Home / Dykkerudstyr / Svømmefødder

Svømmefødder

Svømmefødder

Svømmefødder til fridykning og uvjagt

Svømmefødder er en del af det klassiske ABC udstyr (dykkermaske, snorkel, finner) og fås i rigtig mange udgaver.

Svømmefødder til snorkling

Denne type svømmefødder er relativt korte (kortere blad end 75cm) og de omslutter hele foden (ingen hælrem). De er som regel af plastik/gummi og koster 200-500kr. Det kan være en god idé at have nogle tynde neoprensokker på så man ikke får slidsår – køb derfor en lidt større størrelse end normalt.

Læs mere om udstyr til snorkling

Svømmefødder til dykning

Svømmefødder til scuba dykning er ofte hælremsfinner der er rigtig praktiske når man går på land, men sandt at sige giver de ikke en særlig god fremdrift eller understøtter en særlig effektiv svømmestil under vandet. De fås i meget forskellige prisniveauer men man kan ofte finde tilbud. Se denne webshop.

Svømmefødder til fridykning og uvjagt

I denne guide vil jeg gennemgå de vigtigste faktorer der er at holde øje med når du køber svømmefødder til brug i forbindelse med fridykning og undervandsjagt. Indenfor  fridykning og undervandsjagt er der praktisk talt kun to slags. 1. lange bi-finner og 2. monofinner. Der er stor forskel på teknikken mellem de to typer og til hvilke formål de egner sig.

Til undervandsjagt bruger man udelukkende lange finner også kaldet bi-finner, stereofinner eller lange svømmefødder. Til fridykning bruger man både de lange svømmefødder og monofinner.  Monofinner bruges primært indenfor konkurrence fridykning. Kort sagt er monofinner mere effektfulde og giver mulighed for større fart, mens de lange to delte er mere manøvredygtige.

Tjekliste til køb af svømmefødder til apnea

Se efter at følgende faktorer:

  • Lange finneblade
  • Helfodsfinner – ingen  hælremme
  • Bløde finneblade
  • Valg af materiale – se tabel herunder
  • Køb dem et par numre for store så der er plads til neoprensokkerne
  • Overvej om du skal have vinkel mellem fodlommer og finneblad

Teknikken til de lange finner

De lange bi-finner har typisk et finneblad på 60-70cm. Man kan svømme med både crawlteknik og med butterfly teknik når man bruger dem og det kan være en fordel at skifte jævnligt mellem de forskellige teknikker hvis man skal svømme i længere perioder da man således kan fordele arbejdet over flere muskelgrupper. Crawlteknikken for de lange finner er relativ nem at tilegne sig, men svær at mestre.

De afgørende punkter er at finneslagene skal være parallelle, symmetriske og foregå uden alt for bøjede knæ under fremførelsen af finnen.

Det handler også om at finnerne ikke skal bevæge sig i 8-taller. Denne fejl retter man nemmest ved at tænke på at man skal føre storetåen ligefrem og ikke “tabe” anklen indad. Bløde finner langt lettere at få til at makke ret i forhold til svømmeteknik end hårde svømmefødder.

Grunden til at man ikke bruger hælremsfinner er at de har dårligere kraftoverførsel fra ben til finneblad, end hvis hele din fod er omsluttet i såkaldte helfodfinner.

Lange bløde svømmefødder til uvjagt

Svømmefødder til undervandsjagt sammen med en havbars og en harpun

Svømmefødder til undervandsjagt

Undervandsjægere bruger altid lange bi-finner. Typisk vil man have størst glæde af bløde finner, stive finner bliver meget hurtigt ubehagelige for anklerne, hvor man med meget bløde finner kan svømme uden problemer i flere timer. Dette er meget vigtig når det handler om undervandsjagt. Jo flere timer du er i vandet med din harpun hvor det er behageligt, jo mere vil du faktisk være i vandet – og jo bedre bliver du! Performancemæssigt er der kun lille forskel mellem bløde og stive finner – alt efter hvad man benytter dem til.

Min klare anbefaling er at man køber sig nogle meget bløde finneblade. Et godt trick til at måle to par svømmefødders stivhed mod hinanden er at holde dem op mod hinanden og mase dem sammen – det blødeste finneblad vil give efter ( – og det skal du købe).

Det er i øvrigt en udbredt myte og misforståelse at man skal have stive finner for at kunne undervandsage på dybt vand. Uvjagt foregår på max 40 meters dybde og der rækker de bløde fint, hvis du er ordenligt afbalanceret. Selv har jeg dykket til 48 meters dybde med mine Captain Nemo finner (hvor jeg har valgt stivhed nummer 2 ud af 5), men jeg holder normalt 40 meter som min max. dybde når jeg uvjæger. Skal du du ikke dybere er de bløde finner helt fine – også til uvjagt på dybt vand (20-40m). Altså stivhed 1.

Vinkel mellem fodlommer og finneblade

Vinklen mellem fodlommer og finneblad gør især en forskel når du skal svømme i overfladen. Hvis man har en vinkel omkring 20 grader på svømmefødderne så vil bladet pege mere direkte bagud når man svømmer i overfladen. Dette gør at man ikke behøver løfte foden helt så meget og hjælper både til at man bruger færre krafter og plasker mindre. Jeg har haft både med og uden vinkel og tillægger ikke denne faktor så stor betydning, men tænk det med når du alligevel skal vælge nye finner. I Danmark har man jo oftest mest overfladesvømning som undervandsjæger.

Svømmeføddernes materialer

Materialevalg til lange bi-finner

Plastik

Glasfiber

Kulfiber

Pris

Billigst

Mellem

Dyrest

Performance

Dårligst

Mellem

Bedst

Holdbarhed

Mellem/Dårligst

Bedst

 (?)

Det har længe været sådan at kulfiberblade gik let i stykker. Tabte man dem på nogle sten, så splintredes de og stod ens kammerat ovenpå dem mens man forsøgte at hive dem til sig (realistisk scenarie på et dyk fra en dykkerbåd eller RIB) så knak de. Kvaliteten har forbedret sig en del de seneste år, men der findes stadig nogle meget skrøbelige finner på markedet. Så det er vigtigt at vælge nogle finner som er gennemtestet og som har noget tid på bagen sådan at de dyre kulfiberfinner ikke går i stykker første gang man skal i vandet.

Svømmefødder med glasfiberblade er næsten umulige at ødelægge og jeg har haft mine egne glasfiberfinner Waterway Captain Nemo i mere end 5 år og jeg har ærlig talt ikke passet særlig godt på dem. De holder endnu og har ikke vist svaghedstegn. Plastikfinner vil typisk efter et års tid begynde at blive mindre elastiske og simpelthen miste evnen til at give ligeså meget energi tilbage i finnesparket som da de var nye.

Mine valg af lange svømmefødder

Undervandsjæger med svømmefødder i hænderne på en båd i Bretagne. Undervandsjagt.

Min anbefaling af svømmefødder til uvjagt. Captain Nemo glasfiber finner. De holder til alt. Foto af Johan Nielsen i Bretagne.

Skulle jeg kun vælge ét par lange svømmefødder, så ville jeg vælge glasfiberfinnerne Captain Nemo. Jeg har haft dem i mere end 5 år og dykket med dem mange hundrede timer. Jeg har fanget virkelig mange fisk og deltaget i mange konkurrencer iført disse finner. Jeg har ikke kunnet slide dem op, og jeg har ikke behandlet dem forsigtigt ( tværtimod). Captain Nemo finner kan købes i her.

Er man på et budget så kan lange bløde plastik finner sagtens fungere som et billigere alternativ. Man skal bare vide at de efter nogle års tid (2-3 år) bliver slidt op. Men bløde plastikfinner er godt hvis du bare skal i gang og også skal have råd til alt det andet dykkerudstyr.

Monofinner – til konkurrence fridykning

Monofinn i silhoulet

Monofinne. Fridykkerens finne.

Fridykkere der dyrker konkurrence fridykning vil typisk på et tidspunkt skifte til monofinner, men de lange finner er klart bedst til begyndere. De er også de mest manøvredygtige og derfor bedst at snorkle rundt med eller hvis man er instruktør eller sikkerhedsdykker og skal placere sig i forhold til andre fridykkere.

De lange fridykker bi-finner vælger man ofte i alle andre tilfælde end lige præcis konkurrencetræning eller konkurrencefridykning.

Monofinner er noget helt særligt. Det er en havfruehale eller halen på en hval og som fridykker er det noget helt særligt at fridykke med en monofinne. Bevægelsen er sjov i sig selv og motiverende og man har bare lyst til at blive ved og ved. Monofinner giver meget fremdrift og kan give en meget stor hastighed. Det er derfor at fridykkere bruger dem.

Monofinner er opfundet til finnesvømning ( svøm hurtigst muligt med en monofinne) og denne sport har stor udbredelse i Østeuropa og derofr findes de fleste monofinnefabrikanter også her. Før internettet var det meget vanskeligt at få fat i en monofinne. Stadig idag er der mange mærker og modeller som er vanskelige at få fingerne i. Monofinner koster altid mange penge og de helt billige monofinner synes jeg personligt ikke er så meget værd. Køb en ordenligt monofinne, hvis du skal købe.

Tjekliste til at købe en monofinne

Se efter følgende faktorer.

  • En monofinne skal sidde super super stramt (køb den “for lille”)
  • Sørg for at der er en vinkel mellem bladet og fodlommen (ca. 20 grader)
  • Opdriften i finnen
  • Materialet finneblad og fodlomme
  • Niveau af stivhed i finnebladet (gå efter blød-medium)

Super stram fodlomme

Kraftoverførslen fra ben til finneblad til vand går via fodlommen og jo løsere og eftergivelig den er jo dårlige kraftoverførsel. Jo mindre får du ud af dit arbejde. Det er derfor vigtigt at fodlommen er super stram. Som regel 1-2 (3) numre mindre end din skostørrelse. Når man bestiller specialfremstillede monofinner ( som eksempelvis Starfins) så skal man opgive en masse mål (i milimeter) på sin fod og dernæst oplyse i hvor mange minutter af gangen man ønsker at have finnen på! Så sidder den også rigtig godt til – og med lidt tilvænning af fødder og tæer kan man have den på en hel træningssession.

Sportstape til monofinneMange fridykkere taper deres tæer ind i sportstape for at skåne huden på dem og for at  kunne udholde at have monofinnen på i længere tid af gangen. Især hvis man skal lave mange hurtige tabeller.

Det optimale ville selvfølgelig være at man havde både en monofinne til træning, der var behagelig at have på – og en monofinne til konkurrence der ikke var behagelig at have på, men til gengæld havde en god kraftoverførsel. Og hvis man endelig skulle nørde det meget så burde man også have forskellige monofinner alt efter om man skulle dykke dybt eller langt. Men for de fleste fridykkere er udgiften til 1 monofinne nok (faktisk rigelig).

Vinkel mellem blad og fodlomme

Monofinnen skal være en forlængelse af kroppen. Halen på en hval eller havfrue. Derfor skal den ikke yde vandmodstand når din ben og vrist er strakt og du glider gennem vandet efter et slag med halen. Men dette er meget svært at opnå hvis der ikke er en vinkel på 20-25 grader mellem fodlommen og bladet.

Opdriften i monofinnen

Monofinne til dyb fridykningSkal du dykke dybt er det ingen fordel at have opdrift i monofinnen. Det vil gøre den let på vej ned og tung på vej op… det kan man ikke bruge til noget. Til gengæld er der mindre chance for at tabe finnen i dybet til Neptun. Men hvis man ellers passer på sine ting så burde det ikke være et problem. Til længdefridykning er der en fordel (synes jeg) i at have en lille opdrift i finnen. Det kan være at det skyldes vane og der er ganske givet fridykkere (og især finnesvømmere) der vil være uenige med mig i dette. Jeg ser dette punkt som det mindst vigtige.

Stivhed i finnebladet

Til din første monofinne skal du helt sikkert købe et meget blødt blad. 1-2 ud af 5 i stivhed. Det er hårdt for ryggen (lænden) at svømme med en monofinne og man kan (som med lange finner) have meget svært ved at lære den rigtige teknik hvis man har en monofinne hvor bladet er for hårdt. Til dyb fridykning bruges generelt en anelse hårdere finneblade, men det bliver først en faktor på meget højt niveau.

Mit valg af monofinne

Jeg bruger blødere monofinner til dynamisk end jeg bruger til dybdefridykning. Jeg har selv haft to Waterway Glide monofinner, og en Hyper monofinne fra Starfins og en træningsmonofinne fra Leaderfins. Min anbefaling (hvis man er på et budget) er at man køber en Leaderfin Hyper. Leaderfins Hyper har den klart bedste value for money. Men hvis man har råd til at betale for en Waterway Glide eller en Starfin Hyper – så er det altså nogle  meget gode monofinner.

Starfins bestilles i Ukraine via deres website.

Waterway monofinner kan købes her.

Leaderfins monofinner kan købes her

 

Vil du læse om andet dykkerudstyr til fridykning og undervandsjagt?