlig ikke væsentlig, så den kan ikke ’formes’. Ved at vælge den rette våddragt for dig opnår du den rette balance mellem god isoleringsevne og stor bevægelsesfrihed. Hvis du vælger en våddragt med ringe pasform, risikerer du, at der at dragtene gnaver i armhulerne og hæmmer dig i dine bevægelser.

Materialevalg

Den teknologiske udvikling indenfor vandtætte materialer har bevirket, at det i dag er muligt at finde våddragter i f.eks. Gore-Tex, som både er behagelige at have på og komfortable at bevæge sig i. De gammeldags våddragter har ikke samme funktioner som de moderne våddragter i åndbare materialer med dobbelte lynlåse, og de allerbilligste våddragter anvender heller ikke lige så avancerede materialer som de dyrere mærker.

Hvilke mærker skal man gå efter?

Der findes på markedet en lang række våddragter af høj kvalitet. Kakotat Wear er et eksempel på god kvalitetsbeklædning til kajaksejlads. Til mænd findes en Long John-model og til kvinder en Long Jane-model. Begge modeller er heldragter. I dragternes inderste lag er der anvendt bambusfibre, som virker svedtransporterende. Kakotat våddragternes pasform er generelt en smule større end de fleste andre mærker, hvilket gør dragten ideel til alle, der ikke har modelmål. Hvis det endeligt skal være, er det trods alt nemmere at gøre en våddragt lidt mindre ved at tage en kile ud og lime den sammen igen end at forsøge at gøre den større. Kakotat våddragterne har desuden en passende lang lynlås.

Alternativ til våddragt når man ror kajak

I de senere år er der dukket flere og flere alternativer til våddragten op på markedet. Beklædning i neopren giver for eksempel større bevægelsesfrihed end en våddragt. NRS Hydroskin er en serie af shorts, lange bukser samt kort- og langærmede trøjer, der kan kombineres på kryds og tværs. Det gør det nemmere for dig at vælge netop den kombination, som passer til vejrliget den pågældende dag. På en hyggetur en varm sommerdag kan du for eksempel vælge et par shorts og en kortærmet trøje i neopren. Hvis du ved, at du for eksempel vil øve eskimovendinger og skal i det kolde vand flere gange, vælger du blot de lange bukser og en langærmet trøje. Hydroskin er lavet af 0,5 mm tykt neopren med tyndere Lycra paneler i skridtet og under armene, så tøjet føles behageligt at bevæge sig i. Stoffet indeholder også titanium, der reflekterer den varme, som din krop udstråler. Neopren er vindtæt og egner sig derfor fortræffeligt til det danske vejr.

En våddragt er din inderbeklædning, når du skal ud og ro kajak. Hvis du for eksempel har købt en 3 mm tyk våddragt, men vil sejle i køligere vejr end normalt, skal du lægge lag udenpå våddragten i form af en neopren vest, trøje eller overtræksjakke. Hvis du tager tøj på under våddragten, forringer du våddragtens isolerende evne. Du kan eventuelt have polypro undertøj på indenunder, men ikke almindeligt tøj.

En våddragt er ikke en overlevelsesdragt, men…

En våddragt holder dig afgjort varmere end hvis du ikke har en dragt på  – og i mange tilfælde er en våddragt bedre end en redningsvest eller en svømmevest  i forhold til at overleve i meget koldt vand. men er du bevidstløs er redningsvesten stadig det eneste der kan redde dig. Men mange af de ulykker der har været med unge mennesker i det senere år ville have haft bedre udgang hvis de havde benyttet våddragter. Men altså, en våddragt er ikke en overlevelsesdragt. Hvis du kommer i nød på vandet, har du ikke uendelige mængder af tid, men du har givet dig selv bedre muligheder i et vist tidsrum.

Her er en række sommer våddragter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*